Den 10/12-2005 havde Brian, der er indehaver af Odessey Audio i Ringsted, inviteret til åbent hus for at vise det nye grej han havde fået hjem fra nye agenturer i det lille firma.
I forvejen er Brian importør af forstærkere fra Odessey Audio, deraf navnet på hans eget firma, forstærkere og cd spillere fra Music Hall samt Groneberg kabler. De nye agenturer i Brians regi er Phonar højttalere fra Tyskland, og der er mere på vej, meget mere, og der er nogle virkelig spændende ting i mellem. Så det er værd at holde øje med nyheds sektionen på siden her. Brian har lovet at sende besked så snart aftalerne er lavet. En af tingene er en DAC fra Aqvox og kommer fra Tyskland. Den er interessant siger Brian, fordi den kommer med både USB og alle de almindelige stik der hører sig til på en ordentlig dac, og så er den dual mono opbygget uden op-amps i signalvejen og kører klasse A. Flere oplysninger kan du finde på www.aqvox.de , hvor der også står noget om samme firmas RIAA forstærker. Desværre nåede den ikke frem, men den er i hus i skrivende stund, og kan høres hos Odyssey hvis man gerne vil det. Billedet her er nogen af os der var der den 10/12-05. Manden i den røde trøje er Brian der var vært, Jesper Juul foran og forfatteren med koppen i hånden. Fotografen er Jan, kendt under tub61. Den 10/12 var en meget hyggelig og lærerig dag, men selve delen med at lytte, og ud fra det hørte, danne sig en mening om tingene virkede ikke fair, overfor hverken produkterne eller Brian. Årsagen var, at der ikke havde været tid til at spille tingene til, især de nye højttalere fra Phonar krævede meget mere tid til at spille til end Brian havde forestillet sig, en af hans svenske kolleger mente at 400 timer var nødvendigt, og det var lige røget under radaren i Ringsted. Dette til trods, var der noget der vidnede om et uforløst potentiale i højttalerne, især de store af slagsen, så Brian og undertegnede aftalte at vi skulle ses igen når højttalerne var spillet meget mere til, så det gjorde vi så. Og nu tegnede der sig et ganske andet billede af hvordan tingene lød. For det første var tingene nu spillet til og Brian havde i mellemtiden funderet over en oplevelse fra åbent hus dagen, hvor en af de besøgende havde haft et Duelund interconnect kabel med for at prøve det ved lejligheden. Lyden fra det havde sat gang i nogen tanker omkring kabler og deres indflydelse på lyden hos Brian. Han havde derfor allieret os med en pose kabler af forskellig slags, således at vi kunne prøve, om det var muligt at finde en sammensætning, der ville kunne give et bedre billede af hvad tingene i Odyssey Audios stald kunne, når der blev kælet lidt for tingene. Her ses ormegården, med det Duelundkabel der satte tankerne i gang hos Brian, de andre er Groneberg. Så vi startede dagen med at spille på det lille sæt fra Music Hall, og fortsatte så med at bytte kabler på det setup, ud fra en formodning om, hvad vi troede ville være den rigtige rækkefølge, forstået på den måde at x-kabel her må være det dårligste og så går vi i rækkefølge ad vejen mod hvad vi mener er det bedste kabel. På den måde var det Brians agt at vise hvad vi kunne få ud af tingene. Og det var faktisk noget af en oplevelse, der var ingen tvivl om at man kunne forbedre lyden betragteligt på det, ellers i sig selv velspillende, lille anlæg. Nu denne øvelse så var vel overstået, begyndte en længere seance, hvor vi stille og roligt arbejdede os gennem forskellige kombinationer af forstærkere fra både Music Hall og Odyssey Audio, mens vi forblev på de store højttalere fra Phonar. Igen baseret på en fordom om, at de ville være bedre til at afsløre forskelle end de små fra samme producent. Her den store Phonar, som benytter samme enheder som den lille, bare i en anden konfiguration og antal. Enhederne er an blanding af Scanspeak og Seas Hele dagen forløb med at spille et temmelig begrænset udvalg af musik på forskellige sammensætninger af elektronik og kabler, og hele tiden med det formål at se hvor langt vi kunne forbedre den lyd vi havde ved begyndelsen af dagen ved at ændre sammensætningen af det grej der var til rådighed. Lad det være sagt med det samme, Odessey Audio spiller bedre end Music Hall, og det burde det også. Det er dyrere og der er tale om separate enheder, og det skal ses i lyset af, at Music Hall faktisk gjorde det ganske fortrinligt. Odyssey Audio forstærkerne spiller som sagt bedre, og her var der endnu større forskel på de enkelte kabler, men det var ligeså opløftende at både elektronik og især højttalerne, i løbet af dagen foldede sig ud på en måde der var bedre end indikationerne havde antydet den første gang vi lyttede på dem. For at teste vores fordommes holdbarhed og rigtighed, satte vi efter en tid de små højttalere til for at høre om vi havde ret i, at de store ikke alene havde et forventeligt større frekvensområde, især i bunden, men også at de var bedre til at afsløre forskellene mellem kabler og forstærkere. Det var de, og ved at begynde med et mindre setup på de små, fandt vi ud af, ved at skifte ud i kæden før højttalerne, at de små også kunne bringes til at spille bedre ved at kombinere det med de kabler og forstærkergrej der passede bedst til deres klang. Efter at have puslet lidt rundt med kabler osv, afslørede den lille Phonar sig som en fin højttaler. Billedet viser den lille af Phonar højttalerne og Brian der pusler. Brian har ud over et par meget spændende agenturer indenfor elektronik også, på baggrund af sine oplevelser med kabler, sat et større arbejde i gang for at finde kableagenturer der har produkter der kan medvirke til bedre lyd på de produkter der allerede er i udvalget hos Odyssey Audio. Her er en liste over de produkter der blev lyttet til ved begge lejligheder: Integreret forstærker: Music Hall a25.2 – pris 5.999kr. Effekt: 2x60 Watt/8ohm , 2x75 Watt/4ohm Min. Impedans: 2 S/N: =101dB Frekvensområde: 10Hz -50kHz ±0.5dB Forvrængning (THD+N): <0.002(1kHz) Speciel designet lavt-støjs forforstærker-del Pre-out / Subwoofer udgang 4 analoge input , 1 tape-loop Hovedtelefon udgang på fronten Tykt aluminium kabinet Slim-line systemfjernbetjening Nemt aflæseligt display Aftageligt netkabel CD-afspiller: Music Hall cd25.2 – pris 4.999kr. Burr-Brown PCM 1738 24-bit/192kHz DAC Philips VAM1202/19 transport Tykt aluminiums kabinet 2 digitale output; 1 x coaxial og 1 x optisk Analog udgang Slim-line systemfjernbetjening Nemt aflæseligt display Aftagelig netkabel Gulvhøjtaler: Phonar P40Iis – sætpris 13.999 kr. 2½-vejs gulvhøjtaler – delefrekvenser 670 / 2.200 Hz Frekvensområde: 25-22.000 Hz Impedans: 4 Ohm Følsomhed: 92db Mål (H*B*D): 111,5*25,8*31,5 cm Diskant: 27mm SEAS Mellemtone: 2*130mm SEAS Bas: 210mm SEAS Vægt: 36 kg/stk Standerhøjtaler Phonar MonitorIIs sætpris 5.999kr. ( stander 1.000kr ekstra) 2-vejs standerhøjtaler - delefrekvens: 2.300 Hz Frekvensområde: 45-22.000 Hz Impedans: 6 Ohm Følsomhed: 91db Diskant: 27mm SEAS Bas/mellemtone: 130mm SEAS Mål (H*B*D): 33,3*19,1*24,2 cm Vægt: 8 kg/stk Phonar benytter SEAS enheder i Generation 2000 serien. Diskanten er en 27TFF Sonotex dome.diskant. Bas/mellemtonerne er specieludviklet til Phonar med støbte Aluminiums chassis og Carbon/glasfiber membraner Effektforstærker: Odyssey Audio Stratos Plus – pris ca. 12.500 (sælges til dagspris grundet svingende dollarkurs) Effekt: 150watt/8ohm Strømformåen: 45 Amp Ladekapacitet: 120.000uF Vægt: 25 kg Forforstærker: Odyssey Audio Tempest – pris ca. 10.500 (sælges til dagspris grundet svingende dollarkurs) 4 indgange inkl. RIAA Ladekapacitet: 14,000uF Vægt: 13kg Alle kabler var, første gang, Groneberg Quattro. Priserne for disse er: Signalkabel: 1m med WBT stik kr. 1.200 Højtalerkabel: 2*3m kr. 1.500 Netkabel: 2m kr. 700 De følgende er nogen af de agenturer Brian allerede har landet til Odyssey Audio, som vil blive lanceret så snart de er hjemme på lageret: Lehmann, tysk producent af blandt andet RIAA forstærkere. Isophon, tysk producent af højttalere og enheder til samme. Slinkylinks, kabelproducent. Der kommer noget om dem på www.odysseyaudiodk.com så snart det er muligt. Siden kan også være god at holde øje med hvad angår kommende ting Brian arbejder på at få med i stalden. Som rosinen i pølseenden skal lige nævnes at der nu i det jyske findes en repræsentant for Odyssey Audio der kun har forstærkerne fra samme på programmet. Nærmere oplysninger fås hos Brian i Ringsted og på www.odysseyaudiodk.com.