Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Oversete film: Primer

Der er nogle film der aldrig får den omtale de fortjener. Her er en af dem.

Jeg vil i denne artikelserie fokusere på de mindre, men meget gode små film som er derude. Her første gang starter jeg med en lille ret kompleks sci-fi film som hedder Primer. Den vandt juryens pris på den uafhængige og velansete filmfestival sundance i 2004. Primer ”I haven’t eaten since later this afternoon…” Primer er en lille sci-fi perle, som desværre ikke har fået så meget omtale herhjemme. Den er instrueret af den tidligere ingeniør Shane Caruth. Filmen er lavet for kun 7.000; $, hvilket må siges at være et meget lille budget. Især i forhold til hvad han har fået ud af de penge. Filmen er optaget på 16mm og derefter klippet på Shane Caruths egen Mac PC. Det er også på denne alle effekterne er lavet. Man kan høre meget mere om filmarbejdet i denne podcast med instruktøren: http://www.dvdtalkradio.com/archives/2005/04/dvd_talk_radio_18.html Filmen handler om to de ingeniører Aaron (som spilles af Caruth selv) og Abe (David Sullivan), som bruger deres fritid på at opfinde et produkt verden ikke vil kunne leve foruden. I dette tilfælde en maskine som kan formindske et objekts masse og derved reducerer dets vægt. Abe finder ved et tilfælde ud af, at deres opfindelse har en uventet evne; nemlig at den kan gøre brugeren i stand til at rejse tilbage i tiden. Dette er præmissen for filmen. Alle teorierne bag selve maskinen er meget godt forklaret og man bliver næsten overbevist om, at dette faktisk godt kunne lade sig gøre - sådan rent teoretisk i hvert fald. Filmen er smukt filmet på 16mm, hvilket giver filmen et meget grynet look. Denne stil medfører, at filmen nærmest virker dokumentarisk. Dette gør, at man føler sig med i processen om at udvikle denne opfindelse. I de fleste tidsrejse film (måske på nær Back to the Future) er det altid et stort firma eller militæret, der opfinder teknologien til at gøre tidsrejse muligt. Det bemærkelses- værdige ved denne film er, at opfindelsen sker for almindelige mennesker, i en lille garage. Det er en af de ting der gør, at man køber præmissen for maskinen i filmen. Det kunne i princippet være nogle ingeniører i ens eget nabolag, der ved et tilfælde opfandt denne maskine. Filmen er meget dialog-baseret og det er ikke det store drama, der er det vigtigste. Derved får man heller ikke ret meget af vide om de to hovedpersoners familier og omgangskreds. Man skal følge godt med, da filmen ikke forklarer alt det der sker visuelt, men derimod gennem dialogen. Derved skal man selv prøve at samle pulsespillet. Ligeledes bliver de forskellige bipersoner nævnt og indgår i historien, men hovedfokus er, hvilke konsekvenser tidsrejser kan have. Filmen bæres derved frem af hovedpersonernes diskussioner omkring tid og eksistens. Havde dette været en typisk Hollywood film, så ville man nok have valgt at gøre brug af gennemgribende computereffekter for at sikre, at man ikke tabte publikum. Det opløftende er derimod, at Primer tager sit publikum så seriøst som den gør. Her bliver virkelig leget med idéerne og alle de kendte paradokser fra andre science fiction film bliver tvistet og vendt på hovedet. Dette er altså ikke bare en tidsrejse film om ”hvis jeg nu slog min bedstefar ihjel” paradokset. Samtidig er det utroligt, hvad Caruth har fået ud af sit ekstremt beskedne budget. Filmen fungerer ved, at de forskellige teorier indgår naturligt i dialogen. Samtidig er filmen meget kompleks og slutningen udvikler sig nærmest på et 2001: A Space Odyssey niveau, hvorfor man absolut ikke skal regne med at forstå alt med det samme. Filmens sidste halvdel er indviklet og man skal ikke fortvivle over at føle sig lidt lost ved første bekendtskab. Dette er dog én af de gode ting for mig, da nysgerrigheden herved vækkes og man næsten bliver nødt til at se filmen en ekstra gang. Det er en meget tankevækkende film som man vil opdage flere lag i, hver gang man ser den. Dens overvejelser slipper ikke lige ens bevidsthed med det samme, hvilket hjemmesiden http://www.primermovie.com/ også vidner om. Herinde kan man se, hvor kompleks filmen rent faktisk er, da disse folk bl.a. har lavet gennemførlige skemaer over filmens handlingsforløb. Primer er en meget interessant film, som nærmest lægger op til en intellektuel diskussion med seeren. Lige idet man troede at have set tidsrejse films repertoire, så kommer Primer og viser, at disse faktisk kan indeholde et dybt filosofisk diskussions niveau samtidig med, at det er en god film. Caruth har hermed skabt en herlig lille Pandoras æske. 1:19 Min. USA 2004 http://www.imdb.com/title/tt0390384/ Næste gang vil se på endnu en overset lille film. I må meget gerne give feedback på artiklen og jeg håber, at nogle af os kan evt. kan diskutere filmen i forumet bagefter.

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.