Complete Miles Davis With John Coltrane

Af: Af: Henrik Kaldahl - 2/2-2008

Anmeldelse af Miles Davis & John Coltrane - "The Complete Miles Davis With John Coltrane (1955-1961)" (COL 658332) - Columbia/Legacy, 2000.

Samarbejdet mellem Miles Davis og John Coltrane var historisk af mange grunde. I midten af 1950'erne var Miles allerede en jazz pioneer og meget respekteret for blandt andet sit arbejde med Charlie Parker og hans indflydelse på cool jazz i form af sin nonet og pladen "Birth of the cool". I 1955 bestemte han sig for at indlede et samarbejde med den på dette tidspunkt ikke så kendte tenorsaxofonist John Coltrane. Med Miles Davis og John Coltrane som de altoverskyggende frontpersoner skulle dette vise sig at blive en af de mest innovative grupper, en gruppe der skulle komme til at ændre jazzen for altid. Denne gruppe bestod ud over disse to store personligheder af blandt andre altsaxofonisten Cannonball Adderley; pianisterne Red Garland, Bill Evans og Wynton Kelly; bassisten Paul Chambers og trommeslagerne Philly Joe Jones og Jimmy Cobb. "The Complete Columbia Recordings Miles Davis and John Coltrane" samler albums som "Round About Midnight", "Milestones","Someday My Prince Will Come", den legendariske "Kind of Blue" og 2 live sets fordelt på 6 cd'er. Alt i alt indeholder bokssættet 60 numre, hvoraf 18 af dem ikke tidligere har været udgivet, 14 af dem komplette takes. Fra åbneren på disc 1 "Two bass hit" til det sidste nummer på disc 6 "Straight no chaser" kan man tydeligt høre den spændende kontrast der er mellem minimalisten Miles Davis

og en af de største solister og maksimalister John Coltrane. Sammenspillet og interaktionen mellem disse to er imponerende og sublimt på disse sessions, Miles med sine syngende, lyriske og laid back improvisationer og Coltrane's frembrusende in your face soloer passer og supplerer hinanden fuldstændig perfekt. Læg dertil Garland's bebop baserede pianospil, det harmonisk advancerede spil fra Evans, den varme flødeagtige tone fra Adderly, de tørre beats fra trommeslagerne Cobb og Jones og de funkede hjertelige toner fra Chambers' bass og man bliver nødt til at overgive sig betingelsesløst - det kan ikke blive bedre. Man sidder lidt med fornemmelsen af at det hele tiden havde været meningen at Miles og Coltrane skulle spille sammen, at der ligesom var en dybere mening med det hele og som stor jazz fan kan man ikke andet end fryde sig over at et samarbejde blev en realitet. Det er specielt meget spændende og interessant at høre hvordan Coltrane's spil ændrede og voksede i denne tidsperiode. Numrene i bokssættet repræsenterer et unikt stykke jazzhistorie med bebop numre som "Budo", "Two bass hit" og "Au-leu-cha". Klassiske standards som "All of you", "Stella by starlight", "Green dolphin street", "Sweet Sue" og "Bye bye blackbird". Der er numre af andre kunstnere såsom "Round about midnight" og "Straight no chaser" fra Thelonious Monk og så er der Miles Davis' egne originale kompositioner som "Milestones" og "All blues" Alle disse numre (plus en masse andre) bliver fremført med en glæde, intensitet, seriøsitet og smittende spilleglæde så man ikke kan andet end at få lyst til at høre det hele en gang til. Noget af det jeg bed mærke i da jeg sad og lyttede til bokssættet igen her for nylig var hvor glad musikken lyder. Prøv bare at lytte til numre som "Budo", "Two bass hit" og "Tadd's delight", man kan simpelthen ikke andet end at blive i godt humør over at lytte til dem. Der findes ikke ret mange bokssæt som alle musikinteresserede, også dem der ikke lytter til jazz til daglig, bør eje, men dette er efter min mening et af dem. Der er samlet så meget fantastisk musik på disse cd'er at jeg slet ikke kan finde superlativer nok til at beskrive det. Der vil altid være delte meninger omkring et bokssæt som dette. Der vil altid være nogen der mener at det er irriterende at numrene er placeret kronologisk efter hinanden, at man skal sidde og lede i bogen for at finde ud af hvilke albums numrene oprindelig blev udgivet på og at der er op til flere udgaver af det samme nummer. Men alt dette er uden betydning efter min mening. Jeg synes det er interessant at sidde og lytte til for eksempel 3 udgaver af "Ah-leu-cha" eller 4 udgaver af "Two bass hit" for det er ikke de samme udgaver der bliver spillet hver gang, der er hver gang en lille forskel. Måske bliver soloerne spillet anderledes, er længere eller en helt 3. ting, hvorom alt er er det i mine ører meget spændende lytning og synes du der er for mange gentagelser kan du jo bare programmere afspilleren til at hoppe nogen af dem over. Det her er en god måde at få fat i ALT hvad Miles og Coltrane indspillede sammen på Columbia. Hele dettebokssæt dokumenterer 2 af de bedste musiker der har været på denne jord, fanget i et specielt øjeblik i deres musiske udvikling inden de begge bevægede sig i forskellige retninger, miles mod et mere mørkt, dystert og elektrisk udtryk og Coltrane mod en mere spirituel spillestil. I mit sind er der ingen tvivl - det her er noget af det bedste traditionelle jazz der nogensinde er indspillet. Artiklen er bragt i samarbejde med jazzNet.