Fladskærme del 2 – High Definition.

Af: Niels Astrup Tipsmark (zerocool) - 28/9-2006

High Definition defineres normalt som (1280x) 720p eller (1920x) 1080i, idet det er de formater som er blevet adopteret af Tv-industrien, BlueRay, HD-DVD, spilkonsollerne med mere. Så hvorfor en hel artikel om emnet?

For nylig var jeg inde i en, i hifi-kredse, ellers meget respekteret radio- Tv-forretning. Under mit besøg kom jeg til at overhøre en ældre herre spørge sælgeren, om han kunne være behjælpelig med et fladskærms-Tv. Efter hvad han havde læst sig til, før pantsætning af arvesølvet, var at ”HD Ready” tilsyneladende et must for at fremtidssikre sin investering. Sælgeren guidede venligt kunden over til en væg fyldt med 1920x1080 fladskærme - der i øvrigt alle viste standard opløsning PAL-DVD’er - og pegede stolt på de påklistrede HD Ready mærker, alt imens han fortalte, at de alle var sikret en minimum opløsning på 720 linier og havde de relevante tilslutningsmuligheder. Jeg kunne under denne seance, kun se til med fortvivlelse og krummede tæer, da det var noget jeg oplevede med mere end jævne mellemrum. Ikke at sælgeren fortalte noget direkte usandt, eller for den sags skyld handlede direkte vildledende eller mod bedre vidende, men under visse omstændigheder kan undladelser af oplysninger være ligeså desinformerende som løgne. Den reelle opløsning en fladskærm kan vise, afhænger - som nævnt i tidligere artikel - ikke kun om den fysiske panelopløsning. Den opløsning Tv’et internt virker ved, er ligeså bestemmende herfor. EICTA’s (European Information & Communications Technology Industry Association) HD Ready –standard sikrer kun:
Minimum 720 fysiske horisontale linier.
16:9 format.
Komponent- og DVI- eller HDMI-indgange.
720p og 1080i understøttelse, i såvel 50 og 60 Hz, ved de nævnte indgange.
HDCP (High Bandwith Digital Content Protection) understøttelse på DVI- eller HDMI-ingangen. Kilde: http://www.eicta.org/files/LicenseAgreement-114600A.pdf ”Billedforbedrende” teknologier: Forskellige producenter anvender forskellige måde at forbedre signaler på. Spørgsmålet er så, hvorvidt der i virkeligheden er tale om en forbedring? Lad os som et eksempel kigge nærmere på Philips’ Pixel Plus system. Sender du eksempelvis et 1080i-signal til en Pixel Plus 2 udstyret fladskærm, vil det blive nedskaleret til 840x576 i billedbehandlingsøjemed, hvorefter det på ny skaleres op til panelets opløsning. Det samme scenario vil også være gældende for et 720p-signal. Det vil altså sige, at for et 720p-input mister man - ((840x576)/(1280x720))x100 – 52,5 % af pixeldataen! Siden introduktionen af Pixel Plus 2 har Philips dog lanceret en HD-udgave. Her skaleres signaler ”kun” til 1366x768 – uagtet om man, som på illustrationen, taler om Tv udstyret med 1366x768-paneler eller om de skærme, der har et 1920x1080-panel. Efter Pixel Plus 2 har man ganske givet nået et stykke af vejen, men billedet mishandles stadig af HD-versionen og hensyntagen til 1080i har tilsyneladende ikke lagt udviklerne på sinde. Det bør her understreges, at jeg bestemt ikke intenderer en heksejagt mod Philips. De har blot været sandfærdige og offentliggjort et Pixel Plus–datasheet – hvorfra illustrationerne også stammer. Størstedelen af de andre større producenter har lignende systemer (nogen endog langt værre), med nogenlunde tilsvarende behandling af signalerne. Fælles for mange af dem er dog heldigvis, at det kan slukkes - hvilket bringer os til næste punkt. Overscan: I Tv'ets spæde barndom var oscillatorer ustabile. Konsekvensen heraf var vekslende timings, der viste sig som små forskydninger både vertikalt og horisontalt. En forvrængning som er specielt synlige i billedets yderste kanter. Man accepterede dog tidens begrænsninger og besluttede sig for at gemme ca. 5 % af billedet på alle leder - det såkaldte "safe-action" område. Rigtig mange producenter er dog ikke kommet videre siden 1940’erne og holder til stadighed fast i datidens safe-action værdier i deres brug af overscan - og det selv i fladskærmens tidsalder! HD-Tv, -film m.m. bliver jo produceret i 1920x1080 (eller 1280x720) og det bliver så vist i godt og vel 1824x1024 (hvis man vel og mærke også antager, at signalet ikke viderebearbejdes af billedforbedrende kredsløb eller anden skjult intern nedskalering) på et 1920x1080-panel, efter implementeringen af de 5 % overscan. Forenklet sagt kan overscan forklares som en slags zoom-funktion, der beskærer billedsignalet, med den uundgåelige skalering som dertil følger. Tv, film osv. produceres selvfølgelig stadig under hensyntagen til overscannende Tv, således at vigtig billedinformation for handlingen ikke placeres i safe-action –området. Det ændrer dog ikke på, at billedet alligevel fortsætter i de yderste ca. 5 % - og da pixelbaserede displays ikke lider af samme dårligdomme som almindelige billedrørs-Tv, behøves de reelt set ikke overscan. Når ulven vogter får: Digitale billed-signaler er i sagens natur komprimeret. Fra kamera-linse til indgangen på tv’et blevet forværret mange gange, så der er bestemt ingen grund til at voldtage det det sidste stykke. De fleste almindelige forbrugere er nu blevet bevidste om, at den oplyste opløsning for et digitalt kamera ikke altid skal tages for gode varer. Specielt tidligere var det meget populært for kameraproducenterne, at angive den interpolerede opløsning, i stedet for den ægte optiske opløsning. Nu er det på tide, at folk også bliver bevidste om, at lignende forhold gør sig gældende for fladskærme. EICTA er en brancheorganisation med Philips’ administrerende direktør, Rudy Provoost, som formand. Folkene bag HD Ready –ordningen er altså ikke, som jeg antager mange tror, drevet på uafhængig basis af personer, som udelukkende har forbrugerbeskyttelsesinteresser i tankerne. Ganske vist påkræves det ifølge licensaftalen (se ovenfor), at ”minimum native resolution of the display or display engine is 720”, men tilsyneladende er kravet vedrørende opløsningen for ”display engine’ens” virksomhed jo åben for fortolkning. Læg mærke til, at der skrives ”or” (eller) og ikke ”and” (og). Derudover bør også nævnes, at ordningen overhovedet ikke adresserer opdateringsfrekvensproblematikken (se forrige artikel, ”Fladskærme del 1”), idet der alene stilles krav til frekvensmæssig tilslutningsunderstøttelse og ikke, som det burde være, i hvilken frekvenser panelet kan opererer. Endelig har jeg, om end det måske kan være mindre vigtigt i HD-henseende, sågar også oplevet HD Ready Tv med manglende komponent-tilslutning – end ikke via en adapterløsning. Man kan kun gisne om Tv-producenternes motiver bag HD Ready, da standarden jo egentlig ikke er fyldestgørende, og siden håndhævelsen af egne krav øjensynligt administreres så lemfældigt og ukonsekvent, som tilfældet er. Umiddelbart er min egen formodning, at ordningen er kommet til verden, så butikssælgerne har et pænt-lydende og letforståelig salgsparameter ved hånden. Den markedsføringsmæssige værdi har i hvert fald været enorm. Vi har for nylig, med Xbox 360, fået den første alment tilgængelige HD-kilde, men allerede nu kan man på diverse fora læse hvorledes blåøjede folk græder snot over, at deres dyrt indkøbte HD Ready fladskærme ikke viser signalet optimalt. Klagekoret vil uden tvivl også vokse i løbet af 2006, i takt med at HDTV og nye HD-kilder vinder indpas. Sony vil med lanceringen af deres Playstation 3 senere på året, med altovervejende sandsynlighed, også skabe en del røre på markedet. BlueRay-teknologien, som den benytter sig af, muliggør nemlig for spiludviklerne, at de kan lave spil i 1080p. Det er endnu en ting, HD Ready ikke tager højde for - og pudsigt nok har Sony på nuværende tidspunkt end ikke selv en fladskærm, der kan modtage et 1080p-signal. Det er faktisk kun en marginal lille del af de eksisterende fladskæme, som har denne egenskab - og de forhandles hovedsageligt i USA. Man kan ganske givet argumentere for, at en standard som HD Ready hjælper til med udbrede high definition, men det hjælper bare ikke de stakler, der allerede har investeret i et Tv. For rigtig mange af dem forholder det sig jo sådan, at de nok kan vise et HD-signal på deres Tv, men ikke med sikkerhed i high definition. Håb forude: Det må betegnes som lidt af en Sisyfos’ Kamp, at overskue og følge med i udviklingen. Paradoksalt nok betyder højere panel-opløsning jo ikke altid et bedre billede. Det er helt afhængigt af kildematerialet. Selvfølgelig kan dyre eksterne scalere og de såkaldte opskalerende DVD-afspillere, pga. af deres større beregningskræfter, symptombehandle, men det bliver bare aldrig helt godt. I princippet er det jo ligegyldigt om skaleringen fra PAL, til panelets fysiske opløsning foregår før eller efter indgangen på Tv’et og så alligevel ikke. Nok varetager de eksterne enheder i reglen denne opgave bedre end fladskærmene selv, men det hjælper jo bare ikke meget hvis omstændighederne er, at skærmen alligevel efterfølgende foretager en skalering – pga. billedforbedrende kredsløb, overscan, manglende data-rate potentiale for interface-delen på indgangen, eller noget helt fjerde. Skalering vil altid betyde et mere uskarpt og mindre detaljemættet billede. Hvis du sidder og læser denne artikel ved en LCD-monitor, og ellers har arbejdskomfort i tankerne samt dine øjne kær, vil du også have indstillet grafikkortets output til en opløsning der er lig panelets. Man kan selvfølgelig argumenter for, at skarphed for Tv bliver en mindre vigtig faktor i takt med betragtningsafstanden stiger, men der er flere ulemper ved skalering. Ikke mindst de forvrængninger man i fagsprog kalder skalerings-artefakter, som er synlige fra selv større afstand. Først har vi det originale billede og derefter 3 eksempler på skalerings-artefakter – aliasing, udtværing og kantskygger. Det skal nævnes, at forvrængningerne ofte optræder på samme billedet og ikke i praksis, som ved illustrationen, kan differentieres fra hinanden. Aliasing, udtværing og kantskygger er også blot nogle eksempler på artefakter - der findes andre typer om end mindre udbredte. Problemerne med skalering skyldes, at der ikke er nok pixelinformation til rådighed, hvorfor en skærm nødvendigvis - ved hjælp af komplekse beregninger, kaldet algoritmer – selv skal gætte sig til de resterende pixels for at udfylde panelet. For en fladskærm med et 1920x1080-panel betyder det faktisk, at den for et PAL-signal (det være sig DVD, almindeligt Tv-signal eller andet) selv skal ”opfinde” 1.763.712 pixels og det ud fra et kildemateriale, som egentlig kun indeholder 309.888 pixels. Ikke noget der ligefrem kan betegnes som befordrende for billedkvaliteten. Pointen er, at høj panelopløsning ikke udelukkende (på nuværende tidspunkt) er af det gode. Faktisk er jeg selv af den personlige overbevisning, at når vi snakker om pixelbaserede display – det være sig computer-monitorer, digitale projektorer, fladskærme osv. -, så skal der samtidig være pixelperfektion – dvs. at 1 pixel fra signalkilden skal repræsenteres ved 1 pixel på displayet. Det har længe været en selvfølge for computerskærms-producenterne, de der laver projektorer har også nogenlunde fat i den rigtige ende, men tilsyneladende er det noget, som synes meget svært for fladskærmsproducenterne at forstå. En del af problematikken skyldes selvfølgelig, at vi i øjeblikket befinder os i en overlapningstid mellem SD og HD, men det gøres ikke lettere af, at der er blevet lavet 2 opløsningsstandarder for high defenition – 1280x720 og 1920x1080. Løsningen ligger dog lige til højrebenet – lav fladskærmspaneler med en fysisk opløsning på 3840x2160. Det er den laveste fællesnævner for de 2 HD-standarder og i skaleringsmæssigt henseende betyder det, at man kan få pixelperfektion (sådan da) uanset hvilken opløsning kildematerialet så er í. En pixel fra et 720-signal vil jo blot blive vist som 3x3 fysiske pixel på panelet og 1080-signaler som 2x2. Nu sidder du sikkert og tænker jeg har fået kuller af for mange science fiction-film, men nej 3840x2160-paneler er en realitet allerede i dag. Taiwanske panelproducent, Chi Mei, har allerede lanceret et sådan og amerikanske Westinghouse kommer senere på året med en skærm, hvori denne 56” skønhed sidder. __________________ Læs med i næste del af artikelserien, hvor jeg fortæller om, hvad du bør være opmærksom på, hvis du skal købe fladskærm til brug med computer/HTPC (Home Theater Personal Computer).