KT Messen var i år flyttet til Odense Congress Center, Hifi-Musik giver en stemnigsrapport.
Årets KT messe var henlagt til Odense Congress Center. Ganske klogt valgt besøgstallet taget i betragtning, ved redaktionens slutning var antallet af besøgende estimeret til i alt 18.000 over de to dage, med flest besøgende lørdag. I dagens anledning var der parkeret i parkerings sektion Elefant, hvilket må siges at være lidt mere innovativt end den gængse ”1,2,3” betegnelse. Imellem stemningsbillederne har vi valgt at give et kort men præcist indtryk af de enkelte hifi stande. Nu er dette jo en hifi side, så vi vil let og elegant springe alle de stande over der kun havde satellit-udstyr, mobiltelefoner, digital kamera, alt-i-et home-cinema systemer og computere over, og især de stande der havde fladskærme, for det kunne hurtigt fylde en billedserie for sig selv. Der var ikke så mange stande med dem, men de fyldte godt i landskabet og hver stand synes at have 300 bud på årets bedste skærm. Rent subjektivt var det nu ikke særligt meget værre end de foregående år. De fleste havde flere stande, så der var mulighed for en hurtig kigger såvel som en seriøs demo, Onkyo (SAS Audio), Marantz og Rotel samt Audio Pro (Nirep Trading) samt Harman/JBL udnyttede dette på bedste vis, og havde delt deres stande op i en visuel og en lydmæssig del, hvilket System Audio ligeledes benyttede sig af sammen med McIntosch Nordic. Rent hifi-mæssigt var der flere interessante nyheder Interceptor bød på Martin Logan CLX 25 elektrostater der blev trukket af Bladius Ymer go signalet kom igennem den nye Ayre forforstærker med et noget særpræget form for volumen visning.. Det skal opleves. Det mest nyskabende var dog ikke elektrostaterne, men det nye trådløse Artora system, som kan integreres med Ipod og andre sjove ting. Og ja, de har også fået lavet matchende højttalere. Herudover bød standen på VTL og de mindre Martin Logan Modeller, og rummet var på trods af de mange produkter meget enkelt rent visuelt, og konstant overbefolket. Harman Kardon/JBL havde medbragt en ombygget og larmende Astro Van, men formåede faktisk at være dagens højdepunkt på deres anden stand. Udover nye AVR Surround receiver og DVD afspiller modeller, så blev der budt på den nye Harman Kardon 990 forstærker, og JBL’s LS80 højttalere, der er et forsøg på at lave en mini K2 S9800, i et prisleje hvor de fleste kan være med. Og det lykkedes til fulde. Faktisk var selv JBL’s egen repræsentanter ret overrasket over hvor velspillende rummet var, men dæmpede gulve og lofter gjorde faktisk at de kunne lade anlægget udfolde sig ganske fornuftigt. På redaktionen er der store forventninger til hvad især LS80 kan præstere under mere optimale forhold. Næste hifi stand er lidt overraskende Pioneer. Grunden til dette er deres S-81 højttaler serie der både rummer gulv og standermodel, i en rigtig lækker finish. Udover dette var der magnetisk frontgitter, og en lettere buet form samt bånddiskant. Hertil kommer LX-90 surround receiveren, med 10 kanaler, et ordentligt skrummel der gav naboerne grå hår i hovedet. Pioneers primære fokus var dog som altid billedet, og deres nye Kuro LCD skal nok være interessante for de billedinteresserede. Pioneer bød også på en komplet Blu Ray afspiller til 7000, der iflg. produktchef Henrik Skinbjerg holder fokus på billedkvaliteten og ikke smarte features på trods af prisen. Klipsch og Jamo havde to stande, en i et fælles rum, og en yderst spartansk stand for enden af hifi rummene. Heri blev demonstreret det nye trådløse Klipschcast system, med CS 700 hovedenhed, usb højttalere og en trådløs subwoofer. Baghøjttalerne var naturligvis også trådløse og havde Ipod docking samt multirums funktion. Selvom jeg ikke er så meget til den slags, må jeg indrømme at enkeltheden og fleksibiliteten var stor. Og selvom højttalerne var temmelig små, havde man til dagens formål valgt en japansk fusions rock/jazz shootout som demo musik. Meget underholdende, og meget højt. Klipsch var ligeledes repræsenteret på en af McIntosch Nordic’s stande, hvor topmodellen Palladium P-39F fik lov at spille op til bal med en gang McIntosch forstærkere bag sig, ligesom McIntosch leverede effekt til Dynaudio rummet. Tangent brugte messen til at vise deres nye Prestige serie, og også resten af programmet. De små søde højttalere såvel som de større gulvmodeller lagde sig i teten med tårnhøj techno, og viste at de godt kunne spille op til dans. Standen var på trods af de mange produkter og messetilbud meget ren i sit visuelle indtryk, og sælgerne matchede endda udstillingsdisplayet i stil og farver. Tangent brugte al den plads de havde fået fuldt ud, og viste at man kan få flotte produkter der er til at betale for, uden dog kun at ligge sig fast på dette ene kundesegment. Nirep Trading havde flere stande, idet de jo har både Rotel, Audio Pro (igen i år med virkeligt gode mini anlæg i skikkelse af Stereo Two) og Marantz i alle prisklasser. Men mest interessant var dog ikke det dyre Marantz og den nye Rotel 15xx serie, men derimod den nye AceBass3 subwoofer fra Audio Pro. Sammen med dette havde man valgt at vise offentligheden de nye Wigo højttalere, der bruger en inverted dome som det kendes fra det franske, men denne gang i titanium, kombineret med 6.5”x10” basenheder, en form der ellers traditionelt set mest anvendes til bilstereo. Og så var det til at betale. Infinity havde delvist fået sin egen stand i et af de store rum, hvor man havde smækket en hjemmebio op med de nye Infinity Cascade serie, der bruger en ny type enheder i form af MRS fladpanel drivere og en såkaldt ” Ceramic Metal Matrix Diaphragms” diskant. Det var rart at se at man ikke har slået Infinity helt ihjel, men valgt at lade det leve sit eget selvstændige liv ift. resten af Harman koncernens produkter. HNPC er ny forhandler i Danmark, og har Gemme Audio i sin stald sammen med Siltech Cables, deres stand var derfor en dyr ormegård, med Mark Levinson og så Gemme Audio Katana og Tanto. Udover at navngive sine højttalere efter japanske blankvåben, har man også prissat tingene herefter. De Vflex princip-designede højttalere tiltrak sig en del opmærksomhed, og præsenterede også en flot finish, noget der dog må antages at hører med når man smider små 90.000 efter et sæt. Golden Age Music var med PMC højttalere, Shanling og aurum Cantus lidt af en overraskelse, idet de ganske vist havde fået tildelt messens ringeste plads, men det var nu en gang bedre med en mikro hjørne stand, end som annonceret ”The Voice”. Standen gjorde ikke meget for at virke prangende, men var beskeden, men dog med fri adgang for alt og alle til at nærstudere produkterne. Nordost havde som sædvanligt deres eget rum hvor Bjørn fra Nordost demonstrerede løs, som alle de foregående år var rummet fyldt for at høre de små Elac højttalere skifte karakter, og der var proppet fra messen åbnede til den lukkede. Den nye Quantum enhed bør man nok kigge lidt nærmere på under mere optimale omstændigheder. Supra var vanen tro overrendt, på trods af at standen i år var meget fritliggende i et af de store rum. Den stakkels Bent var stærkt overbebyrdet, og måtte konstant hoppe og springe og svarer på spørgsmål. Yamaha havde i mindre grad satset på surround, men fremviste en lang række stereo produkter til mellemklassen og lidt derunder, men der var naturligvis også surround som man kunne forvente. Herudover havde de en mini hd stand der virkede ganske overbevisende. Onkyo havde en separat stand med en afpillet TX-NR906 sammen med øvrige stereo og surround produkter. JVC HD100 leverede billedet i et noget mindre lokaler hvor Onkyo lave en gedin HD demo, der også viste Elacs evner til mikrodetaljer og dynamik trods et kraftigt medsvingende loft. Dynaudio havde et væsentligt mindre rum end normalt, men havde alligevel formået at få presset en stor del af programmet ind i rummet, og alligevel have mulighed for en ordentlig demo (og ordentlige stole) af deres Sapphire i vanlig stil. Man havde valgt ikke at medbringe tyskere i år, men derimod en af Dynaudios egne ingeniører. Det bifaldes i særdeles høj grad, og udover at det aflaster sælgerne for meget tidskrævende spørgsmål, viser det også at Dynaudio tager deres kunder seriøst og gerne vil ofre tid og penge på at give kunderne et fyldestgørende svar. Vi hilser initiativet velkommen og håber at flere følger tendensen.. B&O havde en usædvanlig stor stand i det ene hjørne, hvor der blev demonstreret enkeltprodukter såvel som surround løsninger. Standen var ret velbesøgt hvilket nok delvist skal tilskrives en Audi R8 Le Mans der stod bagved, og skabte enorm opmærksomhed. Sanyo havde medbragt en monsterprojektor på 15.000 lumen, (og en pris tæt på faktor 10 i forhold til) den stod ca 10-12 meter væk, men magtede stadig at lave et billede så lyst at man fik ondt i øjnene. Den nye billige Z700 var derimod henvist til Lissaus stand hvor den blev demonstreret af AV Precision. SA havde en nuttet lille display stand med SA Geyser systemet ved siden af B&O, men havde da heldigvis en rigtig stand med surround og Explorer front højttalere. Dog var hele rummet modelleret således at man havde integreret centerhøjttaler og tv ind i et bogreol lignende møbel, således at hele rummet forsøgte at gengive en almindelig stue, og vise at hifi kan integreres på forbilledlig vis i en normal stue, selv side højttalere havde egene møbler til at skjule højttalerne. McIntosch Nordic havde fået raget dagens største hifi rum til sig, og var ikke sen til at sætte et kæmpestort og flot demo setup op, som man kender det fra udenlandske messer. Her blev der budt på sonus Faber Cremona Elipsa med BAT elektronik, og ”reserve” højttalere i form af Volent VL 3. Et enormt rum til så få produkter, men ganske passende produkterne taget i betragtning. Vi lader billederne tale for sig selv. På trods af nogle meget venlige sælgere på alle stande der gerne spillede medbragt musik, var de akustiske forhold på messen som sådan noget nu en gang er, så vi vil undlade at kommenterer lyden yderligere idet lyden generelt var hæderlig, men lang fra så god som i de to små rum på første sal hvor Nirep Trading og Harman/JBL holdt til.