München High End 2017
Af: Jan Nielsen - 1/6-2017
Verdens største messe for high end hifi!
Det var bestemt ikke første gang jeg besøgte High End messen i München. Har været med siden 90’erne, så jeg burde have rutinen. Alligevel kan man ikke undgå at bliver blæst bagover lige fra starten. Det her er stort og det var også større end sidste år. Med 538 udstillere var der 4% flere og anallet af besøgende var steget med 10% til 21.412. Jeg var bare én af de i alt 541 journalister der rapporterer fra udstillingen. Efter hvad der kun kan betegnes som en succes, kan vi så glæde os til næste år, hvor High End 2018 bliver afholdt fra den 11. til 13. maj.
Det første jeg lagde mærke til i den store hal 1 var antallet af kabeludbydere, de skyder frem som paddehatte. Fra Fjernøsten, Europa og USA. Alle som kan lodde kobber sammen med et par terminaler, skal lave deres egne kabler. Sådan virker det. Samtidig er tendensen super flot finish med vævede stoffer og store stik i træ, metal eller kulfiber. Et af de mere ”eksotiske” jeg så var mærket ”Portento Audio”. så kan det da ikke siges meget mere potent.
Jeg vil ikke nævne kabler ret meget mere. Jeg har selekteret kraftigt og mange ting er blevet fravalgt. I første omgang vil jeg nævne nogle af de mange danske udstillere jeg stødte på. Hvis nogen bliver sprunget over, er det ikke med vilje. Der var mange, hvoraf nogen gemte sig på en anden udstilling på et hotel i byen.
Danske udstillere
(Ortofon og Bergmann omtales under de analoge signalkilder)
Alexander Vitus viste det nu ret store program af hans meget stilrene Alluxity produkter. Serien omfatter nu også en streamer. Meget vellydende og flotte produkter med en imponerende brugergrænseflade i kraft af det store berøringsfølsomme displays.
Der blev spillet på højttalere fra amerikanske Joseph Audio. JeffJoseph havde medbragt en Technics RS 1500 spolebåndoptager, men koblet til en extern afspilleforstærker. De ca. 10 minuttere jeg lyttede via den kilde, var mildt sagt meget imponerende.
Dynadio fokuserede meget på deres lille ”Special Forty” en fejring af deres 40 års jubilæum. Der er tale om en typiske gennemført 2-vejs konstruktion fra Dynaudio.
Den bruger nye opdaterede enheder med udvidet frekvensområde. En ny udgave af Esotar diskanten, nu kaldet Esotar 40 går således ned til 1 kHz. Den anvendes sammen med en nyudviklet 6,5” som rækker helt op til 4 kHz. Dette gør enhederne velegnede til et 1. ordens filter, som Dynaudio efterhånden har en del erfaring med.
En meget elegant højttaler, som jeg dog ikke fik hørt. Prisen er 23.000 Dkr for et sæt. (Billedet er taget fra nettet).
Dali viste flere af deres højttalere, men jeg fandt ind i demorummer hvor de demonstrerede Dolby Atmos via et komplet Facon Mikro system med 2 front, 2 sub og fire mindre højttalere til hhv. bag- og højdekanaler. Hele sættet ligger i prisklassen omkring de 15.000 kroner. Jeg må sige de gjorde det godt. Især var det imponerende hvor meget output der kom fra de små sub-woofere. En flot stor lyd til en absolut rimelig pris.
Gryphon fik jeg ikke lyttet til i år. Der var lukkede demoer, som jeg dog sprang over. Forstår dog til fulde indstilling om at lave en god demo for 16 i stedet for at 30 får et dårligt indtryk.
Fik en snak med den altid venlige Flemming Rasmussen og beundrede det store udvalg af flotte højttalere og elektronik. .
Gato Audio tog lidt fusen på mig med deres flotte og gennemtænkte apparater. Det samme kan siges om lyden via de små FM-2 højttalere. En 2-vejs med en 180 mm bas/mellemtone og en 38 mm ring radiator med kraftig neodym magnet. Lyden var dynamisk, uanstrengt og med punch drevet af deres egne monotrin PWR-222 mono 250 Watt effektforstærkere. Ifølge de meget smarte VU metre blev der sendt en del effekt ud i højttalerne, men det blev på intet tidspunkt anstrengende eller ubehageligt. Absolut en af messens mest behagelige oplevelser.
Ole Lund Christensens Jern højttalere med kabinet af tungt støbejern har nu fået en kraftig ”sokkel” i form af en et rundt støbt baskabinet, der matcher de små højttalere. En noget aparte udseende højttaler, men den spillede fremragende via et komplet setup fra russiske Nero. Nogle absolut potente 60 W push pull rørtrin og med en Kronos pladespiller som signalkilde. Endnu en spændende højttaler fra Danmark.
Raidho/Aavik/Anzus, havde som vanligt stor succes med at vise deres nu komplette program. Jeg må sige, at det er imponerende lige som de foregående år. Det her er lyd i verdensklasse fra de høje slanke højttalere med diamant dopede membraner. Om man så kan lide designet på deres store Aavik forstærkere er nok et spørgsmål om smag, men betjening og lyd er der ikke noget at udsætte på. De store D5.1 højttalere spillede som sædvanligt forrygende, men jeg fik også lyttet til den noget mindre og mere stuevenlige D4.1. Prisklassen er hhv. ca. 2.000.000 og 1.000.000 kroner. Pladespilleren manglede her, men så spillede man til gengæld digitalfiler af vinyl optagelse, med klik og støj og det hele!
SB-Acoustics viste masser af enheder på deres stand. Jeg var forbi SB flere gange og beundrede deres kæmpe udvalg af højttalerenheder. De var travlt optaget af kunder, så jeg undlod at forstyrre.
Scan Speak fandt jeg aldrig. Det skyldtes, at de udstillede på en alternativ udstilling på et hotel et sted i München. En udstilling som var meget dårligt varslet og svær at finde.
De viste dog deres nye serie af ”Elipticor” højttalere med elliptiske svingspoler og for den nye domes vedkommende også en elliptisk membran. Magnetsystemerne var for begge det specielle Air Circ system med mange neodym magneter . Et spændende koncept og umiddelbart nok noget der er svært at fabrikere. Det vil vi afgjort høre mere om på et tidspunkt.
Vitus viste nogle nye monotrin SM 103 fra Signature Serien. I forhold til forgængere SM 102 er der sket en del opgraderingen hele vejen igennem med speciel fokus på strømforsyning og intern regulering. De yder 100 W RMS 8 ohm klasse A og ca. 150 klasse AB. Der blev spillet via de tyske Goebel højttalere, som anvender en stor bending wawe enheder fra ca. 180 Hz og op til 100.000 Hz. En usædvanlig højttaler, men her sammen med Vitus elektronikken leverede de en stor og flot lyd som sædvanligt.
Soekris var et nyt bekendtskab for mig. De laver 3 forskellige DACs, alle efter det gode gamle R-2R ladder princip, kendt fra de gamle Philips konvertere. Her finder vi dog 0,01% præcisions modstande, som sikrer stor linearitet og lav forvrængning. Især deres topmodel 1541 der kører fuldt balanceret og klarer 24 bit / 192 khz så spændende ud. DSD konverteres internt så det klarer den også. Der bydes også på volumenkontrol og en udgang til hovedtelefoner. Se mere på www.soekris.dk
Analogt udstyr
Igen i år var der masser af pladespillere, arme og pickupper. Faktisk langt flere end jeg så CD-afspillere. De var også en del spolebåndoptagere, så her har endnu en trend, som nok vil brede sig.
Jeg har også her sorteret kraftigt, for der var så mange pladespillere, at det ville tage mig flere dage, bare at finde billederne frem. Her dog et lille udpluk af hvad jeg synes var mest spændende.
Rainer Horstmann fra
AVDesignhaus har jeg handlet med via nettet, så jeg var spændt på at møde ham. Han er afgjort en meget flink ældre mand, der laver nogle absolut vilde pladespillere, arme og ikke mindst motorer. Firmaet et kendt for at lave verdens dyreste pladespiller (ca. 3.000.000 kr.), men her var vi dog ”kun” i prisklassen på en god stor familiebil. Den meget flotte xx tangential arm så jeg demonstreret. Fuld automatik. Tryk på ”LP afspilning” og armen kører ind og ned. Ved rilleudløb mutes signalet og armen hæves og kører retur. Styringer sker via en laser og microprocessor. Nøjagtigheden er nede på under 1/1000 mm. Den kunne jeg godt bruge, men prisen på ca. 38.000 Euro afskrækker mig lidt.
Clear Audio. TT5 tangentialarmen er et bud på en let neddroslet version, men med erfaringen fra de større af slagsen. Der bruges samme base i form af en glasstav hvorpå den lille vogn med små hjul glider med meget lav friktion. På det eksempaler jeg kigger på, var der monteret en svingbase, som gør det nemmere at lægger pladerne på. Til kun ca. 18.000 Dkr (excl. svingbase) er der tale om en meget spændende arm, som burde kunn ekøbre med de felste gode MC pickupper. Kombinationen med en af Clear Audios egne er umiddelbar, men jeg kan sagtens forestille mig, at andre ville passe fint.
DS Audio introducerede for et par år siden deres DS-W1 pickup baseret på lys. I modsætning til den gamle version fra 80’erne bruges der her en kraftig lysdiode og en væsentligt forbedret optik og elektronik.
De viste den nye DS 002, der kan erhverves for ca. 40.000 incl. egen forforstærker og strømforsyning (excl. Dansk moms). Den leverer et 0,5 Volt linjesignal på udgangen.
På billedet er det dog DS Master-1 - den nye topmodel. Den leveres med den meget imponrende store strømforsyning og indbyggede RIAA. Her er vi oppe i en lidt anden pris og kvalitetsklasse. Omkring 20.000 £ - altså ca. 180.000 dkr.
For det pæne beløb får man en Micro-Ridge slebet nål og safir nålefane. Kroppen er lavet ad duralmin som giver ekstra stabilitet. Samtidig har man kunnet placere den optiske sensor tættere på nålen og dermed opnået en kortere optisk afstand. Compliance er mindre en den gamle model , så den skulle befinde sig optimalt i dagen lidt tungere arme.
Flere oplysninger, billeder, manualer mv. på DS' hjemmeside her: http://www.ds-audio-w.biz/?page_id=2191
Ortofon er en af verdens største producenter af pickupper. Bedømt ud fra de mange pickupper i deres store glasmontrer har de afgjort det største program. Samtidig var de en af de få pickup producenter der viste fanen her på udstillingen.
Hele programmet omkring de gamle SPU typer er stærkt udvidet og rummer nu en 9-10 forskellige modeller.
På udstillingen præsenterede de et nyt medlem af Exclusives Series (hvor Anna, A95 m.fl. befinder sig). Windfeldt pickuppen, som Leif Johannsen står bag, hedder nu Windfeld Ti. Her ca. 10 år efter intruktionen har den fået en opgradering. Huset er nu også lavet via den specielle titanium infused laser mold metode og den interne opbygning er baseret på erfaringerne fra A95. Man benytte som på alle pickupperne i Exclusives serien en Replikant nålslibning og en bor nålefane. Output er 0,2 mV og prisklassen er omkring de 4.000 Euro. Absolut en spændende pickup, som jeg måske får lov at kigge nærmere på i løbet af året.