Anmeldelser af Madeleine Peyroux - "Half the perfect world" & Marc Moulin - "I am You".
Madeleine Peyroux : Half the perfect world."Half the perfect world" er 3. udspil fra Madeleine Peyroux og opfølgeren til hende fremragende album "Careless love" fra 2004. Dette album er en lækker samling sange, som burde blive gennembruddet for denne sangerinde som er klart inspireret af Billie Holiday. Madeleine Peyroux siger selv om hendes nye album "This record is different from Careless Love in the sense that there's unison of joy on it" og "It's pushing certain boundaries for me". Peyroux fortolker ikke bare sange, men går simpelthen ind og overtager dem og gør dem til sine helt egne så man tror at de er skrevet specielt til hende. Det er stille indsigtsfulde udgaver af gammel kendinge og 4 nye numre som hun selv har skrevet, vi her bliver præsenteret for. Der er numre skrevet af Leonard Cohen ("Blue Rain" og "Half the perfect world"), Johnny Mercer ("The Summer wind"), Charlie Chaplin ("Smile"), Tom Waits (Looking for the heart of saturday night), Serge Gainsbourgh ("La Javanaise" som synges på originalsproget fransk) og Joni Mitchell ("River"). Og lad mig lige dvæle lidt ved Joni Mitchel nummeret "River " som er pladens absolutte topscorer. "River" er en umådelig smuk duet sammen med K.D. Lang hvis stemme passer helt perfekt til Peyroux's og gør at nummeret fremstår som smukt, melankolsk og gennemført. Når de synger "I wish i had
A dark and mellow trip through body and soul, står der på et klistermærke på forsiden af denne cd fra Blue Note. Musikken kan vel bedst beskrives som en blanding af trip hop og jazz, men med vægten på trip hop. I det store hele er der tale om lydspor der virker inspireret af bands som Massive Attack, Portishead, Garbage, m.v., og hvor der så er lagt en jazz-trompet eller en ditto saxofon ind over. Resultatet minder lidt om St. German, men er lidt mindre jazzet og lidt mere trip hop'et. For at skabe den helt rigtige stemning er der også visse steder indlagt kunstig vinylpladestøj. Marc Moulin har skrevet alle numre og er på indercoveret krediteret for "Beats, Hammond Organ, Acoustic and Electric pianos, synthesizers og voice, medens Jacques Duvall har skrevet de fleste tekster. Christa Jérôme gør et flot arbejde som sangerinde. Er det så en jazz-plade? Nej, ikke rigtigt. I hvert fald ikke efter mine begreber. Gør det noget? Ikke for mig. Jeg synes det er en virkelig fed skive, men OK, jeg er også ret vild med Massive Attack, så min anbefaling af denne sag udspringer ikke af min jazz-interesse, men mere af min interesse og glæde for andre musikformer. På en måde er det måske derfor forkert at anbefale den på jazznet. På den anden side synes vi også at der skal være