Den nordjydske producent af højttalermærkerne Eben, Emilie og Ayra.
I Nordjylland, ude på landet, ligger en tilfældig bygning. Faktisk så minder den mest af alt om en forladt paintball bane. Nærmeste storby er Aars, mest kendt for computerverdenens svar på Roskildefestivalen, kaldet ”The Party”. Kort sat, så er vi derude hvor kragerne er vendt for længst har givet op. Faktisk er bygningen så godt gemt at man er tæt på at køre over til naboerne i stedet, der tæller både Jamo, Dynaudio og Hifiklubbens hovedkvarter. Selve bygningen er så anonym at se på at selv CIA ville være misundelig, havde jeg ikke vidst bedre kunne jeg have forsvoret at jeg var kørt temmelig meget forkert.Men i Jylland lever den der lever stille ganske godt. Helt uforstyrret kan man nemlig koncentrerer sig om det man faktisk helt vil bruge sin tid på, for her ligger Raidho fabrikken. Lige så anderledes og stilsikkert et design man laver højttalere i, lige så stille og rolige er de mennesker og de ting der foregår på stedet. Men inde i selve fabrikken hvor Eben og de nye Ayra højttalere samles, afsløres den minimalistiske stil som man har valgt, for udover et stort rum til samling og pakning af højttalerne, så består fabrikken bare af et lytterum og kombineret kontor. Selve pakkehallen fungerer desuden som montre for de forskellige modeller, og man ser hele familien af højttalere linet op på rad og række, mens et sindrigt reol system har sorteret de forskkelige størrelser kabinetter og stumper så de nemt og hurtigt kan samles og sendes af sted. Lytterummet er ganske hyggeligt indrettet, ganske vist med god dæmpning af rummet, men med massere af plads til højttalerne, hvilket især de små stander modeller nyder godt af. I siden er placeret kabinetterne til de kommende Ayra C-3 der som det jo efterhånden er så moderne, kommer med sit helt eget special afkoblings-system og dertilhørende fødder. Jeg var ligeledes glad for at se en sort piano lak på Eben serien jeg ellers kun har kigget på i deres kulfiberfarve, og selvom det er lidt meget sort i sort, så klæder det ebens X-centric, og får virkeligt bånddiskanten til at fremstå som midtpunktet for al opmærksomhed. Dagens tourguide var Lars Kristensen som de fleste nok kender for sin import af Nordost kabler, og vanen tro var han mere end velvillig til at guide rundt i det Ebens og Ayras modeller og forskelle. Raidhos nye keramiske bas/mellemtone havde især min interesse, men en guidet tour til Ebens gamle og nye unirvers var nu ganske underholdende, og beviste for mig at Raidho ganske successfuldt har gennemført deres koncept om ”lidt mere af det hele” når man opgraderer til næste generation af Raidhos konstruktioner. Dagens hovedattraktion var ganske naturligt Ayra C-1, der med en pris omkring de 65.000 ikke ligefrem er billig, selv ikke af en eksklusiv to vejs med bånddiskant at være. Rent fremtoningsmæssigt er den smuk, meget smuk, og jeg håber at den endelige udgave af C-3 modellen bliver lige så kønt et skue. Den sin egen stander, som er en ren
på Raidhos Burmester elektronik, og også tid til en del hyggesnak, herunder kom en ganske interessante informationer frem, nemlig at man vil opgraderer alle sine Eben højttalere med den keramiske bas/mellemtone enhed, Hifi-Musik stillede sig straks i kø for at kunne foretage en sammenlignende test af de gamle og de opgraderede modeller når lejligheden byder sig. Den lidt kryptiske formulering skyldes at tingene tager den tid du nu må tage i det nordlige Jylland, her er ingen grund til at skynde sig, det tager jo trods alt tid at gøre tingene grundigt uanset hvordan og hvorledes. Naturligvis har Raidho selv planer og ideer om hvornår tingene skal ske, men når man laver udstyr i den pris og kvalitets klasse som Eben bør man ikke handle overilet. Som mange andre fabrikanter, så begyndte Raidho med en enkelt mands ideer, i dette tilfælde Michael Børresen, som stadigvæk står for produktion af enheder hjemme i privaten. Som så mange andre før ham, så startede det hele som et hobby projekt der bare voksede og voksede. De fleste ideer kommer af mangler, og i Børresens tilfælde var det manglen på en ikke bare god, men en perfekt diskant der har drevet værket. Således blev Raidhos bånddiskanter født. Da ideerne og ambitionerne var nået til et temmelig seriøst stadie, valgte han dog at søge hjælp hos en af de mere garvede kræfter i dansk hifi, hedengangende Steen Duelund som velvilligt trådte til med råd og vejledning til delefilteret da en perfekt diskant jo ville være værdiløs uden et passende filter til. Hertil blev Skaanings bas og mellemtone enheder valgt til at følge med diskanten og filteret. I dag har Raidho valgt at tage skridtet fuldt ud. De er nu i gang med at opdatere alle deres højttalere, samt lave nye, med deres egne bas og mellmetoneenheder, med et patenteret neodynium push-pull magnet system. Således har Raidho udviklet sig til en fuldstændigt selvforsynende fabrikant. De nye højttalere hedder Ayra, og er i en noget anden klasse end den tidligere Eben serie. Eben Baby er den mindste i den serie, mens den nye mini kaldes Ayra C-1 og er en noget anden højttaler. Diskanten er den samme, men med nye enheder, filtre og et langt mere eksklusivt kabinet, så her adskiller den nye Ayra serie sig væsentligt fra den gamle Eben serie på trods af det nære slægtskab i form af Raidho’s bånddiskant. På trods af en næsten ens størrelse så rent fysisk , så er også prisen noget anderledes for Ebens videreudvikling. Ligesom Ebens nummereringssystem, så fortsætter Ayra serien, og lige som der er X-3, X-4 og X-5, så er det meningen at Ayra serien skal omfatte samme størrelse og nummerering som Eben X serien med en C-5 som det ultimative statement fra Raidhos side, rygterne taler endda om en subwoofer langt ude i fremtiden. Den efterfølgende demo og snak om Ayra serien, og ikke mindst de nye Keramiske bas/mellmetone enheder viser at Eben er i kraftig videreudvikling, og det bliver ganske interesasnt når man kan komme til at høre Ayra C-3. Hifi-Musik takker for en ganske underholdende dag med en masse musik og forskellige højttalere, og glæder sig til at beskue den kommende Ayra serie i sin fulde udstrækning.