Følgende artikel omhandler den samlede "Bourne triologi", hvor forskellige scener vil blive diskuteret, så der er risiko for afsløringer, hvis man ikke allerede har stiftet bekendsskab med disse intense og nyskabende actionfilm.
“Look what they make you give.” (The Professor, The Bourne Identity) The Bourne Identity Året var 2002 og en af de mest populære filmgenrer, actionfilmen, var stagneret. Hollywood gav os actionfilm, der lignede hinanden med masser af computereffekter og ligegyldige plots med uinteressante karakterer uden nogen som helst form for kant. Dette manifesterede sig i, at vi så film som ”XXX” og det klassiske action ikon James Bond i ”Die Another Day”. Man mindedes tilbage til en tid, hvor actionfilm var værd at bruge tid på, hvor alting ikke var lavet på en computer og hvor karakterne virkede interessante. Tænk blot på actionfilmens storhedstid i 80’erne, som bragte film som Die Hard og Lethal Weapon.Ind på 00’ernes tørlagte scene braste en ny slags actionhelt; Jason Bourne var født. Dough Limans ”The Bourne Identity” blev starten på en forrygende trilogi, som har ændret målestokken for, hvad actionfilm er og bør være. Historien om den glemsomme agent Jason Bourne er bygget over en bog af Robert Ludlum og har faktisk været filmatiseret før filmen i 2002. Bl.a. i en tv-film fra 1988 med Richard Chamberlain som Jason Bourne, men Limans film var alligevel noget helt nyt og anderledes. Den amerikanske instruktør Dough Liman har tidligere lavet ”Go!” og senere action-komedien ”Mr. Og Mrs. Smith”. I hans hænder var der lagt vægt på realisme, hvilket betød af alle stunts blev lavet ”real for real” og ikke på en computer. Bourne-figuren er metodisk og kalkulerende, hvilket gør, at han altid er et par skridt foran sine modstandere. Dette ser man tydeligt i en scene i den første film, hvor Bourne bliver jagtet igennem en amerikansk ambassade. Det første Bourne gør, er at smide sit våben væk, da det vil vække mistanke. Derefter går han lige så stille op gennem bygning. Får så
The Bourne Supremacy Den første film blev i 2004 fulgt op af en efterfølger bygget over den næste bog i Ludlums bogserie, ”The Bourne Supremacy”. Denne gang var der en ny instruktør bag kameraet, engelske Paul Greengrass. Greengrass tilføjede Bourne en endnu større grad af realisme, end hvad man så i den første film. Han benytter sig meget af et håndholdt ’rystende’ kamera, som hele tiden er i bevægelse. Dette sammenholdt med en klipning i et meget højt tempo gør, at man bliver sat lige midt i action-scenerne. Ydermere anvendes der et kornet billede, hvilket giver et mere ’dokumentarisk’ præg, end den første film havde. Det rystende kamera er med til at stresse seeren sådan, at man fysisk føler sig desorienteret, hvilket medvirker til, at alting virker mere intenst. Desuden sker klipningen i et utrolig højt tempo og ofte når man kun at se konsekvensen af en handling og ikke hvad, der faktisk skete. Denne stil passer helt klart bedre til Bournes univers end den pæne næsten klassiske Hollywood-stil, som vi så i den første film. Vold er ikke noget smukt, men en brutal og beskidt nødvendig handling for at overleve, og Greengrass’ intense dokumentariske stil er med til at forstærke dette udtryk. Det ser man f.eks. i scenen i en lejlighed i Berlin, hvor Bourne er nødsaget til at kvæle en anden agent med en ledning for selv at overleve. Desuden er plottet i den anden bedre og mere komplekst, end hvad vi så i den første film. Jeg mindes i hvert fald ikke at have set en actionfilm, som i bund og grund handler om at sige undskyld til nogen, man har gjort uret.
Den menneskelige helt: Jason Bourne Hovedperson Jason Bourne spilles igennem alle film af Matt Damon og mange, inklusiv mig selv, havde inden den første film svært ved at se Damon som en actionhelt. Men Damons lettere almindelige, næsten kedelige udseende er perfekt til rollen. Jason Bourne SKAL netop ligne en almindelig mand og ikke en superhelt eller endnu værre – James Bond i skræddersyet smoking. Han skal kunne falde ind i mængden og netop ikke stå ud eller vække opsigt. Den perfekte agent er én, man ikke kan finde, fordi han ligner en ganske almindelig mand og det er Jason Bourne. Samtidig med dette formår Matt Damon at gøre den plagede eksagent utrolig menneskelig. Han har noget dybde og er ikke bare den sædvanlige tomme papfigur, som man ser i mange actionfilm. Jason Bourne er dybt præget af minderne om tidligere ugerninger, og han dræber kun, hvis det er strengt nødvendigt. Et af de gennemgående temaer for hele serien er, at man KUN er, hvad man handler. Selvom man har begået frygtelige handlinger, så kan man angre dem. Dette hænger i høj grad sammen med et andet af seriens store spørgsmål, nemlig hvad gør en person til den man er, eller med andre ord: hvad er identitet? Før Jason Bourne faldt i vandet og fik hukommelsessvigt, var han en maskinel dræber, som ikke stilede spørgsmål til noget. Han dræbte dem, der blev peget på. Hans frie vilje var, så at sige, sat ud af funktion. Dette er også tilfældet for de utallige agenter som CIA sender ud efter Bourne. Dette eksemplificeres i en scene fra den første film, hvor Clive Owens karakter siger: ”Look what they make you give”, mens han ligger døende og såret på jorden. Denne sætning viser, hvor absurd det er, at disse to voksne mænd forsøger at dræbe hinanden. Clive Owens karakter føler ikke, at han har et valg og det er her, han adskiller sig fra Jason Bourne. Denne udsendte dræber og Bourne var en gang på den samme side. Men som Bourne siger på et tidspunkt: ”I am on my side now”. Bourne har valgt at bruge sin frie vilje og parerer ikke blindt ordrer. Dette fører til, at han er i stand til at genskabe sig selv. Til at understrege dette bliver der hele serien igennem gjort brug af spejle som symbol. Flere gange ser vi Bourne kigge sig selv i spejlet efter af have dræbt endnu en modstander.
Bourne filmenes indflydelse på andre actionfilm Bourne filmene har haft en kæmpe indflydelse på actionfilmen som genre. F.eks. kan den mere realistiske tone i Nolans ”Batman Begins” tilskrives dette. Nolan laver lidt af det samme trick som Greengrass gør i nogle af sine actionscener, idet han gør brug, om end i mindre grad, af et rystende kamera, som gør, at man har svært ved at orientere sig og bliver sat lige midt i scenen. Et andet mere oplagt eksempel på Bourne filmenes indflydelse er den nyeste James Bond film ”Casino Royale”. Her har man også forsøgt at lave en mere realistisk Bond. Volden i Bond er lige pludselig blevet grim og rå, og i flere scener ser vi endda Bond kvæle sine modstandere på samme måde, som Bourne gør. Desuden er der ingen grimme computereffekter, som vi ellers så i stor udstrækning i den sidste Pierce Brosnan Bond. Samtidig med dette har Bond fået tilføjet en psykologisk dimension, som gør, at han virker mere menneskelig. Bourne filmene er forrygende underholdning og de har sat nye standarder for, hvad en god actionfilm er. Filmene er Blockbusters