Filmartikler: Once Upon a Time in the West

Af: Kristoffer A. Pedersen (Raskolnikov) - 10/8-2006

Min artikelserie fortsætter denne gang med en af de bedste westerns nogensinde!

“People scare better when they're dying…” Denne gang handler min artikelserie om en film, der måske ikke er så overset, men som jeg tror mange alligevel ikke er bevist om. Det drejer sig om en af mine absolutte favoritfilm. Sergio Leones ”C’era una volta il west” eller ”Once Upon a Time in the West” (dette er også en af Ole ”Bogart” Michelsens yndlingsfilm). På dansk hedder filmen ”Vestens hårde halse”, men i denne artikel vil jeg bruge forkortelsen fra den engelske titel OUATW. Filmen er instrueret af den italienske instruktør Sergio Leone. Det interessante ved Leone er, at han begyndte at lave westerns igen på et tidspunkt, hvor Hollywood var holdt op med det. Han var meget fascineret af de store western instruktører som Howard Hawks og John Ford, hvilket man da også ser flere eksempler på i Once upon a time in the west. Filmen forgår i de helt unge dage i det nye amerikanske land, hvor ikke alt land var opdaget eller opkøbt endnu. Det var en tid hvor man var ved at bygge et helt nyt land, der blev bygget af folket for folket og derved også et land fuld af muligheder. Det var disse første borgere at dette nye land som formede USA til det, det er i dag. Det er derfor på mange måde begyndelsen på den amerikanske historie som Leone beskæftiger sig med i OUATW. I denne tid kom der en ny opfindelse som revolutionerede det nye USA fuldstændig, nemlig damplokomotivet. Pludselig kunne man komme fra by til by på få timer, i stedet for dage. Samtidig kunne byerne få nye forsyninger og arbejdskraft ind med lokomotivet. Denne nye opfindelse bliver i filmen styret af en kold kapitalist ved navn Mr. Morten, hvis eneste mål er at bygge en jernbane hele vejen over USA og derved score en stor profit. Han hyrer den koldblodige Frank (Henry Fonda i en af hans glansroller) til at hjælpe ham med at fordrive den unge Jill McBain (spillet af en blændende smuk Claudia Cardinale)fra hendes land, som Morten skal bruge til hans jernbane. Samtidig med dette ankommer en fremmed (Charles Bronson) med en harmonika til byen. Denne fremmed, som kun bliver omtalt som ”Harmonika”, ønsker at få hævn over Frank og hjælper derfor Jill i hendes nød. Senere slutter den grove bandit Cheyenne sig til dem, da han også har et udestående med Frank. De arbejder derefter sammen om at beskytte Jill McBains land og forpurre Mr. Mortens og Franks planer. Dette er baggrunden for Leones film. Filmen er meget episk, forstået i sin yderste forstand! OUATW er fyldt med billeder af kæmpestore landskaber. Samtidig er meget af filmen optaget i Monument Valley, Utah USA, som er det samme sted som en anden western klassiker ”The searchers” af John Ford er filmet. Leone gør desuden i lighed med John Ford godt brug af det brede ”widescreen” format og folk er altid meget velplaceret i billedet. F.eks. bruger han i en scene det brede billede til at vise en symbolsk kæmpe afstand mellem to af hovedpersonerne og i en anden ser man Frank placeret i midten af billedet sådan, at lige præcis det hele af hans hat er med i billedet. Derudover er filmens stil meget langt fra den måde som man traditionelt optog westerns på, idet Leone lavede det man betegner som ”spaghetti westerns”. Alle Leone westerns blev hovedsagligt optaget i Italien med dertil hørende italienske skuespiller og andre filmfolk. Skuespillerne blev således ”dubbede” til engelsk bagefter, inklusiv de amerikanske skuespillere. Leones italienske rødder er også meget tydeligt i den måde, som han laver film på. På mange måder er hans film meget som en opera - alting er stort og overvældende og flere scener har en mindre portion melodramatik. Folks følelser er store og det samme er graden af volden. Desuden er filmen som sagt fyldt med billeder af store landskaber. Dette underbygges ligeledes i musikken, der er eminent komponeret af Ennio Morricone. Han endte med at være Leones hofkomponist og hans musik driver lige så meget filmens historie, som billederne og skuepillerne gør. Det hele hænger sammen og derfor er Morricones musik også meget episk og stor. De enkelte karakterer har hver deres tema sådan, at man altid kan følge dem i filmen. Dette indebærer også, at hvis en karakter dør, så dør scoret også, og musikken virker altså på filmen og omvendt. Desuden har Leone gjort meget ud at designe sit lydbillede sådan, at alle lyde i filmen er med til at fortælle hans historie. Titelscenen er en af de mest berømte i film historien og den består af næsten 10 min uden dialog, hvor ikke andet end lydene og billederne fortæller historien. Dette resulterer i, at lydene fra dryppende vand, en flue, der summer, en gammel mølles knirken og togets motor, der arbejder, nærmest bliver til et stykke musik i deres fælles sammenspil. Leones visuelle stil gør meget brug af ekstreme nærbilleder af personers ansigter til at fortælle sin historie. Alle ansigter, som er med i filmen, har nogle meget unikke træk, og det er nærmest et landskab af ansigter eller et studie i disse. Ansigterne bliver som sagt brugt meget til at fortælle historien - nogle gange i så høj grad, at de helt erstatter alt dialog. OUATW indeholder mange temaer såsom, hvordan et nyt land som USA blev skabt, hvor hurtigt penge fik en stor magt og betydning for dette nye land og dets borger, hvad en ny opfindelse som jernbanen gjorde ved landet også videre. Først og fremmest er filmen dog en historie om hævn. På mange måder føles filmen som om, det er den sidste rigtige fortælling fra en svunden tid. En tid hvor alle mænd var bevæbnede og hvor man accepterede, at et hævnregnskab var noget, der skulle gøres op. Det er en svunden tid, fordi alting ændrede sig med kapitalismens indtog i Amerika. Kapitalismen ændrede alt og de gamle mandlige æresbegreber gik tabt til fordel for pengenes magt. Derfor er OUATW en slags kærlighedsbrev fra Leone adresseret både til denne svundne tid og til de gamle westerns af bl.a. John Ford og Howard Hawks. Samtidig med dette, så er det også et frisk pust til en på det tidspunkt næsten død genre og dermed er Leones Spaghetti westerns med til at føre netop westerngenre videre til film som Sam Peckinpahs ”Wild Bunch”, som igen vente op og ned på westerngenren. Leone bygger i OUATW videre på stilen og temaerne fra hans tidligere film i ”dollars trilogien”, "En nævefuld dollars", "For et par dollars mere" og den sidste og mest berømte; "Den gode, den onde og den grusomme". Filmen er dog mere episk og meget af de tidligere films humor er helt væk og dette er på mange punkter en mere seriøs film. OATW er en af de der film, hvor alting gå op i en højere enhed. Skuespillet, kameraarbejdet, den fantastiske musik, scenografien som består af kæmpestore kulisser - alt er første klasse. Derfor er dette på mange måde et eksempel på en perfekt film og en af de absolut bedste westerns nogensinde, hvis ikke den bedste. Det er kort sagt bare en fantastisk film, som man skylder sig selv at se. They don’t make em’ like this anymore. Dvd’en som er udgivet af Paramount både i R1 og R2 har et smukt 16:9 billede. Hele filmen er blevet restaureret af de dygtige folk på Lowry, som har fjernet ridser og andet skidt. Lowry er nogle af de bedste i denne branche og har bla. restaureret klassiker som Sunset Boulevard samt Citizen Kane. Filmen er ret lang (knap 3 timer), men man keder sig aldrig, da Leone er en mester i at fange publikum med sine billeder og historie. Dvden kan mange steder endda fås til en 50er, så det er bare at komme af sted og få den købt, hvis man ikke allerede har den i sin samling! Spanien, Italien og USA 1968. http://www.imdb.com/title/tt0064116/