Hej dér, og tak til jer alle for en rigtig god aften.
Ja, jeg var jo så heldig at deltage i omtalte luxus-aften. Fantastisk beværtning og ikke mindst fornemt øludvalg. Musikken var virkelig i højsædet, og vi var til et "brag" af en jazzkoncert.
Alm.vis er dette ikke min favoritgenre. Men Dahl, Vinding, Riel-trioen, gjorde noget helt unikt sammen og som gammel teatermand, vil jeg sige at det var ensemblekunst på et meget højt plan. Men sådan noget skal indtages live, da det lige så meget er atmosfæren i salen og så i dette tilfælde de små psykologiske spil imellem de optrædende som gjorde det til en særlig oplevelse, det rækker langt ud over det et hifi-anlæg kan præstere.
Det var et opkog af gamle jazztravere, som f.eks Autum leaves og nogle af trions egne kreationer. Men altsammen i en udførelse med et enormt overskud og så meget fri imrovisation og leg, ja, at det ind imellem tydeligt kom helt bag på de tre spillemænd selv, hvor gode de egentlig er. Musikalsk verdensklasse båret af tre mænds nysgerrighed og ydmyghed for det de kan skabe.
Hifién var også god og ingen tvivl om at Ole har sammensat et ganske unikt anlæg. Fra nedre mellemtone og ned, så klart noget af det allerbedste undertegnede har oplevet. Især bemærkedes anlæggets evne til at nuancere i de laveste oktaver også ved et lavt lydniveau.
Thieldiskanter er bare smovs for ørergangene, så her var der intet at bemærke og ingen tvivl om at en Accuphase spille gør det rigtig godt i både top og bund.
Nu bad Ole selv om ris og ros, - så jeg vil gerne være ærlig og sige, at jeg fandt mellemtonen noget gjaldende og pågående. Faktisk var det lidt øretrættende i længden. Ingen skal være i tvivl om, at vi er på et meget, meget højt plan for reproduceret musik, men netop med den direkte sammenligning med livekoncerten, og så sat i relief af den uhuggeligt gode bund, så er der et eller andet der kan rettes op på mht. dette toneområde. Blæsere lød helt fantastisk og gyldne, som de skal; men kvindestemmer blev lidt skarpe i kanterne og jeg synes at de kvindelig atributter blev lige lovligt strammet ind og at f.eks Eva Cassidy, Kari Bremsen m.f. midstede deres kønslige tiltrækning og ikke helt formåede at forføre på samme måde som over mine egne referencer.
Ok, det er jo nok også et spørgsmål om smag (og om man er til piger eller trompeter )
Lidt justering af delefilteret i de ellers dYYbt imponerende Intruder speakers, så tror jeg den er der, Ole. Resten af lydkæden, er der vidst ikke noget at sige til og den gode LA. Audio rør-preamp gjorde altså tricket! Men mon ikke din 65 kg. tunge Michael Carstensen preamp nok skal fylde det hul godt ud, når den kommer på plads
Personligt synes jeg at aftenens bedste lyd var Ikea-fuldtonerne med Intruderne som subs. Wow der var 3D og absolut ingen af de lyttetrættende tendenser. Selvfølgelig var der så givet køb på Thiel-diskanternes udstrækthed og luftighed - men igen, det er en smag sag, om man er til trut, trut eller trat, tratterat
Tak skal du have for en dejlig aften med alt godt til sanserne, og da ikke mindt din DJ´s udsøgte musik og traktement.
Selvom jeg ikke ejer en eneste LP, så håber jeg I vil tænke på mig næste gang Vinylklub sjælland samles...
Bedste hilsner
Mikael
Tilbage til HiFi-arrangementer
Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 2 gæster