jazzNet: Dæmondans i eventyrland

Af: jazzNet - 20/1-2007

Anmeldelser af Esbjörn Svensson trio - "Tuesday wonderland", Chick Corea - "The Ultimate adventure" & Jackie McClean - "Demon's dance".

Esbjörn Svensson trio : Tuesday wonderland.

Så er der et nyt album på gaden med Esbjörn Svensson trio, eller E.S.T. som de bliver markedsført som ude i den store verden og hvilket sublimt album. "Tuesday wonderland" er efterfølgeren til det succesfulde album "Viavictum", som blev det bedst sælgende instrumentaljazz album i Europa i 2005. Jeg har altid været vildt imponeret over trioens evne til på overlegen vis at blande jazz, rock, pop, elektronisk og klassisk musik og på dette album bliver jeg heller ikke skuffet. Deres lyd er så unik, original og nytænkende med skrigende bass spil, skæve piano rutiner og tordnende trommespil at det er svært at beskrive det, du bliver simpelthen nød til at høre det. Umådelig smukt til tider og så lige pludselig tager vildskaben over og de tre emminente musikere bevæger sig ud i vilde lydeksperimenter med forrygende sammespil. Hvis du forestiller dig et lige mix af Bill Evans, Keith Jarrett, Metallica og Radiohead så er du ikke helt ved siden af det som E.S.T. laver. Bandet består af Esbjörn Svensson på piano, Dan Berglund på bas og Magnus Öström på trommer, som alle spiller helt utroligt tight og intenst. Svensson med sit smukke spil som bringer tankerne hen på Keith Jarrett, Berglund med sit vilde feedback distortion

spil på bassen som spiller som var han en reinkarnation af Jimi Hendrix og Öström som tæsker seriøst igennem på sine trommer som var han et medlem i et rockband. Alt materiale på albummet er skrevet af trioen selv og er deres tiende album på elleve år. "Tuesday wonderland" markerer ikke noget stort skridt i udviklingen hos EST, det forsætter ufortrødent i samme stil som de har gjort på de sidste 5-6 albums. Jeg må nok tilstå at da jeg havde lyttet "Tuesday wonderland" igennem først gang, var jeg lidt skuffet. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg havde forventet for der er jo ingen grund til at, ændre på en så fantastisk opskrift når den nu fungerer så godt som det her gør. Og efter gentagne gennemlytninger er jeg da også blevet fuldstændig fanget, som jeg er blevet det alle de andre gange jeg har fået en ny E.S.T. plade, det her det holder virkelig. Det er en fængende og spændende plade at lytte til med sine mange små detaljer og enestående temaer. Musikernes evner på deres instrumenter er fænomenale og burde tilfredsstille enhver jazz fan, ja enhver musik fan, men vær forberedt på at det ikke er standard jazz det her men derimod nytænkende hen imod det eksperimenterende. Du vil med garanti blive indfanget i EST’s univers der ikke lyder som noget andet triojazz, det her det er voldsomt vanedannende, helt vildt genialt og kan ikke anbefales nok. Af Henrik Kaldahl Chick Corea : The Ultimate adventure.

Chick Corea forsætter på dette album i den stil som han lagde for dagen på sit forrige fremragende album "To the stars" som var inspireret af en klassisk science fiction novelle af den afdøde grundlægger af scientology bevægelsen L. Ron Hubbard, Chick Corea er selv en overbevist tilhænger af denne trosretning hvis man kan kalde den det. På denne fænomenale cd som har en løbetid på hele 75 imponerende minutter bliver man bragt tilbage til de fantastiske dage med Corea's tidligere band fra halvfjerdserne Return to forever som blandt andet udgav klassikeren "My spanish heart" i 1976, med åbenlys inspiration fra spansk, middel østlig og afrikansk musik. Men nu skriver vi 2006 og Corea's nye band hedder Touchstone og består blandt andet af percussionisten Airto Moriera som også var med i RTF, fløjtenisten Hubert Laws, saxofonisten Tim Garland, guitaristen Frank Gambale og den legendariske trommeslager Steve Gadd. Corea selv beskriver dette album som et Tone poem og forklarer dette fænomen på denne måde "As defined in my computer's dictionary: a 'tone poem' is "an extended piece of music that is based on a literary, artistic, or ideological theme, for example, a folk tale or landscape." Musikken på denne cd er ganske enkelt genialt og vil tage pusten fuldstændig fra dig med iørefaldende melodier. Fra de

første minutter hvor du lytter til cd'en bliver du ført ind i en anden verden af eventyr og mystik. Alle musikerne spiller fantastisk men specielt skal nævnes kapelmesterens spil på piano, Fender Rhodes og diverse synthdesizere som får en til at sidde med kæben hængende nede på gulvet af bare forundring. Chick Corea's udgivelser synes mange gange underlige og sære, ikke lige til at forstå eller gennemskue når man lytter til dem første gang, men efter et stykke tid bider de sig virkelig fast og udvikler sig til absolutte mesterværker som man slet ikke kan leve foruden. Så hvis du er fan af det tidligere arbejde Corea har lavet sammen med Return to forever så SKAL du have fat I denne cd. Jeg kan ikke vente med at se hvad det næste bliver der kommer fra Corea's hånd, en ting er sikkert… det kan næsten ikke blive bedre end det her. Det her er en plade fra en af de aller bedste pianister der findes, en titel som han ærligt har fortjent og som han har været i besiddelse i de sidste 30 år efter min mening. Til dem som interesserer sig for lyden kan det oplyses at denne produktion er i suveræn kvalitet. Så åben ørene og lad dig føre ind i dette ultimative eventyr fra en mesters hånd, det er latin fusionsjazz musik af den bedste slags. Af Henrik Kaldahl. Jackie McClean : Demon's dance.

Indtil for ganske nylig kendte jeg faktisk kun Jackie McClean for hans medvirken på Miles Davis' Blue Note indspilninger (Vol. 1 og Vol. 2). Men så læste jeg den rigtigt gode artikel om ham og før jeg vidste af det, lå der selvfølgelig en mail fra Jyden om, at nu måtte jeg også se at få checket McClean ud, for han var da for fed. Det er jeg så gået i gang med. Demon's Dance er en virkelig spændende cd, der synes at hente inspiration fra mange steder i jazzens verden. Coveret synes klart inspireret af coveret på Bitches Brew (eller også er det omvendt - begge plader blev udgivet første gang i 1970), Lamont Johnsons klaverspil har mere end klare referencer til McCoy Tyners spil sammen med Coltrane (hør blot titelnummeret), og den smukke ballade Toyland ligger meget tæt op ad Coltranes ballader med den klassiske kvartet. Boo Anns Grand er et friskt spillet og swingende nummer der både synes at trække på inspirationer fra den ligefremme bop til den mere abstrakte jazz hos f.eks. Miles Davis midt 60'er kvintet og på Sweet love of mine får vi jazz med en snert Getz'sk Bossa Nova. Alle medvirkende spiller med en egen charme, og det er et rigtigt spændene hold musikere der er med her. Foruden Allerede nævnte Johnson medvirker Woody Shaw på trompet, Scott Holt på bas, og på trommerne en ung Jack

de Johnette. Holt spiller en rå bas hele vejen igennem og de Johnette leverer et flot og farverigt spil der på f.eks. Floggen synes klart inspireret af Tony Williams. Alt i alt en fin tilføjelse til din jazz-samling. Af Henrik Palmer Olsen. Anmeldelserner er bragt i samarbejde med jazzNet.