Et sted langt oppe mod nord

Af: Carsten Sund Keincke - 21/2-2006

Et sted langt oppe mod nord, sådan cirka lige syd for julemanden, bor en gut, med en meget effektiv biograf. Ham har vi fået lov at besøge, og tage billeder af biffen, samt at få et lyt på tingene. Det skal måske siges, at et lyt også dækker over begrebet tryk i dette tilfælde.

Et sted langt oppe mod nord, sådan cirka lige syd for julemanden, bor en gut, med en meget effektiv biograf. Ham har vi fået lov at besøge, og tage billeder af biffen, samt at få et lyt på tingene. Det skal måske siges, at et lyt også dækker over begrebet tryk i dette tilfælde. Gutten hedder Bjarke, og han er konefri, bilfri og monteret i et godt job og så har han en altoverskyggende interesse i at pusle med DIY indenfor højttalere til sin biograf, fordi som han siger: Jeg kan jo ikke købe dem, som jeg gerne vil have dem, heller ikke hvis man giver mange penge for dem. Der mangler altid et eller andet. Bjarke har været undervejs med det anlæg han nu spiller på i mange år, fra at købe et par relativt store Cerwin Vega, til nogen endnu større, blandt andet et par L46 horn med en 18” 189ES bas i hver. ES står for Earth Shaker, og det var de enheder der blev brugt til filmen af næsten samme navn i 1973. I et L46 horn kan de give 116 db ned til 32 herz, mener Bjarke at kunne huske noget om. ”Hornet er en meter på to leder og en halv meter bred på den sidste. Hvis man hjørneloader dem er der en del mere at hente i dem og så var der egentlig meget pænt med bas – men ikke lige nok - på den rigtige måde” mindes han. Over tiden er der forsøgt meget, men for ikke at komme ud i en alenlang opremsning af ting, vendte vi opmærksomheden mod det nuværende anlæg som det er – lige nu. Så her er ”kontrolpanelet”, som består af : Øverst: En Vincent Stu-1 tuner, der kører det meste af tiden når Bjarke er hjemme. Øverst til venstre: Et elektronisk delefilter der er en del af et ”lille” anlæg der kører sammen med tv’et. Bare til at se lidt nyheder og sendefilm på. Derunder: En Denon AVP 5000 som er forforstærker i det lille anlæg. Ved siden af den: En Denon POA T3, som trækker centerkanalen i det store anlæg, via et af de fire andre elektroniske delefiltre. (Dem kommer vi til igen senere) Øverst i det næste rum: En Denon DMD 1000 minidisk, som bruges til at optage, redigere og kopiere materiale i forbindelse med Bjarkes anden interesse, astrologi. Under den står: En Denon LA 3500 laserdisc, til at afpille de laserdisc han nåede at købe og så er den et godt drev til cd, synes Bjarke. Til højre for de to er: Fire 3-vejs elektroniske delefiltre, der bruges til at dele på fronthøjttalerne, baghøjttalerne, subberne og, som nævnt, centerkanalen. Der er to JBL M553 og to dbx234XL, i bund og grund samme filter med forskellige navne. Og så til en specialitet, den lille sorte kasse med to hvide stykker tape på fronten: En Phoenix Gold Bass Cube, som er ombygget til at køre balanceret, og som kører med batteridrift, fordi den oprindeligt er lavet til at blive brugt i forbindelse med car-fi. Det er en lille dims der kan booste med op til 15 db i bassen, men den kan også flytte på den nederste afskæringsfrekvens og på rekvensen den skal booste ved. Det minder lidt om det man kan med et Linkwitz/Greiner kredsløb, men her er det hele justerbart. Og den kan lave en masse interessante ting i forbindelse med subberne. Så vidt det huskes er der en forklaring at finde på Phoenix Gold’s hjemmeside, for dem der vil vide mere. Nu er vi så nået til centerkanalen: AudioPro Image 10 og to Cerwin Vega 104 ER, 10” mellemtone enheder, lagt ud med diskanterne mod hinanden i midten, så det minder lidt om noget D’Appolito med to diskanter oven på hinanden. Bjarke ved godt at det ikke er, som ”man” gør, men dels virker det fint for ham, og der er meget ”bang for the buck”. Det er en centerkanal der kan råbe igennem uden at lyde presset, også fordi der kan tilpasses med det elektroniske delefilter. Til sidst, og placeret i bunden for at kunne bruge remoten når lærredet er nede, finder vi forforstærkeren, i det store anlæg, en Vincent SAVC-1, og under den en Vincent SDV-3 dvd afspiller. Her er så et billede af tre af de seks Denon POA S10 monotrin der trækker hver sin fronthøjttaler, med elektronisk deling mellem enhederne. Der går således tre monotrin pr. kanal. Den ene stak er placeret i køkkenet, den anden i en lille mellemgang, for ikke at have alt det grej til at rode i stuen. Netop fronthøjttalerne er det vi kommer til nu, og de er også et kapitel for sig. Som diskant på fronten bruges en JBL 2426H driver med et ”ballehorn” foran,mens der på bagsiden sidder to DT-25N diskanter fra Monacor. De to D- 25N bagpå er parallelkoblet med JBL’en foran, men via et variabelt 6db delefilter og et par L-pad’er til at justere niveauet med, så det passer til dem foran. Som mellemtoner sidder der 6(seks) Boston 6.4 Pro LF. Det er 6” enheder på 4 ohm, valgt på grund af deres lyd der alle kører i parallel på en POA S10, som trækker dem uden at kny. I top og bund sidder en Cerwin Vega 124ER, 12” mellemtone. Det er næsten uden sammenligning en af de bedste og mest effektive mellemtoner der er lavet, og de kan i den grad få en til at klippe med øjnene uden at det ”klipper” i ørerne. Det er efter Bjarkes mening mageløse når det gælder mellemtoner med punch i, der samtidig kan spille musik og lave stemmer. Som det fremgår af billederne er højttalerne opbygget på samme måde som en D’Appolito, og for at få det ned i en håndterlig størrelse sidder mellemtonerne arrangeret i trekant, det hele er elektronisk delt, alt kører i parallel og trækkes af en stak Denon POA S10. De to ovenstående billeder skal bare vise bagsiden af fronterne, med baggdiskanter, variabelt delefilter og niveaujusteringerne, og til sidst de mange kabler der går ind i hver af dem. Alle tre bagkanaler, er hver opbygget af to AudioPro Image 10 der, som i centerkanalen sidder i en ”dobbelt op” diskant mod diskant, men fordi der ikke avr flere CV 104Er at få fat i på daværende tidspunkt er de monteret med en Monacor SPA/8-150PA i top og bund, dog i siderne for bagcenteren, som sidder på tværs. Det var de enheder dermed hensyn til lyd og effektivitet kom nærmest en CV 104ER, uden at sprænge banken, siger Bjarke. Grunden til at de står lidt uhensigtsmæssigt er at bagcenteren, den der står på det lille bord, var ved at blive monteret på nye beslag på bagvæggen. De to side højttalere til bagkanalerne er så store at de bare står på gulvet, så passer det med lyttehøjden. Alle er de som centerkanalen i front elektronisk delt og de trækkes af en Vincent SAV-P150 som er på 6X150 watt i 8 ohm, men som her køres i 2/4 ohm hvor den leverer 200 watt pr. kanal i 4 ohm, og ikke har problemer med at trække 2 ohm. Det er den, der står i midten på øverste hylde, på billedet herunder. Efter Bjarke’s opfattelse en kanon forstærker til brug i forbindelse med biografer, mange watt, mange kanaler og virkelig god lyd på lidt plads. De to andre forstærkere, der står på hver side af den er et par Vincent SP-991 monoblokke der leverer 1X 100 watt/8 ohm klasse A, 1X 300 watt/8 ohm RMS og 600 watt/4 ohm RMS. De angives til at være stabile i 2 ohm, men som det vil fremgå er de også stabile under 2 ohm. Og det var det, jeg gik efter da jeg skulle vælge forstærkere til mine subber, siger Bjarke og fortsætter,det var nødvendigt med noget, der ikke klappede sammen når de blev hårdt belastet i lave impedanser. Dels på grund af den opbygning selve subben har, men især fordi den lille dims fra Phoenix Gold kan give et boost på op til 15 db helt ned til 20hz. Så er der brug for at tingene holdes i et jerngreb hvis det ikke bare skal buldre og larme. Og det kan de to Vincent SP-991 bare. For lige at afsløre hvad det er der gør at der stilles så store krav til forstærkerne til er det vel på sin plads at afsløre at der er tale om 4 stk. 18” Cerwin Vega Stroker, i hver sub. Og at de alle kører i parallel, hvilket giver en belastning på omkring 1 (en) ohm til hver monoblok idet der er tale om 4 ohms udgaver. Som billedet afslører, foruden det meget aero- og aquadynamiske design på forfatteren, er der tale om en sub i uden for kategori indenfor begrebet WAF. Den lille sorte dims på gulvet, er den dobbeltspikede plade hver fronthøjttaler står på. Den er laver med et sæt spikes der vender direkte ned i det støbte gulv, og et sæt der vender ned i pladen fra højttalerne. Det er med til, at skabe en meget mere præcis gengivelse af perspektiv og stemmer, blandt andet, siger Bjarke Det er ved at stå klart at Bjarke mener at meget membranareal, mange svingspoler i parallel og forstærkning der kan klare mosten, er vejen til den lyd, han gerne vil have og godt kan lide. Når det gælder billede er der for så vidt tale om samme opfattelse fra Bjarkes side: Det skal være stort! Så til det brug er der monteret en Plus U2-1130 projektor i en støjdæmpende kasse i loftet. Kassen har indbygget køling, med et partikelfilter fra en bil i indsugningen til, at tage det meste af støvet. På grund af varmen fra forstærkerne til subberne, der kan være temmelig hård om sommeren, er indsugningen til kassen lavet ud på loftet, så der kommer koldere luft til den om sommeren end den der kan hentes i stuen under loftet. Projektoren styrer et motordrevet lærred med en diagonal på 80 tommer til billedet. Det er den lange flade dims der sidder på tværs af loftet på billedet herunder. Billedet fra projektoren er, med en afstand som indikeres på billedet herunder, der er taget i sweetspottet, temmelig overbevisende. Ikke som på det kommende plasma-tv når det gælder detaljer og finessse, medgiver Bjarke, men så til gengæld fire gange større, og det gør en kæmpe forskel når man ser Ringenes Herre for eksempel. Den ”lille” mand på billedet er Bjarke. Til slut kan det lige noteres at det lille anlæg, på billedet herunder, kun relaterer sig til et 43” Pioneer plasma tv (ikke leveret ved fotooptagelsen) og en Sony DVD/harddisk recorder. Lyden varetages med to AudioPro Image 40 der trækkes af en AB 1100 prof. ting, der er sendt på aflastning efter at de to Vincent monoblokke er kommet til. Bunden til dette system er under forberedelse og skal trækkes af endnu en pensioneret AB1 1100 via et førnævnt elektronisk delefilter. Bjarke mener, at det spiller fint trods brugen af prof. forstærkere, men vil gerne have noget mindre til at spille på i den sammenhæng. Det står på den ene langside i biffen, som desuden er dagligstuen der bruges i hverdagen. Remoten, der så elegant er med midt i biledet, er en Marantz RC-1400, som med en smule forberedelser styrer det hele. Det tog lidt tid at programmere den, og huske det hele var lidt en læreproces, men nu kører det bare. Det er, når man først har lært det noget nemmere end at rende rundt for at finde den rigtige remote man lige skal bruge – nu! Det er som at have et sommerhus, siger Bjarke, om det lille anlæg i forhold til det store. Er man der altid, er der ingen ro at finde derude, og sådan er det med det store billede i forhold til plasmaet. Hvis den skal være en oplevelse af mere, skal man kun bruge den sommetider, og det andet til dagligt. Når man har investeret så meget i hardware, er det på sin plads også at have lidt software at fodre dyret med og i den sammenhæng er der vad at blive opbygget en samling af film og musik, som står i reolen her i den ene side af stue/biffen. Den skal nok snart udvides , idet der kommer nyt til temmelig hurtigt, man synes jo det er det værd nu, synes Bjarke. Når man er ude i noget, der involverer så mange apparater, der skal forbindes og forsynes med strøm, kan det godt blive en smule kompliceret. For det første er det hele netfiltreret, med netfiltre af egen avl, og så er der efter mange år med forsøg, dyre investeringer og frustrationer med hensyn til kabler endelig fundet en løsning der både leverer forrygende god lyd og som ikke brummer, et problem der i mange år havde plaget forskellige inkarnationer af anlæg hos Bjarke. At kabler så kan laves hjemme i stuen på mål og ikke koster en krig, er løsninger der falder i smag, når der skal bruges 57 balancerede kabler (vistnok + nogen fler) og lidt digitale kabler. Så er det ikke særlig interessant med noget der koster op til flere tusinde meteren alene af den grund, at der i bryggerset står en papkasse med et meget dyrt ,ikke altid lige vellydende og til tider meget brummende indhold af kabler i alle afskygninger, der har kostet en formue over årene, var det noget af en lise at finde noget der kunne lavere en vellydende og billig løsning i et hug. Rent praktisk var det at kunne lave dem på mål også noget der forenklede processen. Med så mange kabler at holde styr på, var det meget nemmere at lave dem enkeltvis fra en ende af, i forhold til at skulle tegne det op, lave en liste og så bestille dem med mulighed for ”indbyggede” fejl. Selvom alle kablerne, af nød, er mere eller mindre flettet ind i hinanden er der ingen brum, og selve grundstøjen i anlægget er meget lav, og helt uden betydning bare der kører radio i muzakniveau i baggrunden. Det kan være svært, at opnå den vigtige stilhed i et anlæg af store dimensioner, især med mange ledninger der krydser hinanden, men det er lykkedes her. Nu er der nok en eller anden der er ved at være utålmodig efter at høre en udlægning af hvordan det lyder. Og det gør det! For ikke at blive halvdøve inden vi kom så langt som, til at lytte efter alle de små, og for mange interessante og afgørende, detaljer der er vigtige for, for eksempel perspektiv, rum, og oplevelsen af placering af instrumenter i lydbilledet, begyndte vi med at lytte til musik fra de forskellige kilder. Uden at bruge en masse tid på at beskrive forskellene på MC, CD, DVD, tuner osv. Lad mig blot sige at anlægget kan kande forskel på alle kilderne på den måde forstået at du kan høre hvad du lytter på eller når der skiftes mellem kilderne. Men fælles for dem alle er at det er en temmelig overbevisende oplevelse, når det hele bare står og spiller på et niveau, hvor et hvert konfirmationsanlæg kan følge med i styrke, men vil komme til kort på alle andre områder. Der er tale om en gengivelse der er så uanstrengt, ligefrem ”gennemskuelig” på de fleste områder at der er an afslappende oplevelse at sidde og lytte til det over lang tid. Tingene kommer frem naturligt, på deres plads og i rette størrelse, men stadig i sammenhæng med resten af det større lydbillede. Hvis man så skruer lidt op for tingene, finder man på ”mellemgassen” at man kan lytte til både klassisk og rock ved realistiske lydtryk, uden at blive lyttetræt, som man ofte gør på anlæg med mindre kapacitet når det gælder dynamisk headroom. Selv under længere passager hvor, min erfaring fortæller mig at nu plejer det at blive lidt presset og trættende at lytte til, var der ingen antydning af at der var noget der blev presset i nærheden af at lave mislyde. Hvad så når man giver den fuld gas? Jo, så gør anlægget det samme som ved laver lydtryk, bare meget mere levende og direkte pågående. Det er simpelthen tale om en fysik oplevelse som ikke kan forklares og er svær at beskrive. Jeg har oplevet Pink Floyd i Parken, og da vi satte en liveoptagelse af en koncert fra samme tour på laserdiscen var det som at være der igen! Uden at have oplevelsen af at der var noget der var presset eller forvrængede spillede anlægget med samme styrke og fysiske fornemmelse som man normalt kun oplever ved store livekoncerter. Det er næsten grænseoverskridende at opleve en stue af samme størrelse som et meget stort stadion, men sådan virkede det. Som om væggene var væk, og trykket i brystet var lige så langt fra i sin oprindelse som på stadion. Fantastisk er ordet der passer her. Når det kommer til film, gør samme indtryk sig gældende. Man kan sagtens sidde og se en film, der ikke prøver at imponere nogen med sine lydeffekter og store brag, men som bare prøver at overbevise gennem sine medvirkende skuespillere og lyd der passer til billederne. Her er det meget tydeligt at selve kanalseparationen og dermed placeringen af effekter, især de små, er på plads i sjælden grad. Det er simpelthen en afslappende affære at se en fil som Mystic River på dette anlæg. Hvis man så vender tilbage til det Bjarke har haft som mål med at bygge som han gør, at kunne se storfilm uden at opleve begrænsninger i lyden når han ser storfilm, som Ringenes Herre, Master and Commander, eller Terminator serien, så er det med chance for at lyde fantasiforladt det samme der gør sig gældende som ved musikken. Det spiller med alle sanser påvirket til det yderste, uden at sætte en fod forkert eller for hårdt på trommehinderne. Igen er det en fysisk oplevelse der giver en oplevelse af nærvær de færreste biografer kan matche. Afstanden til den enkelte højttaler spiller efter min mening nok en rolle her, idet man sidder tættere på højttalerne. Mange biografer kan gøre en træt efter at man har set en film i dem, og det samme kan man opleve her, men ikke som det sommetider er tilfældet på grund af at lyden har været presset i sit udtryk, men simpelthen fordi det er en voldsom fysisk oplevelse at se film ved et vist lydtryk, og det er det i dette tilfælde. Man har ikke trætte ører, man er ganske enkelt træt i hele kroppen. Lad mig lige nævne at billedet er ganske og aldeles udmærket taget i betragtning af at der er tale om et på 80”. Man sidder ikke et øjeblik og synes der mangler noget i forhold til, eller måske netop takket være, det overbevisende lydbillede, går tingene i sjælden grad op i en højere enhed. Mange tak til Bjarke for en lyd- og billedoplevelse ud over det normale.