Musikanmeldelser af Henrik Kaldahl

Af: Af: Henrik Kaldahl - 28/6-2008

Kaldahl anmelder tre albums.

Yuganaut : This Musicship (ESP DISK 4044) Ny udgivelse fra kultselskabet Esp-disk optaget i juni måned 2005. De medvirkende til denne session var de spændende og innovative, frit tænkende musikere Stephen Rush på fender rhodes, moog, klokker, recorder, slide whistle, euphonium, maraca, ocarina, harmonica, voice, frog clave, turkey, duck og elk calls, Tom Abbs på bass, tuba, didjeridoo, percussion, violin og cello og Geoff Mann på trommer, cornet, vibrafon, mandolin, whistle, flute, mbira og tambourine - i sandhed et imponerende arsenal af instrumenter og gadgets. Der bliver trukket på inspirationen fra adskillelige mestre fra fordums tid indenfor den frie inspirerende genre. Blandt andet høres Sun Ra og Miles Davis i hans elektriske periode, spøgende i baggrunden. For det meste er udgivelser fra Esp-disk, en meget spændende og interessant oplevelse og denne - og denne udgivelse skuffer da heller ikke. Det som de tre musikere formår er at skabe et unikt univers, man bliver fanget i - en yderst groovy og svingende cocktail af mange frskellige stilarter. Efter gennemlytning af denne cd med de tre multi instrumentalister, vil du sikkert give mig ret i at trio formatet opløftes til nye uanede højder. Lederen af Esp-disk sagde tilbage i 1966 "You have never heard such sounds in your life." og med denne udgivelse i afspilleren er jeg tilbøjelig til at give ham ret. London & Glasgow Improvisers Orchestra : Separately & Together (EMANEM 4219) Denne udgivelse fra det engelske selskab Emanem, drevet af Martin Davidson - en ildsjæl indenfor udbredelsen af den improviserede musik, er med de to orkestre London Improvisers Orchestra og Glasgow Improvisers Orchestra. Disse to cd'er dokumentere de to orkestres første møde under Freedom of the city festivalen i 2007. Først bliver vi præsenteret for 7 numre med det 27 mand store London Improvisers Orchestra dirigeret af Philipp Wachsmann, Ashley Wales, Alison Blunt og Terry Day med frie improvisationer, derefter 3 numre med det 17 mand store Glasgow Improviser Orchestra dirigeret af George Burt og Emma Roach og et nummer med fri improvisation. Slutteligt danner de to orkestre fælles front og spiller 3 numre dirigeret af David Leahy, Una MacGlone og Raymond MacDonald og Dave Tucker. 126 minutter med innovativt tænkende og visionære musikere der ikke er bange for at tage nogen chancer eller begive sig ud af de kringlede og snørklede veje der hører improvisationsmusikken til. Det er en særdeles spændende lytte oplevelse, der virkelig vil indfange dig og holde din opmærksomhed på disse to orkestres utrolige sammenspil og den enorme energi der lægges for dagen. De implicerede musikere følger hinandens afstikkere ud i musikken, der er intet der lyder som om det ikke var meningen det skulle lyde sådan - alt er uhyre nøje overvejet og gennemført. Denne udgivelse er virkelig noget ud over det sædvanlige, sjældent har jeg hørt noget så spændende, nytænkende og sindsygt interessant som det er tilfældet med numrene på disse 2 cd'er. Barkingside : Barkingside (Emanem 4147) Barkingside består af de frie musikere Alexander Hawkins på piano, Dominic Lash på bas, Alex Ward på kalrinet og sidst men ikke mindst Paul May på percussions. Barkingside er en improviserende kvartet med meget frie tankegange og lige så frie måder at angribe musikken på. Denne cd indeholder 2 komplette optrædender fra koncerter på Cambridge University og Freedom of the city festivalen i London 2007. Det her er absolut ikke pladen du skal kaste dig ud i hvis du er nybegynder indenfor denne mageløse genre af jazzmusikken der beskæftiger sig med improvisation i særdeleshed. Det er hårde sager det her og du skal være forberedt på en hardcore tur ind i den mere søgende og ekstreme del af jazzmusikken anno 2008. Selvom denne cd ved første gennemlytning virker lidt (meget) rodet, og til tider er en krævende oplevelse at komme igennem, anbefaler jeg at man hænger ved og hører denne cd mere end en gang. For hvis du kommer igennem vil der åbne sig nye interessante collager af massiv lyd og det der på et tidspunkt virkede som ukontrolleret fremstår pludselig som særdeles velovervejet og overhovedet ikke tilfældigt. Resultatet på bundlinien er en krævende og spændende oplevelse for den søgende og interesserede lytter der er på jagt efter noget der er en del anderledes end det der normalt høres. Artiklen er bragt i samarbejde med jazzNet.