jazzNet: Jazz i et nyt perspektiv

Af: jazzNet - 19/3-2007

Anmeldelser af Bugge Wesseltoft - "New conception of jazz Film ing" & Pat Metheny/Dave Holland/Roy Haynes - "Question and Answer".

Bugge Wesseltoft : New conception of jazz Film ing.

Det nyeste album fra Bugge Wesseltoft's hånd er udgivet i 2004 med den klare mission at bevæge jazzen i nye retninger som den ikke har bevæget sig i før. Jeg indrømmer gerne at denne plade ikke lige sagde mig noget særligt da jeg lyttede til den første gang, men jo flere gange jeg lytter til den - jo mere kommer jeg til at holde af den. Bugge bevæger sig sig i det famøse grænseland imellem flere genrer og i dette tilfælde er det jazz og elektronisk der bliver blandet i den store musik gryde. Udover at være manden bag Jazzland recordings selskabet er han også en uhyre dygtig pianist og keyboard spiller som her giver os 9 bud på hvordan fremtidens jazz kunne komme til at lyde. Sammen med sit new conception of jazz kollektiv bevæger han sig ud i barnlige temaer og gentagne beats og rytmer, som det er svært ikke at blive indfanget af. Her bliver der spillet frit og yderst kreativt uden at miste forbindelsen til jazzens kerne : det hypnotiske groove og de svingende rytmer. Her bliver man som lytter udsat for samplede bidder fra hverdagslivet, forvrængede stemmer, lyde fra naturen og meget meget mere. Det der er det forunderlige og fantastiske ved denne musik er at det hele, efter det er blevet sat sammen af Bugge's kyndige hånd, fremstår med overbevisende resultat. Bugge spiller selv med en afdæmpet rolig tone på piano og

diverse keyboards og kan altid høres som omdrejningspunktet for de andre musikere, ikke altid helt i front men så i stedet som den melodiske eller rytmiske grundstamme. Det her er ekstremt innovativt og fremadsynet og hvis du har lyst til at tage et kig ind i den mulige fremtid for jazzmusikken og en af de retninger som den kunne gå, ja så er her en enestående mulighed. Det er ikke sikkert at denne plade vil falde i god jord, hos dem som hænger fast i den lyd som jazzen havde i 60'erne og 70'erne, men for den som ikke er fastlåst i disse ellers udmærkede perioder i jazz historien, er der virkelig musik af høj klasse at finde på denne plade. Hvor Bugge Wesseltoft vil bevæge sig hen på sin næste udgivelse kan kun guderne vide, men en ting er helt sikker - jeg skal i hvert fald nok sørge for at være der for at finde ud af det. Denne plade kan kun anbefales på det kraftigste. Af Henrik Kaldahl. Pat Metheny/Dave Holland/Roy Haynes : Question and Answer.

Pat Metheny er ikke en af mine favorit-kunstnere, og det skyldes nok hans meget store production af, hvad jeg vil kalde pop-jazz i regi a Pat Metheny Group. I mine unge dage var jeg en stor fan og købte alt hvad Metheny udgav, i dag er min entusiasme mere behersket. Han har dog løbende lavet indspilninger der er interessante for dem der er mere interesseret i den rene jazz, og hans trio-projekter er blandt disse. I 70'erne var det Bright size life med Jaco Patorius og Bob Moses, i 80'erne Rejoicing med Charlie Haden og Billy Higgins og i 1990 udkom så denne trio indspilning. Trioen lægger ud med en up-tempo version af Miles Davis' gamle Solar (fra Walkin'). Samspillet mellem de tre musikere fungerer rigtig godt, og vi får en udgave der sætter udviklingen i Jazzen fra 50'erne og frem til '90 i perspektiv. Herefter følger titelnummeret som er skrevet til lejligheden af Pat Metheny, og som er et af pladens bedste numre. Det er harmonisk og swingende på en afslappet måde, uden at blive kedeligt. Det er sådan et jazz-nummer man kan tage sig selv i at gå og nynne med på. At det er et holdbart nummer, viser sig og så ved at Roy Haynes, da han udgav sin formidable Fountain of Youth i 2002, som er en live-optagelse fra Birdland, inkluderede dette nummer i repertoiret. Pat Metheny har også selv spillet det ved senere lejligheder, bl.a. på sin Trio - Live.

Pladen har rigtig mange kvaliteter, den hurtige H&H (som vel står for Holland and Haynes ?), Ornette Colemans udfordrende Law Years fra 1971, samt de smukke standarder All the things you are og Old Folks, der begge er fra slutningen af 30'erne. Der er dog også enkelte numre som falder igennem. Et eksempel er Methenys komposition Never too far away og et andet er Change of Heart. Her trækker han i alt for høj grad på den æstetik han har udviklet i Pat Metheny Group. Det er simpelthen for pænt og kedeligt. Til gengæld kompenserer de mange gode numre på pladen for disse enkelte fejlskud. Både Dave Holland (en af jazznet's yndligsbassister) og Roy Haynes er topprofessionelle og spiller selvfølgelig virkelig godt hele vejen igennem. Det samme gør Pat Metheny, og på pladens bedste numre, får vi ganske enkelt guitar-trio jazz af en meget høj karat. Det er ikke et mesterværk på højde med f.eks. det bedste Wes Montgomery har lavet; den sætter måske ikke følelserne i kog; den udfordrer måske ikke ens forestillinger om universets opståen eller nuværende indretning. Det er mere en stille tilstedeværelse, der minder en om at være opmærksom på de nære ting i verden, og som gør det på en måde så man faktisk hører efter. Check it out. Af Henrik Palmer Olsen. Anmeldelserner er bragt i samarbejde med jazzNet.