Jazznet: Anthony Braxton Quartet : Standards (Brussels)

Af: Henrik Kaldahl (Jazznet) - 11/1-2009

Så er det blevet tid til endnu en udgivelse med den geniale saxofonist Anthony Braxton.

Anthony Braxton spiller som altid mageløst på alt saxofonen og har allieret sig med tre italienske musikere : Alessandro Giachero på klaver, Antonio Borghini på bas og Cristiano Calcagnile på trommer, her fanget live den 23-26 november 2006 på PP Cafe i Bruxelles, Belgien.

Denne 6 cd boks med en samlet spilletid på over 6 timer, indeholder 36 numre - 33 standarder og 3 frie improvisationer samt et 26 siders hæfte med spændende og informative noter af den italienske digter og forfatter Erika Dagnino. Materialet der bliver fremført spænder vidt med numre af så forskellige komponister som Charles Lloyd, Bill Evans, Wayne Shorter, Thelonious Monk, Antonio Carlos Jobim, Fats Waller, Charlie Parker, Cole Porter og Eric Dolphy. Disse fortolkninger af gammelkendte numre, er et imponerende indblik og introduktion, til den måde som Braxton fortolker standards på. De tre italienske musikere gør et fantastisk stykke arbejde, og fremstår som de perfekte legekammerater for Braxton og hans saxofon. Braxton lægger sig som den naturlige frontfigur, men giver god plads til de andre musikere udfoldelser i diverse soloer og improvisationer.

Braxton spiller som altid en livlig og engareret saxofon, og det er tydeligt at høre at han virkelig er en unik musikere med fuldstændig styr på dét det drejer sig om - musikken. Alessandro er en meget dygtig pianist, fører sig frem (på den gode måde) i det ene nummer efter det andet og giver numrene hans helt personlige præg. Borghini og Calcagnile lægger som den ultimative baggrund og støtter de andre med deres stramme og tætte spil på henholdsvis bas og trommer. De velkendte numre trækkes igennem Braxton-maskinen, vrangen vendes ud af mange af dem og i nogle øjeblikke er det svært at genkende originalerne når de fremføres mest advandtgardistisk og frit så det løber en koldt ned af ryggen.

Dette bokssæt er det mest jazzede udspil, fra det lille spændende italienske selskab Amirani Records som indtil nu har udgivet mere skæve og advandtgarde ting, knap så tilgængelige om man vil som det er tilfældet her.