Anmeldelser af Kresten Osgood - "Hammond Rens" & Sugarghost - "Sweet secrets".
Kresten Osgood : Hammond RensHammond Rens" består af live optagelser fra marts måned 2002 hvor de medvirkende var følgende imponerende sammenrend af musikere : Kresten Osgood på trommer, Dr. Lonnie Smith på hammond B3 orgel, Michael Blake på tenor- og sopransaxofon og percussionisten Anders Provis. At Osgood har fået et arbejde op at stå med den mægtige doktor er ganske imponerende og det alene burde være grund nok til at anskaffe sig denne dobbelt cd. Dr. Lonnie Smith (ikke at forveksle med organisten Jimmy Smith) er for mig en af de bedste organister på det fantastiske instrument, Hammond B3 orgelet og på "Hammond Rens" leverer han noget af det bedste spil siden hans storhedstid i 1970'erne. Om han spiller de stille og rolige afdæmpede passager eller freaker totalt ud er egentlig lige meget - alt er vildt groovy og seriøst køligt i sit udtryk. Blake er en meget talentfuld saxofonist, der med sit spil hele tiden får en til at sidde på kanten af stolen, for hvad finder han på af finurligheder næste gang han blæser en solo afsted. Af bemærkelsesværdige øjeblikke kan blandt andet nævnes hans to og et halvt minuts intro til Roland Kirk nummeret "Three for dizzy", hvor han spiller på to horn på samme tid nøjagtig som Kirk gjorde det. Osgood er som altid god, med sit grænsesøgende spil på trommerne
Joakim Frøystein er nordmand, bosat i København og udgiver sin musik gennem det musikerstyrede fremadsynede selskab ILK. Sweet secrets er en spændende og interessant lille udgivelse der med sine bare små 37 minutter er en meget alsidig en af slagsen der blander flere forskellige genrer blandt andet jazz, electronica og den gode popsang. Frøystein tager sig selv af guitaren, vokaler og laptop og bliver hjulpet godt på vej af de dygtige musikere Anders Banke på bas klarinet (fantastisk instrument) som også har gjort sig bemærket blandt andet gennem sit samarbejde med Mark Solborg i MS4 og sit seneste projekt Spring, Putte Frick-Meijer på bas og Jon Fält og Andreas Bratlie deler trommerne i mellem sig. Det første nummer man møder ved gennemlytningen af denne cd er nummeret "Vann", et nummer som gjorde det klart for denne anmelder, at her er noget helt specielt i vente. Nummeret starter med knirkende raslende lyde, beatet og bassen kommer ind, bas klarinetten gør sit indtog med sin overlegne dybe lyd og til sidst guitaren som det sidste krydderi der fuldender lytte oplevelsen - usædvanlig lækkert og gennemført. Og det går igen på alle numrene på Sweet secrets - det gennemførte og gennemarbejdede er det altoverskyggende på denne udgivelse.