Anmeldelser af Joe Lovano and Hank Jones - 2Live at Dizzy's club coca-cola" & Jeff Lorber - "He had a hat".
Joe Lovano and Hank Jones : Live at Dizzy's club coca-colaNyeste udgivelse fra en af de bedste saxofonister på jazz scenen idag efter denne anmelders mening. Denne cd har været ventet med stor længsel siden jeg hørte den omtalt i starten af april måned i år. Rygtet om en duo optagelse med Joe Lovano og pianisten Hank Jones gjorde mig helt høj af spænding, det kunne ikke blive andet end giga høj klasse og ganske rigtigt mine forventninger blev mere end indfriet - det her er jazz af aldeles suveræn og høj kvalitet. Det er et par gamle erfarne musikere der udfolder sig på denne fantastiske perle af en cd, Joe Lovano var ved indspillingen af disse numre 53 og Hank Jones var hele 88 år gammel. Jeg har i mange år været dedikeret fan af begge musikere, og at de så nu har udgivet en duo live optagelse gør denne anmelders dag fuldendt. Joe Lovano spiller som han plejer, med en nerve og intimitet på sin tenor- og sopransaxofon som gør at man ikke kan andet end elske hans spil og Hank Jones leger sig igennem alle numrene med sit luftige overlegne spil på elfenbenstangenterne. Repetorieret består udover et nummer skrevet af Lovano og Jones hver især, af gode gamle kendingene som "Soultrane", "Oh, what a beautyfull morning", "Four in one" og "lazy afternoon". Samtlige 11 numre får hver især
Jeff Lorber var før jeg fik denne cd til anmeldelse et fuldstændig uskrevet blad for undertegnede. Han spiller på keyboards og på denne udgivelse sammen med en imponerende samling af musikere, blandt andet Randy Brecker, Paul Jackson jr, Chris Botti, Russell Malomne og Dave Weckl. Stilen på numrene er meget forskellig, men det gennemgående er den funkede og fusionsprægede musikstil med stænk af soul og gospel hist og her. Det er ikke alle numrene der fænger ved første gennemlytning, for eksempel havde jeg et pænt stort problem med åbneren "Anthem for a new America" som jeg fandt lige lovlig sukkersød, kvalm og Richard Clayderman'sk, men som efter gentagne ganges intens lytning, nu holder 100. Og det er faktisk tilfældet med mange af numrene på denne plade - at de ikke lige rammer plet ved første lyt men efter et stykke tid sniger sig stille og roligt ind på en og vinder i den grad ved nærmere bekendtskab. Alle numrene på denne plade spilles med en overlegenhed og perfektion der gør denne cd til en ren nydelse at lægge øre til. Det svinger som ind i et vist sted og det er meget svært ikke, at sidde og vippe i takt med storetåen til disse numre.