Det her var egentlig skrevet til et andet forum, men i skal da ikke snydes
Jeg vil da også gerne give mit besyv med. Spenderede et par timer med en kammerat lørdag.
Det var sku rart at se at nogle enkelte havde taget hovedtelefoner og forstærkere med
Jeg må dog som en del andre, sige at det er lidt skuffende at udstillerne ikke forbereder sig på at kunne skifte bare en lille smule udstyr i løbet af dagen. Her skal Dynamax have stor ros for at skifte mellem to komplette setup. Og med hensyn til lydstyrke, så burde de udstillingsansvarlige måske være lidt mere obs på at hive fat i f.eks. udstillere som bigsound, fordi når de lige skulle spille Micheal Jackson var det jo ikke til at være i den ene halvdel af messen (og jeg pleger normalt ikke at være sart syntes jeg). Og jeg syntes udstillere og messeansvarlig skal se dem som konstruktiv kritik og ikke brok Og for det ikke bliver alt for surt, så skal i have stor ros for at rummene på Marriot var væsentlig bedre end det var tilfældet tildigere år på scandic.
For mig var en af de rent musikmæssige positive oplevelser Mordaunt-Short Performance 6 hos hifi-freaks. Det var klart messens mest behagelige lyd, måske ikke den mest neutrale lydgengivelse, men når man satte sig i stolene var du sku svært ikke lige at høre et nummer til. Personligt ville jeg ikke kunne have setup'et som det stod, da det var lidt for farvet til at have som eneste anlæg. Men når man ikke kender højtalerne eller pladespilleren, så er det lidt svært at vide hvad i setuppet der gør hvad. Men det er helt sikkert en højtaler jeg gerne ville lytte til igen med nogle ander ting spændt for.
De små Murdant-Short der stod i et andet (og noget mindre) rum var dog lidt en skuffelse i forhold til, de lød en smule anstrengt i spillestilen, og man havde slet ikke den samme lyst til at side og høre noget mere. Men igen, mange faktorer der spiller ind.
Rockport/ear setuppet glædede jeg mig til at høre, og jeg kan se vi er noget forskellige i hvordan opfattelsen af det har været. Jeg syntes som andre herinde at det manglede noget kant og nærvær, det lød nærmest kedeligt, hvilket jeg bestemt ikke havde forventet. Men jeg må bare have til gode at høre dem under andre forhold og se hvordan det er, fordi med de forskellige meninger der har været givet udtryk for herinde, så virker det ikke som om man har fået et rigtigt billede af performance.
Inde i Dynaudios gigantiske rum syntes jeg det var lidt synd man havde så meget udstyr med som man ikke spillede på, og med alt respekt for deres sælger som er en flink og rar mand, så snakker han altså alt for meget i forhold til man er på messe og gerne vil høre hvordan tingene lyder. De små Xeo3 imponerede (igen) med deres performance, og jeg er sikker på der var mange der gik hjem og syntes det ikke var helt skidt. Jeg syntes dog man også gerne måtte have demoet storebroderen Xeo5. Deres store evidence syntes jeg også lød rigtig fornuftigt selvom det ikke var meget musik man fik lov at høre på dem, og det var lidt synd det ikke var de samme numre som man demoede på Xeo'en. Bestemt en højtaler jeg gerne ville lytte mere til, omend jeg nok aldrig får råd til den
Og når vi nu er ved dynaudio så syntes jeg at Tape Connection stod for årets skuffelse. Man har i programmet et stort billede af Monitor Audio højtalere, men har i stedet valgt at spille på et Dynaudio C1 (og i øvrigt var der ingen planer om at skifte, måske hvis man kom til luk...). Højtalerne var placeret så der kun var ET sæde i rummet som havde bare tilnærmelses korrekt stereogengivelse. En forhandler med erfaring som Tape Connection burde dælme kunne sætte noget op som ikke har en så direkte udstråling som C1'erne og så samtidig sætte dem med toe'in så kun en person i lokalet kan få noget ud af dem. Det var dejligt at se Vitus og Aurender, men personligt syntes jeg bestemt ikke de fik hjælp til at blive fremstillet.
Inde hos studiosound og deres mumiehøjtalere fik man sig noget af en anderledes oplevelse. Højtalernes udseende er nok aldrig noget folk bliver enige om, så det lader vi ligge Personligt syntes jeg det var imponerende at have en så tør og kontant bas i sådan et lille kabinet. Diskanten var imponerende, omend måske lige en smule for høj, kan godt forstå hvis nogen syntes den var anstrengende. Men bestemt et spændende bekendtskab.
Inde hos Dynamax var der godt nok vellyd for alle pengene. Personligt syntes jeg at JBL'erne nok stod for den overall bedste lydpræstation på messen. Kontant stram bas, behagelig mellemtone og masser af luft i toppen. Bestemt en højtaler man kan gå og drømme om hvis man køber en lottokupon Ayon højtalerne spillede også fint, men syntes de manglede et eller andet i forhold til JBL'erne, det var som om mellemtonen ikke helt kunne følge med.
Der var masser af godt på messen og en del ting der kunne blive bedre til næste år. Personligt kommer jeg gladeligt igen og bruger nogle timer på at hente inspiration til både realistiske og urealistiske drømme
Til slut er der bare at sige keep up the good work, og håber at se endnu flere forhandlere næste år.
Og så lige et lille forslag. Når man nu bruger krafter på at lave et messeprogram. Så kunne udstillerne måske gøre lidt mere ud af at skrive hvad de rent faktisk spiller på. Og hvis man har lyst til at spille på mere end et setup kunne man jo passende skrive det i programmet, og så angive hvornår man har tænkt sig at spille på hvad. På den måde er det nemt at danne sig et overblik og ingen bliver skuffede over at komme hjem og så finde ud af at det man egentlig gerne ville have hørt blev sat på lige efter man var gået etc. Og det gør det samtidig lidt nemmere dagen efter når man prøver at finde ud af hvad man godt kunne tænke sig at høre igen under andre forhold.
Mvh. Bjørn
B&W 804 Diamond
Wyred4Sound Dac2
Vincent SP-998