jazzNet: En blandet cocktail

Af: jazzNet - 4/2-2007

Anmeldelser af Dizzy Gillespie - "Verve/Philips Dizzy Gillespie Small Group Sessions", Bill Charlap & Sandy Stewart - "Love is here to stay" & Ibrahim Electric - "Absinthe".

Dizzy Gillespie : Verve/Philips Dizzy Gillespie Small Group Sessions.

Mosaic records har tidligere udgivet imponerende flotte boxsets med blandt andre Gerry Mulligan, Tal Farlow, Buddy Rich og Count Basie. Nu er tiden så kommet til at indlemme et boxset med Dizzy Gillespie i serien. Boxen er, som de andre i serien, udformet som en kasse i LP format hvor de 7 cd'er er anbragt indeni. I den smukke boks er inkluderet en eksklusiv 20 siders bog med en komplet rettet diskografi, track by track analyser, essay om Gillespie og mange smukke og sjældne fotografier fra perioden. Alle numre er remastered i 24-bit remastering og fremstår i fornem kvalitet. Boxsettet dækker perioden fra 1954 til 1963, hvor Dizzy var på sit kreative højdepunkt og samler de fantastiske numre "Woody 'n' you", "Swing low sweet cadillac", "Salt peanuts", "A night in Tunesia", "Good bait", "Tin tin deo" og mange mange flere, faktisk er der samlet hele 117 svingende fede numre med en samlet spilletid på omkring 9 timer i dette boxset, hvoraf mange af dem aldrig har været udgivet på cd før og 12 numre som aldrig har været udgivet overhovedet. Så der er virkelig nok at gå i gang med. Dizzy spillede i denne periode blandt andet sammen med Hank Mobley, Benny Golson, Charlie Persip, Kenny Barron, James Moody, Bud Powell og Rudy Collins. Der er så meget fantastisk jazz i denne box at jeg slet ikke kan beskrive

det. Det hele holder hele vejen selvom optagelserne er over 40-50 år gamle. Det her er genialt, banebrydende og simpelthen bare hamrende fedt. Specielt skal nævnes Dizzy's 1963 quintet som bestod af James Moody på fløjte, alt og tenorsax, Kenny Barron på piano, Chris White på bas og Rudy Collins på trommer. Kritikere anser denne quintet som hans næstbedste, kun overgået af af hans klassiske 1945 quintet med Charlie Parker, Max Roach, Al Haig og Curly Russell. I boxsettet er også inkluderet Dizzy'2 indspilninger med den spøjse vokal gruppe "Les double six de Paris", en gruppe bestående af 4 mænd og to kvinder som så senere blev overdubbet så de blev til 12 stemmer, et meget underholdende og sælsomt indslag i boxsettet. Ud af disse sessions kulle der komme klassiske albums som "Diz and Getz", "Have trumpet, will exite", "An electrifying evening with", "Something old something new" og "the greatest trumpet of them all". Det her er en essentiel del af beboppens historie samlet i et boxset, som viser hvorfor Dizzy Gillespie stadig regnes for en af de største improvisatorer i jazzens historie. Han var en stor mester på sit instrument med fuld kontrol over sine musikalske ideer og en stor evne til at undeholde. Dette boxset, er som de andre i serien kun udgivet i 10000 eksemplarer, og vil derfor hurtigt være væk fra markedet. Så hvis du vil have fat i dette overlækre gennemførte boxset og ikke har lyst til at give overpris på ebay skal du nok ikke vente alt for længe, med andre ord kom afsted!!! Slagt sparegrisen, lån pengene af din kammerat, sælg nogen af de cd'er du alligevel ikke hører længere eller lav et overtræk på dankortet. Bare få købt boxsettet... det er uundværligt. Af Henrik Kaldahl. Bill Charlap & Sandy Stewart : Love is here to stay.

Det er usædvanligt at lytte til en plade som mor og søn har indspillet sammen, i hvert fald når vi snakker om jazz. Her er der samlet 11 ballader med Sandy Stewart på vokal og hendes søn Bill Charlap på piano. Charlap har udgivet flere plader igennem årene blandt andet med hans interessante trio mens Stewart kun har udgivet sporadisk igennem årene. Stewart's vokal er dyb og inderlig med en smule vibrato som giver en helt specielt intimitet til numrene og Charlap's spiller et delikat følelsesladet piano. Mor og søn fremfører forskellige standarder som "Love is here to stay" skrevet af Gerschwin, "You must believe in spring" skrevet af Rodgers og Hammerstein og "After you" af Cole Porter, men giver sig også i kast med numre som ikke er så kendte blandt andet "Here i am in love again" og "I'll never go there anymore" begge skrevet af sangerindens mand og pianistens far, den afdøde Moose Charlap. Men, og det er et stort men, denne plade bliver lidt kedelig at lytte til i længden efter denne anmelders mening. Alle numrene kører i det samme tempo gennem hele albummet, der er ingen uptempo numre, temposkift eller drama overhovedet at finde nogen steder, ja undskyld jeg siger det men til tider er man lige ved at falde i søvn, så

stille står det. Dette gør at det bliver en lidt triviel og ensformig oplevelse at lytte til. Jeg kunne godt have tænkt mig at der var lidt mere gang i, bare nogen af numrene i stedet for at der blev kørt i den nøjagtig samme rille hele pladen igennem som det her er tilfældet. Både Bill Charlap og Sandy Stewart er gode solide kunstnere, derom hersker der ingen tvivl, men her står det godt nok lidt for stille efter min smag. Disse inderlige kærlighedssange vil sikkert være et klart hit til den romantiske middag med stearinlys og en god flaske rødvin, men derudover har de ikke den store værdi for denne anmelder. Jeg vil ikke sidde og rose denne plade til skyerne for den er i mine ører ikke særlig interessant. Men tror du at denne plade er lige netop det du går og søger så giv den en chance, måske falder den bedre i din smag end den gjorde i min. Af Henrik Kaldahl. Ibrahim Electric : Absinthe.

Hvis du ikke skulle vide det er Absinth en meget stærk alkoholisk drik, som er blevet forbudt fordi den indtaget i store mængder kan medføre forgiftning. Musikken er her er vel ikke ligefrem giftig, men man forstår godt associationen når man hører de syrede guitar riffs henover den tunge bund af trommer og Hammond orgel - og det hele bliver fint understreget af det fede og sjove cover. Set-up'et: Guitar, Orgel og trommer, er tidligere brugt særdeles effektivt af Tony William, Lifetime og senest af The Trio Beyond, som består af John Scofield, Larry Goldings og Jack de Johnette. Inspirationen på dette album er imidlertid ikke den sofistikerede jazz, med rock-agtige indslag, men derimod snarere soul, og nærmere bestemt den soul musik der voksede ud af pladeselskabet Stax. Allerede på det indledende nummer kan man høre at Booker T, Steve Cropper og Al Jackson, Jr. ikke har levet forgæves. Det er ikke fordi der ikke også er både rockede og jazzede indslag på pladen, det er der bestemt, men det er - uden at insistere på at putte musikken i en bestemt kasse - mere en instrumental soul plade, i stil med det vi kender fra Booker T and the MG's end noget andet. Og det er bestemt ikke nogen dårlig ting. Stax udgav noget af det mest svedige og soulfulde musik

der nogensinde er lavet og Booker T and the MG's var med som et af de helt store bands på Stax. At inspirationen er så klar betyder også at pladen virker ganske helstøbt. Derudover er den ganske velspillet og med nogle sjove musikalske overraskelser rundt omkring på pladen, f.eks. nummeret Arabian Boogaloo, som på en eller anden måde leder tanken hen på Quentin Tarantino og hans film! Ibrahim er er et inspirerende sjovt og skægt indslag på den danske jazz-scene, og der skal lyde en klar anbefaling herfra. Af Henrik Palmer Olsen. Anmeldelserner er bragt i samarbejde med jazzNet.