Juleånden lever og har det godt.

[sund]

Juleånden lever og har det godt.

Da jeg lider af et (uhelbredeligt) nonchalant forhold til mit studie, og det, det måtte kræve i form af indsats og organisering, kommer jeg med jævne mellemrum i den situation at, lokummet brænder. Ind i mellem ret så heftigt.

Således havde jeg ikke sikret mig adgang til, at få kopieret bilagene til den ene af mine opgaver der skulle afleveres her lige før jul, og knægten var også på besøg, så min opmærksomhed var en smule delt.

Opgaven skulle være afleveret onsdag den 21 klokken 15.00 for at kunne godkendes til at komme til eksamen i den.

I løbet af mandag den 21, begynder det at gå op for mig, at det er ved at være på tide, at kigge på den del af opgaven. Og så er det, det går op for mig, at der er tale om at kopiere ca 300 -350 sider.

Først forsøger jeg, at finde lokale "billige" løsninger, men alle har ligesom deres dag besat med noget de kalder jul, nogen fabler om gaveræs og der kommer mange andre irrelevante undskyldninger på banen, men ingen synes at forstå min helt personlige krise.

Mens jeg sidder og mediterer, spørger knægten om han må lave et eller andet på computeren, og jeg svarer som jeg plejer, at selvfølgelig må han det, uden at høre efter hvad det er han spørger om. To minutter senere lyder der et solidt: UPS derinde fra, og så kommer han ud og siger at han ”vist nok er kommet til at lave noget, og da han gjorde det på sin mors var den vis nok gået ned.”
Da jeg kommer ind og ser hvad det er han snakker om finder jeg ud af, at han har oprettet en ny Administrator, som meget belejligt forhindrer mig i at komme i kontakt med min pc. Efter et par timer med lettere forhøjet stressniveau, opgaven var jo ikke printet endnu, hvor jeg selv orsøger at finde en løsning på tingene, bider jeg hovedet af al skam og skriver til skriver til hr. Thomas Sillesen, Head Honcho for Densen Audio Technologies for dem der eventuelt ikke skulle vide hvem det er. Jeg forklarer ham problemet, fordi jeg tiltror ham viden om hvordan jeg lige klarer det lille problem jeg har med at finde min opgave i min pc, men det har han ikke. Til gengæld kender han en der ved noget om det, som er venlig at forklare mig at det faktisk er vældig simpelt. Og sådan er det jo, når man ved hvad man skal gøre, men mange tak til Daniel.

Også i løbet af tirsdagen prøves der forskellige løsninger, men ingen af dem er realistiske i forhold til antallet af kopier der behøves, så hen under aften må man søge løsningerne  i bredere forum. Nu er gode dyr ved at være rådne.

Jeg, skriver igen til Thomas og klager min nød, idet jeg spørger om han kender en med en atomdrevet kopimaskine i Kbh. området, og som er villig til at give mig adgang til den. Jeg nævner lige, at der er tale om et overskueligt antal kopier, og at jeg naturligvis gerne selv står ved maskinen. Knægten tilbyder at hjælpe, så det skal nok gå bliver vi enige om, han og jeg.

Thomas mener at kende et par stykker, men kan ikke få fat i dem før dagen efter, og det skærper jo tidsrammen en del, men tiggere kan ikke vælge, så vi går ind og ser en film. Hvorfor stresse over noget man ikke kan ændre på alligevel?

Næste morgen kommer der besked fra Thomas Sillesen, at der i Densen arbejdes på sagen, og efter fem minutter der der gode nyheder:

Gå ind til KT Radio, og tal med Nikolaj. Ok, opgaven og ungen pakkes, og af sted det går mod staden. Klokken 12.55 ankommer vi til KT på Vesterbrogade, og taler med Nikolaj der glad viser os hen til kopimaskinen, hjælper med alt det der skal til for at få den startet op, og hvordan lige netop den maskine fungerer. Det Nikolaj ikke ved, viser det sig at knægten ved. Sådan føler man sig hurtigt temmelig kørt over af de kommende generationer.

Efter en times kopieren,  inklusive de obligatoriske papirstop, og andre idiosynkratiske indslag fra maskinen, som Nikolaj og knægten lige ordnede løbende (endnu mere følelse af magtesløshed i forhold til kommende generationer, pas på ryggen drenge), kunne jeg endelig selv træde ind på scenen og begynde at sortere i kopierne, så de var klar til hvert eksemplar af opgaven, tre styks i alt.

Klokken 13.55 vælter vi under en strøm af taksigelser, løfter om at vende frygteligt tilbage med endeløse belønninger for den helt usædvanlige og udsøgte service, der foruden adgang til kopimaskinen også indbefattede kaffe og cola, for at forsøge at nå fra Vesterbrogade til Buddinge inden klokken 15.00 med bus og/eller s-tog.

Først kommer der ingen busser, der skal den vej vi gerne vil, så der må improviseres, og ved at samle et puslespil af busruter i hovedet, og finde en samlet rute, lykkes det at ankomme til skolen klokken 14.50, med andre ord i god tid til at aflevere opgaven i rette tid.

Og hvad kan man lære af den historie:

At lave sine ting i god tid, og hav dem klar før deadline? NEJ, ikke på vilkår, for det er ikke moralen i historien.

Moralen i historien er at, der findes nogen der er rede til, at hjælpe, også selvom det ikke handler om deres arbejdsområde, penge, eller håb om at score en kunde (jeg er fattig som en kirkerotte), men bare fordi, det er det de gerne vil, når lokummet brænder for andre.

Jeg bøjer mig i støvet i repsekt for den hjælp jeg har fået af Thomas, fra Densen, og Nikolaj og alle de andre hos KT Radio i Kbh, så jeg kunne aflevere min opgave til trods for min slendrian i forbindelse med bilagene.

Havde det ikke været jul, er jeg overbevist om at de havde gjort det alligevel, men da det er jul lader jeg det vise at Juleånden lever og har det godt.

Tak til Thomas, alle på Densen, og tak til KT Radio, og alle der er der inde, som hjalp inden panikken skulle mobiliseres og aktiveres.

Jeg kan ikke forestille mig hvilken service jeg vil få, hvis jeg en dag skulle komme til penge og blive kunde hos dem, men jeg vil varmt anbefale alle til at prøve det.

Glædelig jul alle sammen, mvh sund.

[Dejen]

En rigtig julet og hjertevarmende beretning - og fremragende fortalt  

Glædelig jul

[SES.]

Denne levemåde har altid fascineret mig, selvom jeg selv umuligt kan finde ud af det.
En af mine kære er ligesom hr. Sund. Den månedlige husleje er en uforudset udgift som for år tilbage medførte mange telefonsamtaler om hjælp til en madpakke.
Fornuftigvis har den kære nu skaffet sig et job der giver kassen, så alle urimelige og uforudsete udgifter for det meste kan betales.

[sund]

Jeg har det på mange måder som din bekendte der mener, at huslejen er en uforudset udgift. Personligt mener jeg at julen bør flyttes til januar, så man har tid til alle forberedelserne, og oplever det som dybt urimeligt hvert år at blive taget på sengen: Hvad, er det nu jul igen? Vi har jo lige haft en, det kan da ikke blive ved med at komme igen. Og det værste er vel, at det gælder alle former for mærke(lige)dage, som mange mener, at alle bør være opmærksomme på. Og så kommer det altid bag på en at der allerede er gået et år, når de begynder at tale om det. Men sådan er vi nok bare forskellige.

 

Glædelig jul alligevel.

 

[macwerk]

Thomas Sillesen

Du har helt galt fat i det med moralen!
- det er et alt for tarveligt stunt at udsætte sine omgivelser for

Jeg arbejder et sted hvor min/vores flexibilitet i yderste koncekvens kunne betyde knald eller fald for rettidig aflevering af eksamensprojekter. Hvorfor er det lige der skal trækkes på vores flexibilitet, gang efter gang? Et er når teknikken driller, noget helt andet er dårlig planlægning!

Thomas Sillesen

[sund]

@ macwerk

Du har naturligvis fuldstændig ret i, at det er et tarveligt stunt,at udsætte nogen for, men det har jo ikke noget at gøre med den service jeg er blevet ydet i denne sammehæng.

Den taler for sig selv, og er samtidig, efter min mening, et udtryk for den holdning der ligger til grund, for den man bruger til at drive sin forretning ud fra, og det er det, jeg i virkeligheden syntes er interessant og værd at udtrykke sin respekt for.

[Kim Olsen]

fy for den..... har selv prøvet at måtte printe kl 3 om natten pga overbookning og en toilet der har opnået en temperatur man som regel forbinder med svigermor.. det er ikke rart!

glædelig jul og godt nytår trods alt  

[Bulgroz]

Det er ligesom med ost, en opgave tager den tid den tager ... og så lige 3 timer til  

[sund]

@ zorglub

Netop. Livet er det der sker, mens man er ved at planlægge det.

[Thomas Sillesen]

Roserne må gå til KT Radio i København, som var de først vi ringede til. Uden tøven sagde de ja til at hjælpe Sund, selvom de ikke kendte ham