Jazz anmeldelser November 2009

Af: AF: Henrik Kaldahl (Jazznet) - 8/11-2009

Så er Jazznet klar med efterårets jazzanmeldelser

Mahogany Frog : DO5 (Moonjune Records MJR020).

Mahogany Frog er en kanadisk kvartet som blander mange forskellige musik elementer sammen til et fantastisk hele.
Musikken denne innovative samling af musikere, lægger for dagen indeholder blandt andet inspiration fra så forskellige stilarter som elektronisk, jazz, rock, lounge og alt muligt andet der i mellem. Medlemmerne i bandet er Graham Epp og Jessie Warkentin på elektriske guitarer, moog, forskellige orgler samt elektriske og akustiske klaverer, Scott Ellenberger på elektrisk og  akustisk bas, orgel og percussions samt J.P. Perron på trommer og elektronik. Yderligere spiller Epp og Ellenberger også på trompet. Denne udgivelse på Moonjune Records er faktisk bandets femte af slagsen (deraf titlen DO5 har den skarpe læser nok allerede regnet ud), men det er det første jeg hører til dem. Lyden er til tider larmende og kaotisk (faktisk for det meste), mens det på andre tidspunkter skifter over i det mere jazzede og atmosfæriske – resultatet er en cd med en meget stor bredde og variation i numrene, som vil behage dem der holder af intens instrumental musik. Mahogany Frog formår med deres brug af gamle keyboards, fræsende guitarer, fuzzy forvrænget bas og tordnende trommer,
at frembringe en massiv og voldsom væg af lyd, der vælter ind over dig og indfanger dig fuldstændig - det er sindsygt gennemført og i den grad overlegent.


 
 
 
 

 Moraine : Manifest density (Moonjune Records MJR028).

Moraine er en gruppe af tæt sammenspillede musikere med Dennis Rea i front på elektrisk guitar, Ruth Davidson på cello, Alicia Allen på violin, Kevin Millard på bas guitar og Jay Jaskot på trommer. Musikken på denne cd er en blanding af mange forskellige stilarter, blandt andet kreativ advandtgarde rock, elektronisk musik, klassisk musik, jazz og fusionsjazz, musik fra østen og eksperimenterende. Musikken er instrumental og har guitaren, violin og cello i front og kan beskrives som kammer musik tilsat elektriske elementer. Numrene på denne cd er optaget i Seattle i august måned sidste år (2008). Når jeg sidder og lytter til denne cd, kommer jeg til at tænke på et af denne anmelders helt store helte King Crimson. Mange af de ideer som de havde kan høres i Dennis Rea og kompagnis skæve, tvistede og progressive udladninger. Manifest destiny er en af de cd'er der lige med det samme fanger din opmærksomhed, lige fra starten af den første skæring, for her er noget spændende, anderledes og innovativt der er udfordrende, komplekst og grænsesøgende. Eventyrlystne lyttere, som er i besiddelse af en smule tålmodighed, vil finde mere og mere i denne udgivelse der vil åbne sig yderligere for hver gang der lyttes. For de modige og søgende er her en cd med eksperimentel musik en massé, som du vil vende tilbage til gang efter gang. Fantastisk !!!









Boris Savoldelli/Elliott Sharp : Protoplasmic (Moonjune Records MJR025).‏

 "Protoplasmic" er et samarbejde mellem den italienske ekstremvokalist Boris Savoldelli og guitaristen, bassisten og lydtroldmanden Elliott Sharp. Savoldelli kan her høres på vokaler, lyde, skrig og råb og elektroniske apparater og Sharp på guitarer, saxofon på et enkelt nummer og også på elektronik. De 10 numre der udgør denne udgivelse er krævende lytning fra færste skæring af. Det er absolut ikke lyttevenligt og lettilgængeligt, som så meget andet af det musik der bliver udgivet på Moonjune Records. Lyden er beskidt og ekstrem, voldsom og kan til tider godt virke lidt (meget) skræmmende. Numrene blev optaget tilbage i september 2005, hvor de to musikere mødtes og samarbejdet blev en realitet. Mange vil nok kassere denne udgivelse for dens voldsomme fremtoning, men og der er et stort men, hvis du giver den mere end en tur i maskinen vil musikken langsomt men sikkert indfange dig. Denne cd er ikke for alle da, den ret beset er en hidsig en af slagsen men den vil helt sikkert tiltale nogle af dem der bevæger sig i yderkanten af det vi kalder musik. Efter min mening er det en fantastisk cd, prøv at give den et lyt og se om du er enig.









Gutbucket : A Modest proposal (Cuneiform Records Rune 281).

Gutbucket er et progressivt punk rock outfit, der blev dannet tilbage i 1999 og det album som denne anmeldelse drejer sig om er deres fjerde og nyeste "A Modest proposal", udgivet i 2009. Gutbucket består af de 4 musikere Ty Citerman på guitarer, Adam D. Gold på trommer og vibrafon, Eric Rockwin på bas guitarer og diverse keyboards (blandt andet wurlitzer og hammond) samt Ken Thomson på diverse saxofoner (alt og baryton), klarinetter og keyboards. Gutbucket spiller med en frihed, nerve, energi og fanden i voldskhed der efterlader en helt forpustet og stakåndet. Sammenspillet mellem musikerne, på dette deres nyeste udgivelse er helt fantastisk og bemærkelsesværdig. Lyden er beskidt og rå i sit udtryk, med masser af detaljer i lydbilledet. De 10 numre som udgør denne cd, er optaget i 2008 og blev optaget på en uge i Terrarium Studios i Minneapolis. Jeg kan kun anbefale at man investerer i denne cd, der er af meget høj klasse og ikke lige umiddelbart ligner noget jeg har hørt før. Her er en af de udgivelser der vokser for hver gennemlytning og ikke slipper dig lige med det samme, men som med garanti vil finde sin vej til afspilleren gang på gang.









Isotope : Golden section (Cuneiform Records Rune 273).

Isotope var et engelsk jazz/rock/fusions band der havde deres storhedstid tilbage i 70’erne. Gruppen havde skiftende besætning igennem tiden og på denne cd der samler 3 koncertoptagelser fra Bremen i Tyskland, New York i USA og London i England bestod Isotope af følgende musikere : Gary Boyle på guitarer, Hugh Hopper på bas (som blandt andet var en af hovedkræfterne i det legendariske Soft Machine), Nigel Morris på trommer og Laurence Scott på keyboards, yderligere medvirker Aureo de Souza på percuccions på optagelserne fra Bremen. Der er super sammenspil mellem de 4 (5) musikere, der alle yder deres bedste. Gary Boyle er en fantastisk guitarist med masser af skæve ideer og unikke kompositioner, Hugh Hopper, som er en af undertegnede anmelders absolutte favoritter på basguitaren, lægger i baggrunden med sin karakteristiske uldne fuzzy lyd på bassen og sætter sit helt klare aftryk på musikken, Laurence Scott leverer innovativt og spektakulært spil på diverse keyboards og Nigel Morris styrer beatet med hård hånd. Isotope er et meget stærkt og solidt fusions band med alle de karakteristiske træk man forbinder med et fusionsband. Jeg kan kun anbefale at man får fat i denne cd, som er en glimrende introduktion til bandet. Dernæst kan man gå i gang med at jagte deres andre udgivelser som ikke er så nemme at finde. For mit vedkommende er jagten begyndt.









Upsilon Acrux : Radian futura (Cuneiform Records Rune 284).

Upsilon Acrux er en instrumental kvartet der benytter sig af følgende instrumenter : 2 guitarer, keyboards, trommer og bas. Gruppens medlemmer er Paul Lai og David Moeggenberg på guitarer, Phil Cobb på keyboards, Chris Meszler på trommer og Marty Sataman på bas. Upsilon Acrux spiller en MEGET intens, aggressiv og hårdtslående eksplosiv form for musik, hvis lige jeg aldrig har hørt. Det er svært at placere Upsilon Acrux’s musik i nogen genre men et forsøg ville være hård brutal progressiv rock, noise rock og advandtgarde blandet med det kraftigt eksperimenterende fra jazz musikken. Musikken er alt andet end let tilgængelig, med sine kontante, kantede, skæve og massive numre er det her ikke for enhver. Upsilon Acrux og deres musik kan i første omgang virke skræmmende og utiltalende på grund af den power og aggressivitet der lægges for dagen, men hvis du bliver hængende åbner der sig fantastiske landskaber spillet med masser af kreativitet og dygtighed. Prøv bare at lægge øre til det fantastisk episke værk "Transparent seas" der med sine godt og vel 28 minutter på fremragende vis præsenterer Upsilon Acrux i al sin herlighed. Noget af det der er bemærkelsesværdigt ved denne cd er at den ikke indeholder en eneste solo hverken på guitar eller nogen af de andre instrumenter, de medvirkende 5 musikere drøner derudaf
uden at se sig tilbage - der er kun en vej og det er fremad i hæsblæsende tempo. Hvis du er fan af kompleks musik, som kræver lidt mere af dig end normalt så bør du give Upsilon Acrux og deres nestående sindsyge (på den gode måde) blanding af forskellige stilarter en chance. Jeg garanterer dig at du ikke vil blive skuffet.









Zevious : After the air raid (Cuneiform Records Rune 287).

Zevious er en trio bestående af Mick Eber på guitar, Johnny Deblase på electrisk og upright bas og Jeff Eber på trommer. Zevious startede tilbage i 2005 som et cover jazz projekt, men efter nogle få måneder på landevejen blev de enige om at droppe denne vision. I stedet for kastede trioen sig over originale kompositioner som kombinerede deres unikke jazz lyd med progressive rock elementer, komplekse numre og frie improvisationer en massé. Deres første album udkom tilbage i 2007 og deres nyeste udgivelse på Cuneiform Records bliver udgivet sidst i september måned i 2009. Jeg har lyttet intensivt til denne udgivelse, og er blevet ret vild med denne unikke samling af musikere og deres overlegne tilgang til musikken. Denne udgvelse er en skæv og krævende en af slagsen, med sine kantede og progressive kompositioner. Jeg kan kun anbefale denne geniale cd til lytteren, der er på jagt efter noget anderledes og spændende.





 

 
Henrik Kaldahl
Webmaster Jazznet Denmark
http://jazznet-dk.blogspot.com