Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Ibrahim Electric: Meets Ray Anderson again

Anmeldelse af Ibrahim Electric - "Meets Ray Anderson again" (STUCD 07172) - Stunt Records, 2007.




Der er sådan set ikke så meget nyt under himlen. Dette er Ibrahims første udgivelse siden den fremragende Absinthe og her er der tale om live-optagelser fra henholdsvis Copenhagen Jazz House og Pakhuset i Århus (15-17 februar 2007). Besætningen er uændret: Den allestedsnærværende trommeslager Stefan Pasborg og sine to medkumpaner: Niclas Knudsen og Jeppe Tuxen på henholdsvis strenge og tangenter. Med sig har de så Ray Anderson på Trombone - og det fungerer fremragende. Det første nummer Funkorific er en god funky indledning og man hører her at Ray Anderson må have hentet noget af sin inspiration fra James Browns basunist Fred Wesley. Splash er et typisk Stax inspireret nummer med en orgel baggrund der er tyvstjålet fra Booker T (Green Onions). Red room følger i samme Booker T inspirerede spor, om end med lidt mere selvstændige bidrag fra gruppen efterhånden som nummeret udvikler sig. Resten af pladen vekskler lidt mellem disse forskellige varianter: JB funky stuff, Stax/Booker T inspirerede soul-swing og enkelte lidt friere selvstændige indslag. Det hele er sådan set fint fremført, og når inspirationen er så klar og kommer fra så store navne inden for funk og soul er det svært ikke at blive begejstret.


Nogen videre selvstændig nyudvikling af genren er der dog ikke tale om. På den måde var Absinthe lidt mere original end denne live-optagelse. Til gengæld er der næppe tvivl om at tilhørerne til de koncerter der er optaget her har fået valuta for pengene. På den måde leverer Ibrahim varen. Det er underholdende på lige præcis den måde man forventer at det skal være det. Artiklen er bragt i samarbejde med jazzNet.

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.