jazzNet: Elektroakustisk- & outsider-jazz

Af: jazzNet - 22/4-2007

Anmeldelser af Evan Parker Electro-Acoustic Ensemble - "Memory/Vision" & Bengt Frippe Nordström - "The Environmental Control Office".

Evan Parker Electro-Acoustic Ensemble : Memory/Vision.

Evan Parker er en af de mest innovative saxofonister på den improviserende free jazz scene i dag og har igennem tiderne medvirket på mange forskellige plader både som leder og som sideman. Her er han i sit nyeste outfit - Evan Parker Electro-Acoustic Ensemble - en gruppe af spændende musikere i en god blanding af elektriske og akustiske instrumenter. Electro-Acoustic ensemble består på denne cd af 9 musikere hvoraf de 5 af dem spiller på akustiske instrumenter nemlig Evan Parker på saxofon, tapes og samples, Barry Guy på double bas, Philipp Wachsmann på violin og electronics, Agusti Fernandez på piano og prepared piano og sidst men ikke mindst Paul Lytton på percussions og electronics. Derudover består ensemblet af 4 musikere der beskæftiger sig med computere, sampling og al den nymodens halløj, nemlig Lawrence Casserly på signal processing instrument, Joel Ryan på computer og sound processing, Walter Prati på electronics og sound processing og Marco Vecchi på electronics og sound processing. Det man her som lytter bliver udsat for er en 70 minutters plus liveoptagelse, som er et voldsomt angreb på dine sanser og de termer du har vurderet musik udfra indtil nu. Optaget ved en koncert på Ultima festivalen i Oslo i oktober

2002, inspireret af matematikeren Charles Arthur Muses' liv og arbejde. En af de ting der gør denne cd til noget helt specielt og unikt, er den dystre mørke stemning der hviler over hele koncertoptagelsen - til tider føler man at man sidder og lytter til soundtracket fra en gyserfilm eller er vidne til et Evan Parker's personlige mareridt. En anden ting er det faktum at de sidstnævnte 4 musikere, laver musik ved at transformere lydene fra de akustiske musikere i real time gennem deres computere og processorer og det mest utrolige og imponerende er at det foregik foran et livepublikum. Denne cd er, og nu føler jeg næsten at jeg gentager mig selv da disse følgende ord passer på mange af de plader jeg anmelder, ikke for alle da den til tider en hidsig og krævende omgang at komme igennem, men hvis man går til den med et åbent sind og virkelig som lytter koncentrerer sig om det man hører, vil der åbne sig et fantastisk detaljeret lydlandskab for en. Det her er absolut ikke musik som får en til at sidde og vippe foden i takt til musikken, men der er så meget mere at hente i musikken på "Memory/Vision". En imponerende cd fra en samling af musikere der tør gå i en retning, ikke så mange har gået før og for den sags skyld siden. Af Henrik Kaldahl. Bengt Frippe Nordström : The Environmental Control Office.

Bengt "Frippe" Nordström var en kunstner som blev ignoreret og misforstået i sin levetid men som senere efter hans død i 2000 er blevet lovprist og hyldet for hans musik. Han var og er en af legenderne indenfor den svenske free jazz scene, omend en af de mere obskure. Han begyndte at spille på klarinet og saxophon efter at Tony Scott's og Sonny Rollins musik havde rørt ham dybt. Efter et stykke tid med interesse for bebop blev interessen for den frie jazzmusik mere markant. Nordström begyndte at lytte mere og mere til Ornette Coleman og Albert Ayler og dette ændrede hans musikalske visioner og hans indstilling til jazz musik blev aldrig den samme. Free jazz og improvisationsmusikken havde fanget hans opmærksomhed. Nordström blev gode venner med Albert Ayler i 1961 under hans ophold i Sverige og var den første der troede på Ayler's talent. Nordström troede faktisk så meget på ham, at han betalte for Ayler's første optagelse "Something different!!!!!!" og udgivelsen af denne i November 1962 ud af egen lomme. Efter at Ayler rejste hjem til usa forsatte Nordström med at spille free jazz med en klar inspiration af ham, ikke at han kopierede ham til det var hans tone ikke rå og hård nok i lyden, men han baserede sin musik på frit spil og folkelige temaer med deres enkelhed (ligesom Ayler), hans lyd var legesyg og ikke så hidsig og aggressiv som mesterens til

tider kunne være. Nordström udgav sine plader, ofte solo, på sit eget selskab "Bird notes" i meget få eksemplarer og skulle du være så heldig at finde en af dem i pladekassen hos din lokale brugt butik, så skynd dig og køb den. De er nemlig ultra sjældne, mange af dem kun udgivet i 50 eksemplarer og helt op til 50.000 svenske kroner værd på brugtmarkedet. Man kunne siden de tidlige 60'ere finde Nordström rundt omkring i Stockholm hvor jazzmusik blev spillet. Han indtog ofte scenen og forsøgte at spille sammen med forskellige grupper når de efter hans mening spillede dårligt. Dette resulterede tit i at de andre musikere forlod scenen og lod Nordström spille alene. Han kunne også finde på at indtage scenen når bandet tog en pause og fremføre en solokoncert, mange gange suppleret med et foredrag om vigtigheden i at have en spontan indstilling til musikken. Det var ikke altid lige nemt at få ham til at forlade scenen igen, dette gjorde at nogle klubejere valgte at låse døren for ham, simpelthen nægtede ham adgang. Bengt Frippe Nordström var en outsider i det svenske jazzliv, ingen ville eller turde spille med ham. Han var en berygtet person - enten elskede man ham eller også hadede man ham, men alle kendte til hans eksistens. I midten af 70'erne startede Nordström sit eget band kaldet Miljövårdsverket (The Environmental control office) som udgav pladen "Now's The Frippe Time" på det svenske selskab Dragon i 1985. Det er den samme gruppe man kan høre her på disse 2 cd'er fra Ayler Records. Nordström spiller selv på saxophone og klarinet, på violin hører man Lars Svanteson som spiller samme rolle som Michael Sampson gjorde på mange af Albert Ayler's legendariske udgivelser, bassen styres med hård hånd af Björn Alke og trommerne kontrolleres med overlegenhed af Peeter Uuskyla. Man kan ikke andet end imponeres af rytmesektionens sans og fornemmelse for at følge Nordström's mindste vink og afstikkere ud i kringlede improvisationer. Denne optagelse stammer fra en koncert fra Jazzklub Fasching Stockholm i juni 1988, en koncert som skulle blive gruppens sidste. Nordström spiller med en entusiasme og energi så man bliver helt forpustet af bare at lytte til det, han presser sin saxophon og klarinet til at fremkomme med lyde og toner som man ikke troede var mulig på disse instrumenter - imponerende. Indrømmet Nordström er ingen Albert Ayler men han spiller med en energi, nerve, beslutsom og en no nonsense attitude som minder om den salige mesters tilgang til musikken. Musikken og optagelserne beskrives sådan i cover noterne "There were no rehearsals, nothing preorganized, total freedom to improvise. Anything was possible and nothing forbidden". Sådan!!! ikke så meget pjat, bare spil og så ser vi hvad der sker. Den første disc består af nummeret "The Environmental Control Office" som varer lige omkring 50 minutter hvor man tydeligt kan høre Nordström's fascination, inspiration og respekt for Ayler's musik, med klare referencer til børnesange, folkelige sange og enddog fragmenter af klassisk musik. Specielt her skal nævnes det fantastiske sammenspil mellem Nordström og Uuskyla på trommerne. På disc 2 åbnes der med en udgave af Tony Scott nummeret "Swinging in Sweden" hvor Nordström har skiftet til klarinetten og også her er han unik på sit instrument. På "Fripping" presser han igen sit instrument til det yderste og man sidder bare i total forundring og respekt over hans evner. Det afsluttende nummer "Fasching" bringer settet til en frygtingydende afslutning hvor Nordström igen griber fat i saxophonen, igen med tydelig inspiration fra Ayler, man føler næsten at Ayler er til stede på dette sidste nummer, intensiteten er rystende. Dette 2 cd sæt er ikke for nybegynderen, men er du allerede blevet fanget i free jazzens univers og i særdeleshed Ayler's og Coleman's univers, er der ingen vej tilbage - så må denne kærkomne udgivelse hjem til samlingen. Har du mod til at tage udfordringen op som hedder Bengt Frippe Nordström og går til det med et åbent sind, vil du ikke blive skuffet. Af Henrik Kaldahl. Anmeldelserner er bragt i samarbejde med jazzNet.