jazzNet: Saxofonister før og nu

Af: jazzNet - 12/2-2007

Anmeldelser af Pharoah Sanders - "Anthology - You've got to have freedom" & George Garzone - "One two three four".

Pharoah Sanders : Anthology - You've got to have freedom.

Pharoah Sanders er måske mest kendt for sit samarbejde med John Coltrane og Don Cherry, men har spillet med meget lang række andre free-jazz kunstnere og har også en lang stribe af plader i eget navn. Hvor han i sit samarbejde med andre hovedsageligt har dyrket den egentlige free-jazz giver denne antologi et indblik i Pharoahs eget univers. Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal forholde mig til antologier. Pdes. Er jeg ikke altid enig i udvalget af numre, og synes af og til at antologier kan give et fortegnet billede af en kunstner. Pdas. er det god måde at få et indblik i musik af en kunstner man ikke kender i forvejen - det er billigere og hurtigere end at skulle investere i samtlige værker og mere retvisende end hvis man købte et enkelt eller to tilfældige albums. Sanders antologien her dækker udgivelser på Impulse, Arista, Theresa og Verve og dækker perioden 1966-1996. Man får et meget klart indtryk, af en mere soul-orienteret musiker der fokuserer meget mere på rolige glidende udtryk over en stabil puls end hvad man ellers kender fra musikere i free-jazz miljøet. Faktisk må man sige, at en stor del af musikken på denne antologi befinder sig meget langt fra free-jazz. Der er en del arabisk og nordafrikansk inspitation i musikken, som gør dette til et meget

spændende bekendtskab. Til tider virker musikken nærmest mediterende, og her er endda tale om numre, der for en dels vedkommende er redigerede (forkortede) versioner af nogle meget lange numre. Andre dele - særligt den første del af cd2 har karakter af decideret blød soul. Antologien er dermed, hvad antologier ofte er - meget varieret. Er du frisk på at prøve noget nyt, og er free-jazz for langt ude til din smag, så er dette måske lige hvad du går og savner. Af Henrik Palmer Olsen George Garzone : One two three four.

Det danske selskab Stunt records har her for nylig udgivet, en cd med den internationalt kendte saxofonist George Garzone. Jeg må indrømme at før denne nye cd, dumpede ind af brevsprækken kendte jeg ikke ret meget til denne kunstner. Godt nok havde jeg hørt om ham ved nogle enkelte lejligheder, men hans musik havde jeg ikke haft fornøjelsen at lytte til. Den 56 årige Garzone spiller på denne cd følelsesladet, nytænkende med en overlegen teknisk kunnen og det er tydeligt at han er en erfaren musiker med nogen år på bagen. Udover Garzone selv som tager sig kærligt af tenor- og sopransaxofonen medvirker også de erfarne musikere Chris Crocco på guitar, Dennis Irwin, som til daglig spiller sammen med John Scofield, på bas og Pete Zimmer på trommer. Her spilles der i forskellige formater - kvartet med Crocco, Irwin og Zimmer, trio med Irwin og Zimmer, duo med med Irwin og et par enkelte solonumre med kapelmesteren selv er der også blevet plads til. Garzone er tydeligvis inspireret af Coltrane og lyder til tider også som en reinkarnation af ham. På cd'en giver Garzone sig også i kast med de 2 Coltrane numre "Giant steps" og "Central park west" samt to numre som er dedikerede til

ham "Ballad for trane" og "Tribute to trane". Derudover er der egne kompositioner fra Garzone og nogle standarder. Alt i alt er denne plade en velspillet affære med nogen gode solide dygtige musikere. Der er ikke den store nytænkning at finde i numrene men det er vel også okay engang imellem, er det ikke ??? Af Henrik Kaldahl. Anmeldelserner er bragt i samarbejde med jazzNet.