SPOT Festival 2007

Af: Kristoffer A. Pedersen (Raskolnikov) & Anders Zinck (a2zinck - 28/8-2007

Dette års Spot Festival bød traditionen tro på et sandt mekka af skandinaviske musiknavne som gæstede århusianske scener i håbet om at blive ”opdaget” af udefrakommende musikanmeldere fra verden over.

Den århusianske Spot Festival løb første gang af staben i 1994. Siden dengang har festivalen hvert år vokset sig større sådan, at den i år består af næsten 100 forskellige danske og udenlandske bands. Folkene bag Spot skriver selv på deres hjemmeside, at festivalen har fire overordnede mål:
At fokusere primært på den nyere danske og nordiske musikproduktion.
At bygge bro mellem dekunstneriske ambitioner og musikkens erhvervsmæssige potentiale.

At understøtte og udvikle musikkens folkelige og kulturelle egenskaber.
At bidrage til udviklingen af internationale netværk gennem udveksling af koncerter og kulturelle og erhvervsmæssige erfaringer. Man kan se mere omkring, hvad Spot er på www.spotfestival.dk, hvor man også kan se en oversigt over de bands, der medvirkede i årets Spot. Desuden kan man på www.myspace.com/spotfestival se alle de bands, der har været på festivalen siden 1997. Festivalen løb i år over tre dage på forskellige steder i Århus midtby fra den 31. maj-2. juni. De bands, der spiller på festivalen, er hovedsagligt nogle, som ikke har fået en pladekontrakt endnu. Der er dog nogle bands med, som har udgivet plader, men hoveddelen falder ind under kategorien ”up and coming”, som oftest har haft et par hits på P3. Det koster ca. 450 kr. for en billet, men så har man altså også mulighed for at se en masse spændende og nyt musik, så set i dette lys virker det som en fair pris. Det økonomiske grundlag for festivalen er baseret på billetindtægter samt støtte fra en række sponsorer. Denne artikel vil forsøge at formidle to århusianske Hifi & Musik-skribenters personlige højdepunkter fra dette års musikalske højdepunkt i Smilets By. Den hyggelige stemning er altid i højsædet, når en bred vifte af skandinaviske kunstnere med korte mellemrum betræder scenerne på diverse venues i Århus midtby – med epos omkring Musikhusets grønne plæner. Vore udvælgelser er naturligvis præget af subjektive præferencer, samt almindelig held til at opstøve de gode musikoplevelser, da hele festivalens repertoire desværre ikke kan ydes retfærdighed i denne korte artikel. Dette års Spot Festival bød traditionen tro på et sandt mekka af skandinaviske musiknavne, som gæstede århusianske scener i håbet om at blive ”opdaget” af udefrakommende musikanmeldere fra verden over. Konceptet med dette arrangement har for 13. gang været at eksponere den nordiske scene til udlandet, hvorfor festivalen ofte betegnes som en ”branchefest”. Alskens små undergrundslabels har haft muligheden for at ansøge om en plads ved denne efterhånden prestigefyldte happening, der har været platform for navne som The Raveonettes og Junior Senior i udlandet. I år deltog omkring 100 danske og nordiske upcoming bands og kunstnere, samt ca. 800 danske og internationale akkrediterede fra musikbranchen: pladeudgivere, publishers, bookere, koncertarrangører, medier m.m.

Første koncert, der kick-startede Spot Festivalen 2007, var det næsten udelukkende kvinde besatte Marybell Katastrophy. Nogle kender dem måske fra deres P3-hit ”Hip”. Bandet var linet op i Musikhuset, hvor den glimrende akustik sikrede fantastisk lyd. Selve musikken er meget eksperimenterende og lyder forfriskende i forhold til meget anden musik, som er fremme i Danmark pt. Da det foregik i Musikhuset var der mulighed for videofremvisning til koncerten. Dette bød på meget smukke stemningsbilleder, som supplerede musikken godt. Desuden bød det flotte sceneshow også på live kor til hele koncerten. Disse elementer bød tilsammen på en unik ”totaloplevelse”, hvor lyd, stemning og levende billeder gik op i en højere enhed, hvilket gav fornemmelsen af en slags musikteater. En anden oplevelse, der fortjener fremhævelse, var koncerten med Oh No Ono. Denne skribent havde hidtil blot hørt dem en smule, så forventningerne var ikke de højeste. Vi har en mistanke om, at deres navn er en reference til Yoko Ono, og hvordan mange betragter hende som en væsentlig årsag til Beatles’ endelige brud. Altså kan bandets navn ses som en ærgrelse over opløsning af The Fab Four, da Oh No Ono synes at være inspireret af Liverpool-bandet. Det blev bl.a. til et fantastisk cover af Beatles ”Tommorov never knows”.Oh No Ono er et af mest profilerede bands på årets spot og nummeret ”Keeping warm in cold in country” hærgede landets radiostationer i månedsvis. De spillede med en utrolig energi hele vejen igennem koncerten, og man følte vitterligt, at bandet havde noget på hjerte! Med deres hits, førnævnte Beatles-nummer og en spændende fortolkning af Bod Dylans ”Subterranean homesick blues”, endte det med at være en virkelig fed oplevelse. Hele vejen igennem tæskede forsangeren på et lille mini elorgel, som lignede noget de selv havde bikset sammen, men dette bidrog til en hyggelig stemning i det store telt ved Ridehuset. Speaker Bite Me spillede lørdag i Musikhuset. Ligesom torsdagens koncerten med Marybell Katastrophy, bød rammerne atter på god lyd og video. Koncerten var hovedsageligt domineret af sange fra deres nye plade ”Action Painting”. Videoerne, som kørte i baggrunden, var kunstnerisk meget flotte og hjalp til med at forstærke de forskellige sanseindtryk. De sluttede fænomenalt af med den fantastiske ”War is over”, hvor billederne af en flyvende, grædende due underbyggede en smuk sang. Da koncerten var ovre, var fornemmelsen, at folk godt kunne have brugt et par numre mere, men sådan er det på Spot - tidsplanen må overholdes. Dette var helt klart en af festivalens største oplevelser. One Eyed Mule stod for et genremæssigt frisk pust på den dominerende rock scene. Placeret på den lille intime scene på Gran Teatret sent lørdag aften, leverede bandet en så overbevisende præstation, at man kunne smage Texas støvet i munden. Salen var fyldt til bristepunktet, og folk sad/stod sågar hele vejen fra trapperne op til scenen, hvor flere havde taget plads for fødderne af de energiske musikere. Publikummets begejstring var åbenlys, idet øredøvende applaus og opfordrende tilråb sikrede, at yderligere et par sange blev tilføjet playlisten som ekstranumre. Rammen var ideelt sat for det københavnske band, hvilket også blev udnyttet til fulde af forsanger Rasmus Dall og resten af musikerne. One Eyed Mule debuterede sidste år med det fine, og meget udanske album ”Hobo In The Land Of Love”. Stilen er vaskeægte ”hillbilly bluegrass”, som man normalt kun hører i Guds eget land, og One Eyed Mule har fanget den helt rette præriestemning på dette album. De legesyge musikere fra Mouritz/Hørslev Projektet stod for endnu et højdepunkt på årets spot festival. Musikhusets lille sal lagde grund til denne eksperimenterende gruppe musikere, der på henrykkende vis formåede at sprede glæde omkring sig med deres smittende lyrik. Lone Hørslev har leveret digtene, hvortil sangeren Mads Moritz og musikere tilføjer melodier – et koncept der umiddelbart leder tankerne tilbage til Nikolaj Nørlund og dennes fortolkninger af Michael Strunges digte på albummet ”Navnløs” fra 1996. Blandt højdepunkterne ved koncerten kan bl.a. fremhæves ”Håbets allé”og ”Lille krokodille”, der begge bragte publikum op af stolene og ind i et underfundigt univers af spontanitet ogutilregnelighed. Sangene blev som nævnt udført af en legesyg og eksperimentel samling musikere, der leverede de dekonstruerede arrangementer på elegant vis, hvor en simpel trommemaskine, en rullende basgang, en synthesizer og en akustisk guitar tilsammen strikkede et cirkulerende og iørefaldende lydbillede sammen. Meget anbefalelsesværdigt. Sidste koncert stod århusianske Spleen United for. Deres sceneshow var ret interessant med en stor diskokugle på scenen og tekno laserlys. De spillede deres velkendte numre, men udover dette fik vi også et par nye numre fra bandet. De nye sange er selvfølgelig stadig meget 80’er elektroniske, men havde derudover træk, der gjorde, at det til tider mindede om rave. Dette fungerede rigtig fedt, og jeg glæder mig til at høre, om dette bliver den gennemgående lyd på det nye album. Alt i alt var Spot Festivalen 2007 en stor musikalsk oplevelse. Festivalen var som sagt præget af, at alle hyggede sig på denne forholdsvis mindre begivenhed, som havde godt med plads, og man undgik dermed fornemmelsen af at drukne i masserne. Begge forfattere gør stensikkert comeback ved Spot 08 – i mellemtiden bliver det interessant at se, hvilke bands som får deres store gennembrud efter dette års festival. Spot erbestemt ikke Roskilde, men den giver en mulighed for at opleve en masse relativt nye ukendte bands til en beskeden pris og i behagelige omgivelser inden eventuelle kommercielle gennembrud, der utvivlsomt vil medføre betragteligt forhøjede billetpriser på de større musikscener. For nærmere information vedrørende omtalte kunstnere, se følgende:
Marybell Katastrophy
Oh No Ono
Speaker Bite Me
Spleen United
One Eyed Mule
Mouritz/Hørslev Projektet For nærmere information, se venligst: SPOT Festivalen c/o ROSA - Dansk Rock Samråd Saltholmsgade 22 8000 Århus C. Tlf.: 86 12 84 44 Web: www.spotfestival.dk Mail: spot@rosa.org

Stemningsbillede fra første aften. Oh No Ono. Stilheden før storm - minutterne før Speaker Bite Me går på Scenen. Spleen United. En af festivalens mange usungne helte. En lydmand på hårdt arbejde. Der var tæt pakke ved alle byens scener. Her er vi i Studenterhuset.