Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

King's Demo

Kongen var kommet til Varde, Expert Varde.


En dag i Juli måned troppede undertegnede uplanlagt op ved Expert Varde, til en spontan halvdagsseance, for at se hvad det hele gik op i. Her er historien som den udfoldede sig. Kongen var kommet til Varde, Expert Varde. Der var dækket op med wienerbrød, sodavand og elektrostater. Hele arrangementet foregik i en særlig afdeling af forretningen, i et rum hvor kun de gode sager var placeret. De mindre gode sager var placeret udenfor, dem blev der i dagens anledning ikke leget med. Tilstede var, udover King og undertegnede, blandt andre også music4life og ChristianK. Det var op ad formiddagen og arrangementet var stille og roligt igang. Arrangementet, eller den del jeg var med til, var tilrettelagt som en lang lytteseance med plads til snak og hygge. Men der blev også ”rykket rundt” mellem signalkilder – og senere, da jeg var smuttet – mellem kabler, har jeg ladet mig fortælle, af troværdige kilder. Men nu hvor gæsterne er linet op (naturligvis var der flere gæster, men jeg har ikke hele gæstelisten), så er det på tide at præsentere de udøvende. De vigtigste må siges at være Martin Logan Summit, elektrostathøjttaleren med fremadrettet bas under panelet og en nedadrettet bas bagved. Den sidste konstruktionsdetalje skulle vise sig at blive centrum for et mindre drama. Mere om det senere. Undervejs var King omme bag panelet for at skrue lidt på knapperne. Der blev forventeligt spillet meget forskelligt musik, med optil flere kendte imellem. Der var nogle der havde


Martin Logan Summit


King – I egen høje majestæt.



medbragt Trentemøller´s The Last Resort, der i den grad bankede højtalerne på plads – eller rettere forårsagede at højre højttaler pludselig virkede defekt. Katastrofen virkede stor, men i sidste ende var der blot tale om at højttaleren var hoppet af spikes, så den ikke stod helt fast. Da den blev sat på plads igen forsvandt skavanken. Benno (butiksejeren) befandt sig primært i hovedforretningen men kiggede kort ind et par gange. King stod ved døren, parat til at lufte ud, når det blev for varmt. Der blev lyttet til bl.a. Stevie Ray Vaugn, Trentemøller, Yello, Supertramp, Benny Chawes. Til lejligheden havde undertegnede også medbragt et par friskindkøbte brugtskiver, samt


Her kan vi se sofaarrangementet. Der var, under normale omstændigheder, plads til optil flere i sofaen forrest – men hotpot var eftertragtet. ChristianK og music4alife sat irette, med King på højrefløjen.


nogle gamle skiver hjemme fra stalden. Det var bl.a. noget elektronisk baspræget musik der kunne få motioneret basserne (Apologies) – det fik næsten The Last Resort til at fremstå som bambi på glatis. Derudover scoren til Prince of Egypt (især nummeret Deliver Us) – her var der et magtfuldt orkester med mande, kinde og sågar barnestemmer hvor der blev spillet på hele registret. Der blev også lyttet lidt Star Wars Episode 1 scoren. Altså musik med drama. Derudover noget spøgst jazz med en lumsk Trombone (Torolf Mølgaard – Dual Moods).

Det analoge setup - øverst til nederst, fra venstre mod højre: Project RPM-10 pladespiller med Audio Technica OC-10 pickup, Project Speedbox SE, Luxman E-03 RIAA, plus det løse.
Det digitale setup - øverst og nederst: Bladelius Ymer og Bladelius Gondul MK-II Level 3 multiafspiller.

Det første stykke tid med anlægget må jeg indrømme at jeg, på trods af de kvaliteter det havde, var mellemfornøjet. Der var noget interessant over det, men det var alligevel noget tilbagelænet og underligt fraværende. Men efterhånden som vi fik hørt flere plader skete der noget – det var vist RIAA´en der blev varm. Så hjalp det på det. Det blev mere udstrakt og nærværende. Perspektivet var ret godt, dog var sweetspot, meget sweet, så de andre pladser var knap på eftertragtede. Den musik jeg observerede mest, var naturligt nok den jeg selv havde medbragt – det var kun CD. Jeg vil ikke gå i detaljer, da jeg ikke anmelder her, men jeg vil dog kort sige at musikken faktisk havde en tilstedeværelse og involvering jeg må betegne som positiv. Til tider kunne mellemtonen virke pågående og lidt skarp, men især den symfoniske musik blev præsenteret med den størrelse og den dramatik man vel også kan forvente sig tilstede i et anlæg til den pris. Jeg tror alle var ret fascineret af det, selvom der i en periode blev skruet så højt op at det lige kunne knibe med sammenhængen. Det blev nedjusteret og så kunne vi være der igen. Rummet var ret godt, uden at være en akustisk oase. Alt i alt et hyggeligt og vellydende besøg. Jeg vil da se om jeg ikke kan afsætte tid til lignende forhandlerbesøg en anden gang. Jeg kan kun anbefale den slags besøg og arrangementer. Det er lærerigt og hyggeligt at møde de folk man ellers læser på fora og så er det lidt som en mikromesse. En hilsen til music4life, ChristianK og King (plus alle de andre – også ham med Carl Orf og Alison Kraus anbefalingen og dem der kom senere, som jeg ikke nåede at møde) – for en hyggelig for/eftermiddag. Afslutningsvis, et par tilfældige billeder fra en lidt anderledes Expert.


I midten af billedet, Martin Logan Summit og til venstre Martin Logan Vantage.


Bladelius Ymer er en ganske voldsom sag af fremtrædning.


ChristianK med remoten, svært tilfreds.








Forhandler: Expert Varde ApS Nordre Boulevard 90 6800 Varde Tlf.: 75 22 23 33 Web: www.expert.dk Mail: varde@expert.dk

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.