Hejsa,
Jeg har en HTPC som jeg har haft længe efterhånden, og som stort set altid har kørt upåklageligt.
Der er 2 harddiske á 400 gb i, hvor den ene er delt i 2 partitioner, en på 40 gb til Vista, og resten til data. Den anden er en stor partition.
Men indenfor de sidste par måneder er den begyndt at fryse billedet når jeg ser film fra den, og når det sker kan man høre at harddisken spinder op, nærmest som om den bliver vækket, og derefter spinder den ned igen, og alt kører så i dobbelt tempo, indtil den har indhentet det tabte af filmen igen. Det tager vel ca. 5 sek. hver gang det sker, og det er frygteligt irriterende.
I starten skete det sjældent, men på det sidste kunne det ske 5-6 gange i løbet af en film...
Jeg tænkte at systemdisken nok var ved at dø, så derfor købte jeg en ny, og geninstallerede alting, samt flyttede al min data over på den nye. Det gik også godt de første par timer, men så begyndte det at ske igen, og nu kan jeg simpelthen ikke regne ud hvad problemet kan være....
Nogen der har et forslag?
MVH
Kejserjorn