Jeg er næsten færdig med at rippe min cd-samling til flac. Filerne ligger på en ekstern harddisk, og jeg ønsker at afspille dem via en bærbar computer (Windows XP) på mit hifi-anlæg (Yamaha RX-V661 reciever og Monitor Audio-højttalere).
Jeg har læst Patriarkens fine guide om bitperfekt lydafspilning og vil bruge Kernel Streaming eller ASIO sammen med Winamp.
Sidste del i opsætningen er nu indkøb eksternt lydkort, da jeg 1) gerne vil kunne skifte bærbar computer og 2) lydkortet i den bærbare har ikke digital udgang.
Min Yamaha-reciever har coax og optiske digitale indgange, samt indgang til HDMI.
Spørgsmålet er, hvilket lydkort skal jeg vælge? Patriarken skriver flere steder, at det ikke behøver at være så dyrt, når det er den digitale udgang, jeg skal bruge.
Desuden kunne det være rart at høre, om I mener, om der er kvalitetsforskel på at vælge coaxial eller optisk indgang?