Anmeldelser af The Vandermark 5 - "A Discontinious line" og Pedro Biker - "The Song is You" samt "Fontana presenting Evergreens in Danish Design".
The Vandermark 5 : A Discontinious line.Det var med MEGET stor spænding og med seriøst rystende hænder at jeg lagde denne cd i afspilleren. Det her var jo den første studieoptagne cd efter den mageløse trombonist Jeb Bishop's exit fra bandet. Spørgsmålet der kørte rundt oppe i mit hovede, var om en cello ville kunne erstatte den lækre lyd fra trombonenen. Og hvad var svaret så ??? Efter at have lyttet til denne cd adskillelige gange er jeg blevet overbevist om at det nok ikke er meningen at celloen skal erstatte trombonen. Derimod er den et skridt mod en ny lyd for bandet, om man så kan lide den nye lyd eller holder mere af den gamle er så en hel anden sag. Lyden er blevet mere mørk og dyster på denne nyeste plade fra V5 og i mine ører er det et genialt tiltag. Denne gang er numrene dedikerede til musikere, arkitekter og artister såsom Charles and Ray Eames, Philip Wilson, Elliot Carter, Sergio Leone, Giorgio de Chirico, Walker Evans og Santiago Calatrava. Kompositionerne på denne plader har fået mere luft end på de tidligere udspil, linierne er blevet lidt løsere og knap så kontrollerede om man vil, baseret på rytmiske ideer og følelser frem for noder. Dette er endnu et imponerende sæt fra Vandermark 5, en
Disse to meget interessante udgivelser er først og fremmest præget af Pedro Bikers jazz-vokal. Der er god grund til at anmelde dem sammen for udover et betydeligt personsammenfald på de to cd'er. For det første er Biker akkompagneret af bl.a. NHØP, Sahib Shihab og Allan Botschinsky medvirker på begge cd'er og for det andet ligger de musikalsk ret tæt op ad hinanden. Musikken er måske bedst karakteriseret ved følgende udsagn fra Biker ( i et interview med Birger Jørgensen, der er optrykt på indersiden af coveret til The Song is you): Birger Jørgensen: "Er du jazzsanger?" Biker: "Hvad er en jazzsanger? Har man nogen definition? Jeg véd bare, hvem jeg selv betragter som jazzsangere. Der er selvfølgelig Louis Armstrong og Joe Hendricks, der var Billie Holliday, og der er til en vis grad Sarah Vaughan. Men så er der også jazzinsirerede popsangere". Jørgensen: "Og det er du?" Biker: "Gem hellere det spørgsmål til lytteren. Man kunne måske kalde The Song is You en samling optagelser af populære melodier udført med jazzfornemmelse. …" I mine øjne er der ingen tvivl om at dette bør kategoriseres som netop jazzinspireret pop. Bikers vokale udfoldelser kan efter min opfattelse bedre sammenlignes med jazz-poppens mester Frank Sinatra end mere klassiske jazzsangere, som f.eks. Armstrong. Af de to cd'er er The Song is You absolut at foretrække. Det er den friskeste og mest veloplagte af de to. Evergreens, er mere afdæmpet og mere "late night" i sit udtryk. Begge er imidlertid særdeles velspillet og veludført. Absolut et bekendtskab værd. Eneste anke er, at man kunne ønske sig lidt mere baggrundsinformation om musikken og om Biker - det er end ikke angivet hvornår musikken er indspillet, men måske har det været tanken at musikken skulle tale for sig selv, og det er jo i grunden heller ikke så galt. Af Henrik Palmer Olsen. Anmeldelserner er bragt i samarbejde med jazzNet.