Anmeldelser af Anders Gahnold Trio - "Flowers for Johnny" & Ray Brown - "Bassics - The best of The Ray Brown Trio 1977-2000".
Anders Gahnold Trio : Flowers for Johnny.Så er det blevet tid til endnu en anbefaling af en udgivelse fra det svenske selskab Ayler Records. Dette 2 cd sæt indeholder 2 koncerter med en trio bestående af den svenske alt saxophonist Anders Gahnold, syd afrikanske Gilbert Matthews på trommer og den afdøde, syd afrikanske bassist Johnny Dyani i et spændende mix af bebop med frie overtoner, improvisation og en snert af the blues. Den første cd er en optagelse fra en koncert på Umeå Jazz Festival i Sverige den 15. Oktober 1983 og det er en virkelig suveræn trio vi her bliver præsenteret for. Dyani’s dansende kontrabas spil som til tider får en til at tænke på Charles Mingus, pumper derud af i et heftigt tempo, Gahnold’s Charlie Parker inspirerede altsax spiller med en umådelig smuk rå tone og Matthews’ sprøde svingende trommer ligger en god solid bund under det hele. Den anden cd og den anden koncert er fra Jazz Club Fasching i Stockholm, Sverige den 12. September 1985 og leverer mere af den lækre free jazzede improvisationsmusik som vi blev præsenteret for på disc 1, dog synes trioen at være mere sammenspillet og mere tight spillende til denne koncert. Ved begge koncerter leveres der på flere af numrene utrolig svingende groovy soloer, både fra trommer, bas
Når noget er rigtigt godt, så taler det nærmest for sig selv. Derfor bliver denne anmeldelse og ganske kort. Ray Brown behøver vel næppe nogen særlig introduktion. Hans status som en af jazzens største bassister nogensinde er kendt af de fleste der interesserer sig for jazz og for mange er han simpelthen den største. Det skyldes formentlig at hans spil har et sådant overskud at man ikke kan lade være med at glæde sig over det. På denne dobbelt-cd får vi en perlerække af eksempler på Browns virtuositet og samtlige trio-indspilninger er virkelig eksempler på det man kan kalde "overskuds-jazz". Musikken er på intet tidspunkt anstrengt, men spilles med en glæde og en energi som ryger lige ind på kontoen hos lytteren og udmønter sig i en "Hvor Fedt!" fornemmelse. Det er ikke specielt vildt eller sentimentalt eller nyskabende eller intellektuelt. Det er bare musik for musikkens skyld, og det skal man være glad for, for hold da kæft hvor det swinger. Og Oven i det hele er lydkvaliteten i absolut topklasse og indpakningen minder mere om et lille boks-sæt end en "best of plade", der er således både en mini-biografi, flotte billeder, fulde oplysninger om alle numre (hvem spiller hvad, hvor er det optaget/indspillet og hvornår) samt angivelse af hvilke plader numrene oprindeligt er udkommet på og tilmed billeder af de originale plade-covers.