Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Free Fall: Amsterdam Funk

Anmeldelse af Free Fall - "Amsterdam Funk" (STSJCD 095) - Smalltown Superjazz, 2006.




Trioen Free Fall som består af bassisten Ingebrigt Haker Flaten, reedist Ken Vandermark og pianisten Haavard Wiik og blev dannet i 2001 med det formål at spille kammer jazz uden percussions. Kraftigt inspireret af Jimmy Giuffre's klassiske trio med Steve Swallow og Paul Bley, blev trioen navngivet efter et banebrydende album med samme trio. Trioen udgav deres første album tilbage i 2002 kaldet "Furnace" på det lille label Wobbly rail. Efter turnevirksomhed i Europa og Amerika vendte Free Fall tilbage til studiet i 2004 og indspillede deres andet album "Amsterdam Funk" udgivet på det norske selskab Smalltown superjazz, som jeg har haft fornøjelsen af at lytte til. Denne trio fremstår som en kreativ legeplads, hvor de tre hovedpersoner får plads til at udforske deres respektive talenter, der spilles med en uhyre stor detaljeringsgrad uden at miste det legende og spontane spil. Wiik, Håker Flaten og Vandermark har lavet en suveræn stemningsfuld plade som helt klart følger Giuffres tanker, men disse fænomenale musikere magter dog at stå på egne ben og lave deres egen lyd. "Amsterdam Funk" indeholder de smukkeste følelsesladede numre og numre med imponerende


improvisationer og fantastisk sammenspil. Der er så meget at hente på denne overlegne plade og efter min mening hører denne plade til oppe i samme klasse som Guiffre's udgivelser. Det her er noget helt andet end det Ken Vandermark udgiver med Vandermark 5 og er et mere krævende bekendtskab. Men hvilket interessant og spændende bekendtskab. Artiklen er bragt i samarbejde med jazzNet.

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.