Hej
Jeg har købt et Audiotrak Prodigy 7.1 Hifi lydkort og har problemer med at få det til at virke.
Mit første problem er installation af drivere til lydkortet. Jeg har downloadet drivere fra audiotrak.net, men er ikke sikker på at de er installeret korrekt.
Jeg antager at jeg skal bruge beta ver. 0.978 fra 27-6-07, da det er den seneste driver. Den kan jeg dog ikke umiddelbart installere, da der mangler en setup-fil. I stedet har jeg så prøvet version 1.02 fra den 18-5-06. Den installerer umiddelbart fint, men så har jeg vel ikke installeret de nyeste drivere? Ikonet i menu-bjælken viser ver. 1.02.
Jeg håber der er én der kan forklare mig hvordan jeg installerer driverne til mit lydkort i Vista Home Premium udgaven, så jeg får de seneste drivere.
Jeg har også læst de forskellige guides til Bit-perfect og FFDshow lyd, samt artiklen Windows Vista Audio. Hvis jeg har forstået det korrekt, er de to guides skrevet til Windows XP, og grundet Vistas avancerede audioarkitektur ikke relevante i Vista.
Grundlæggende ønsker jeg at anvende den optiske udgang på lydkortet, således at min forstærker foretager konverteringen. Det virker når jeg afspiller lyd i Windows Media Player. Forsøger jeg derimod i PowerDvd, er der ikke mulighed for at vælge SPDIF udgang. Ligeledes kan jeg heller ikke se en SPDIF-udgang i egenskaberne for lyd og tvivler derfor på om driverne til lydkortet er installeret korrekt.
Hvem kan hjælpe, evt. henvise til guides til hvordan jeg bedst anvender Audiotrak Prodigy 7.1 Hifi i forbindelse med Vista.
På forhånd tak
Michael