Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

Den ultimative højttaler, 4-vejs konstruktionen, del 2.

Forum for Steen Duelund konkurrencen og til postning af anekdoter, billeder og tweaks i Steens ånd.

Den ultimative højttaler, 4-vejs konstruktionen, del 2.

Indlægaf Karsten Sømand » søn nov 27, 2005 21:57

Del 2.

Hermed fortsættelsen af beskrivelsen om hvordan 4-vejs konstruktionen kunne / skulle frembringes.

Som beskrevet i del 1 skulle der være tale om en højttaler, som var full-range, altså havde begge frekvensekstremer med.

Som det er mange bekendt, var der kun én mulighed mht. kabinettets principielle udformning: Det skulle være et lukket kabinet. Alt andet var udelukket. Så fik vi da i det mindste dét på plads :D

Lukkede kabinetter besidder ikke kun fordele, som bekendt, det kræver også store (meget store) kabinetter til bassen for at virke efter hensigten. At virke efter hensigten betyder at systemet skal have et lavt Q, altså bedst mulig impulsrespons, og fladest mulig afrulning nedadtil uden ”knæk”. Det betyder med andre ord at Q skal være lig med maks. 0,5.

Prøv for skægs skyld at lægge data (T-S parametre) ind i et beregningsprogram, og se hvad der sker med volumenet for et lukket system, hvis du bare reducerer Q´et en lille smule for f. eks. en 10-tommers basenhed. Et glimrende program kan findes på: http://www.flexunits.com og tryk på ”simulator”. Her kan man ligeledes se enhedens afrulning nedadtil, membranvandring, cone delay og fasedrej. Der sker overraskende meget ved selv små ændringer.

Det blev altså klart, at der ikke kunne komme et ”lille” kabinet på tale, uanset hvad vi udtænkte af planer. Øvelsen gik så bare ud på at få det lavet, så det var (nogenlunde) til at have stående i en almindelig stue.

Da forskellige typer enheder opfører sig meget forskelligt i forskellige størrelser kabinetter, skulle enhederne vælges først, idet det jo er dem der dikterer kabinettets endelige størrelse.

Basenhed(er):

Steen kendte kun til én enhed som på daværende tidspunkt ville være i stand til at opfylde hans krav efter en kraftig modificering. En kevlar-enhed fra Scan Speak (kan ikke huske typenummeret, og kan ikke se det på enhederne idet de er så voldsomt modificerede).

For at få dyb bas med rimeligt lydniveau skulle der kunne flyttes luft. Det blev besluttet at der skulle kobles fire stk. 8” modificerede Scan Speak enheder i parallel. Selv om min ML 23.5 effektforstærker ikke ville få problemer med at drive knap 2 Ohm, passede det ikke ind i filtertopologien.

Steen fik derfor viklet svingspolerne specielt til formålet. Jeg mindes at de blev viklet til ca. 12 Ohm pr. svingspole. Dette ville give ca. 3 Ohm ved parallelkobling. Dertil ville så komme lidt yderligere impedans fra diverse filterkomponenter, og vi ville havne på de 4 Ohm, som var målet.

Jeg kender ikke T-S parametrene for disse 8”-enheder, men selve baskabinettets ydre volumen blev på ca. 240 liter. Da jeg ikke kan huske MDF-pladernes tykkelse + matrix kan jeg desværre ikke oplyse om nettovolumenet, som enhederne skulle arbejde i.

Så var basserne på plads. Nu kom turen til de andre enheder. Igen var der en masse muligheder, som blev vendt og drejet og vurderet frem og tilbage.


Nedre mellemtoneenhed(er):

Seas var fremkommet med en rigtig fin 6½ tommes enhed, som fik vældigt flotte ord med i pressen, og DAT var også vildt begejstrede. Sidstnævnte oplysning imponerede dog absolut ikke Hr. Duelund :lol: . Da han havde set data + frekvensgang for den nye Seas enhed blev den forkastet øjeblikkeligt, også selv om han ikke havde hørt den.

Hvis ikke enhederne ”i det mindste” måler nogenlunde rigtigt kan de ikke bruges i Duelunds filterkonstruktioner. Dette skyldes bl.a., at de skal følge de target-kurver, som han fik plottet ud fra sit system. Bare dette tiltag var nok til at kassere mange enheder, som kunne tænkes at være spændende.

Steen var af den mening, at hvis ikke de målte ordentligt, så kunne man naturligvis (!) heller ikke få dem til at lyde ordentligt. Basta. End of discussion.

Modsat, så kunne man sige, at Steen var en mand som ikke snobbede efter bestemte dyre mærker. Han var fuldt tilfreds med en diskantenhed fra Taiwan til en 50´er hvis den: 1. Målte godt (eller kunne komme til det) 2: Lød ordentligt. Begge kriterier skulle (naturligvis) være opfyldt. Det holdt ham dog ikke fra at indkøbe ekstremt dyre enheder for kort efter at kassere dem. Han skulle jo følge med udviklingen, ellers vidste han jo ikke hvor han stod!

Efter mange overvejelser faldt valget af (nedre) mellemtone på en Seas-enhed: G 17 REX / P. En enhed som ikke blev specielt bemærket, men som kom til at lyde fremragende efter at være blevet modificeret. De skulle kun modificeres ganske lidt – dvs. trådophæng og coating af glasfibermembranen med Isopunkt.







Øvre mellemtoneenhed(er):

Øvre mellemtone: Her var der ikke så meget at hugge om. Thiel C44. Denne enhed passede som ”fod i hose” på det sted i filteret, hvor den skulle arbejde. Da der er tale om en keramisk enhed, var det også svært at fifle ret meget med den :lol: . Det eneste der blev gjort, var at fjerne bagkammeret af plastik, og så fjerne de løse (!) terminaler, så der var ordentlig forbindelse. Vi blev meget forundrede over at erfare, at så dyre enheder blev sendt af sted med løse terminaler. Det blev opdaget ved at enhederne ved kontrolmåling hele tiden ændrede sig!


Diskant:

Her var kravet en diskant, som var rimeligt lineær og belastbar. Steen havde set sig varm på en diskant til professionelt brug, som hed Stage Accompany. Den var meget belastbar, og er en bånddiskant (magnetostat er nok mere korrekt) med et effektivt membranareal på ca. 20 cm2!!! Efter at have set målinger og kurver for denne enhed i det tyske blad Klang & Ton blev det besluttet at den skulle prøves af. Steen fik fat i enheden, og den bestod uden problemer Steens måle- og lyttetests (det var absolut ikke så let, som det umiddelbart lyder til!!!).

Steen havde hørt den ved en anden lejlighed og sagde på sin egen måde at: ”Hvis man afspiller lyden fra en telefon som ringer (altså, dengang var telefoner med klokker indeni :shock: ) så er denne diskant så hurtig, detaljeret og naturtro, at armen pr. refleks rækker ud for at tage telefonen”.

Billede: 2 x Thiel C44 + Stage Accompany



Skum + filt foran Thiel + Stage Accompanyenheden. Bemærk at filten er presset forsigtigt ned i hullet mod membranen, så det danner en skrå kant for at minimere diffraktion:




Jamen, så kunne det vel ikke blive bedre! Jeg kan desværre ikke oplyse typenummeret, idet det vil kræve at jeg ødelægger filt + skumgummi på højttalerfronten for at få enheden ud.


Stay tuned.

Venlig hilsen


Karsten Sømand.
“I Play the way I do because it allows me to come up with the sickest sounds possible. That´s the point now isn´t it?” Jeff Beck.
Brugeravatar
Karsten Sømand
Seniormedlem
 
Indlæg: 909
Tilmeldt: tors nov 10, 2005 20:28
Geografisk sted: Sjælland

Indlægaf Maplewood » søn nov 27, 2005 22:34

Hej Sømand,

Spændende læsning - helt sikkert.  :)

Jeg syntes din "underskrift" / SD citat er lige i skabet!

Jeg vil dog gerne udbygge det med, at når man kan få et Goosebump rent emotionelt, eller lydmæssigt de samme steder i et stykke musik man har hørt før, så er man vist også på rette spor med sin lyd  :wink:

Det "værste" er næsten hvis man får 2-3 goosebumps i løbet af en 4-5 minutters lytning  :D
Maplewood
Et sæt Guarneri Homage bygges ikke...
De bliver skabt!
Maplewood
Nyt medlem
 
Indlæg: 27
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 13:52

Re: Den ultimative højttaler, 4-vejs konstruktionen, del 2.

Indlægaf Cujo » man nov 28, 2005 02:13

Karsten Sømand skrev:Del 2.

Hermed fortsættelsen af beskrivelsen om hvordan 4-vejs konstruktionen kunne / skulle frembringes.

Som beskrevet i del 1 skulle der være tale om en højttaler, som var full-range, altså havde begge frekvensekstremer med.

Som det er mange bekendt, var der kun én mulighed mht. kabinettets principielle udformning: Det skulle være et lukket kabinet. Alt andet var udelukket. Så fik vi da i det mindste dét på plads  :D

Lukkede kabinetter besidder ikke kun fordele, som bekendt, det kræver også store (meget store) kabinetter til bassen for at virke efter hensigten. At virke efter hensigten betyder at systemet skal have et lavt Q, altså bedst mulig impulsrespons, og fladest mulig afrulning nedadtil uden ”knæk”. Det betyder med andre ord at Q skal være lig med maks. 0,5.

Prøv for skægs skyld at lægge data (T-S parametre) ind i et beregningsprogram, og se hvad der sker med volumenet for et lukket system, hvis du bare reducerer Q´et en lille smule for f. eks. en 10-tommers basenhed. Et glimrende program kan findes på: http://www.flexunits.com og tryk på ”simulator”. Her kan man ligeledes se enhedens afrulning nedadtil, membranvandring, cone delay og fasedrej. Der sker overraskende meget ved selv små ændringer.

Det blev altså klart, at der ikke kunne komme et ”lille” kabinet på tale, uanset hvad vi udtænkte af planer. Øvelsen gik så bare ud på at få det lavet, så det var (nogenlunde) til at have stående i en almindelig stue.

Da forskellige typer enheder opfører sig meget forskelligt i forskellige størrelser kabinetter, skulle enhederne vælges først, idet det jo er dem der dikterer kabinettets endelige størrelse.

Basenhed(er):

Steen kendte kun til én enhed som på daværende tidspunkt ville være i stand til at opfylde hans krav efter en kraftig modificering. En kevlar-enhed fra Scan Speak (kan ikke huske typenummeret, og kan ikke se det på enhederne idet de er så voldsomt modificerede).

For at få dyb bas med rimeligt lydniveau skulle der kunne flyttes luft. Det blev besluttet at der skulle kobles fire stk. 8” modificerede Scan Speak enheder i parallel. Selv om min ML 23.5 effektforstærker ikke ville få problemer med at drive knap 2 Ohm, passede det ikke ind i filtertopologien.

Steen fik derfor viklet svingspolerne specielt til formålet. Jeg mindes at de blev viklet til ca. 12 Ohm pr. svingspole. Dette ville give ca. 3 Ohm ved parallelkobling. Dertil ville så komme lidt yderligere impedans fra diverse filterkomponenter, og vi ville havne på de 4 Ohm, som var målet.

Jeg kender ikke T-S parametrene for disse 8”-enheder, men selve baskabinettets ydre volumen blev på ca. 240 liter. Da jeg ikke kan huske MDF-pladernes tykkelse + matrix kan jeg desværre ikke oplyse om nettovolumenet, som enhederne skulle arbejde i.

Så var basserne på plads. Nu kom turen til de andre enheder. Igen var der en masse muligheder, som blev vendt og drejet og vurderet frem og tilbage.


Nedre mellemtoneenhed(er):

Seas var fremkommet med en rigtig fin 6½ tommes enhed, som fik vældigt flotte ord med i pressen, og DAT var også vildt begejstrede. Sidstnævnte oplysning imponerede dog absolut ikke Hr. Duelund  :lol:  . Da han havde set data + frekvensgang for den nye Seas enhed blev den forkastet øjeblikkeligt, også selv om han ikke havde hørt den.

Hvis ikke enhederne ”i det mindste” måler nogenlunde rigtigt kan de ikke bruges i Duelunds filterkonstruktioner. Dette skyldes bl.a., at de skal følge de target-kurver, som han fik plottet ud fra sit system. Bare dette tiltag var nok til at kassere mange enheder, som kunne tænkes at være spændende.

Steen var af den mening, at hvis ikke de målte ordentligt, så kunne man naturligvis (!) heller ikke få dem til at lyde ordentligt. Basta. End of discussion.

Modsat, så kunne man sige, at Steen var en mand som ikke snobbede efter bestemte dyre mærker. Han var fuldt tilfreds med en diskantenhed fra Taiwan til en 50´er hvis den: 1. Målte godt (eller kunne komme til det) 2: Lød ordentligt. Begge kriterier skulle (naturligvis) være opfyldt. Det holdt ham dog ikke fra at indkøbe ekstremt dyre enheder for kort efter at kassere dem. Han skulle jo følge med udviklingen, ellers vidste han jo ikke hvor han stod!

Efter mange overvejelser faldt valget af (nedre) mellemtone på en Seas-enhed: G 17 REX / P. En enhed som ikke blev specielt bemærket, men som kom til at lyde fremragende efter at være blevet modificeret. De skulle kun modificeres ganske lidt – dvs. trådophæng og coating af glasfibermembranen med Isopunkt.







Øvre mellemtoneenhed(er):

Øvre mellemtone: Her var der ikke så meget at hugge om. Thiel C44. Denne enhed passede som ”fod i hose” på det sted i filteret, hvor den skulle arbejde. Da der er tale om en keramisk enhed, var det også svært at fifle ret meget med den  :lol:  . Det eneste der blev gjort, var at fjerne bagkammeret af plastik, og så fjerne de løse (!) terminaler, så der var ordentlig forbindelse. Vi blev meget forundrede over at erfare, at så dyre enheder blev sendt af sted med løse terminaler. Det blev opdaget ved at enhederne ved kontrolmåling hele tiden ændrede sig!


Diskant:

Her var kravet en diskant, som var rimeligt lineær og belastbar. Steen havde set sig varm på en diskant til professionelt brug, som hed Stage Accompany. Den var meget belastbar, og er en bånddiskant (magnetostat er nok mere korrekt) med et effektivt membranareal på ca. 20 cm2!!! Efter at have set målinger og kurver for denne enhed i det tyske blad Klang & Ton blev det besluttet at den skulle prøves af. Steen fik fat i enheden, og den bestod uden problemer Steens måle- og lyttetests (det var absolut ikke så let, som det umiddelbart lyder til!!!).

Steen havde hørt den ved en anden lejlighed og sagde på sin egen måde at: ”Hvis man afspiller lyden fra en telefon som ringer (altså, dengang var telefoner med klokker indeni  :shock:  ) så er denne diskant så hurtig, detaljeret og naturtro, at armen pr. refleks rækker ud for at tage telefonen”.

Billede: 2 x Thiel C44 + Stage Accompany



Skum + filt foran Thiel + Stage Accompanyenheden. Bemærk at filten er presset forsigtigt ned i hullet mod membranen, så det danner en skrå kant for at minimere diffraktion:




Jamen, så kunne det vel ikke blive bedre! Jeg kan desværre ikke oplyse typenummeret, idet det vil kræve at jeg ødelægger filt + skumgummi på højttalerfronten for at få enheden ud.


Stay tuned.

Venlig hilsen


Karsten Sømand.

Ku vi ikke få et billed af hele højttaleren og evt lidt fra filteret ?
Cujo
Profil Lukket
 
Indlæg: 33
Tilmeldt: lør nov 05, 2005 23:56

Re: Den ultimative højttaler, 4-vejs konstruktionen, del 2.

Indlægaf 3DX » man nov 28, 2005 06:24

Cujo skrev:
Karsten Sømand skrev:Del 2.

Hermed fortsættelsen af beskrivelsen om hvordan 4-vejs konstruktionen kunne / skulle frembringes.

Som beskrevet i del 1 skulle der være tale om en højttaler, som var full-range, altså havde begge frekvensekstremer med.

Som det er mange bekendt, var der kun én mulighed mht. kabinettets principielle udformning: Det skulle være et lukket kabinet. Alt andet var udelukket. Så fik vi da i det mindste dét på plads  :D

Lukkede kabinetter besidder ikke kun fordele, som bekendt, det kræver også store (meget store) kabinetter til bassen for at virke efter hensigten. At virke efter hensigten betyder at systemet skal have et lavt Q, altså bedst mulig impulsrespons, og fladest mulig afrulning nedadtil uden ”knæk”. Det betyder med andre ord at Q skal være lig med maks. 0,5.

Prøv for skægs skyld at lægge data (T-S parametre) ind i et beregningsprogram, og se hvad der sker med volumenet for et lukket system, hvis du bare reducerer Q´et en lille smule for f. eks. en 10-tommers basenhed. Et glimrende program kan findes på: http://www.flexunits.com og tryk på ”simulator”. Her kan man ligeledes se enhedens afrulning nedadtil, membranvandring, cone delay og fasedrej. Der sker overraskende meget ved selv små ændringer.

Det blev altså klart, at der ikke kunne komme et ”lille” kabinet på tale, uanset hvad vi udtænkte af planer. Øvelsen gik så bare ud på at få det lavet, så det var (nogenlunde) til at have stående i en almindelig stue.

Da forskellige typer enheder opfører sig meget forskelligt i forskellige størrelser kabinetter, skulle enhederne vælges først, idet det jo er dem der dikterer kabinettets endelige størrelse.

Basenhed(er):

Steen kendte kun til én enhed som på daværende tidspunkt ville være i stand til at opfylde hans krav efter en kraftig modificering. En kevlar-enhed fra Scan Speak (kan ikke huske typenummeret, og kan ikke se det på enhederne idet de er så voldsomt modificerede).

For at få dyb bas med rimeligt lydniveau skulle der kunne flyttes luft. Det blev besluttet at der skulle kobles fire stk. 8” modificerede Scan Speak enheder i parallel. Selv om min ML 23.5 effektforstærker ikke ville få problemer med at drive knap 2 Ohm, passede det ikke ind i filtertopologien.

Steen fik derfor viklet svingspolerne specielt til formålet. Jeg mindes at de blev viklet til ca. 12 Ohm pr. svingspole. Dette ville give ca. 3 Ohm ved parallelkobling. Dertil ville så komme lidt yderligere impedans fra diverse filterkomponenter, og vi ville havne på de 4 Ohm, som var målet.

Jeg kender ikke T-S parametrene for disse 8”-enheder, men selve baskabinettets ydre volumen blev på ca. 240 liter. Da jeg ikke kan huske MDF-pladernes tykkelse + matrix kan jeg desværre ikke oplyse om nettovolumenet, som enhederne skulle arbejde i.

Så var basserne på plads. Nu kom turen til de andre enheder. Igen var der en masse muligheder, som blev vendt og drejet og vurderet frem og tilbage.


Nedre mellemtoneenhed(er):

Seas var fremkommet med en rigtig fin 6½ tommes enhed, som fik vældigt flotte ord med i pressen, og DAT var også vildt begejstrede. Sidstnævnte oplysning imponerede dog absolut ikke Hr. Duelund  :lol:  . Da han havde set data + frekvensgang for den nye Seas enhed blev den forkastet øjeblikkeligt, også selv om han ikke havde hørt den.

Hvis ikke enhederne ”i det mindste” måler nogenlunde rigtigt kan de ikke bruges i Duelunds filterkonstruktioner. Dette skyldes bl.a., at de skal følge de target-kurver, som han fik plottet ud fra sit system. Bare dette tiltag var nok til at kassere mange enheder, som kunne tænkes at være spændende.

Steen var af den mening, at hvis ikke de målte ordentligt, så kunne man naturligvis (!) heller ikke få dem til at lyde ordentligt. Basta. End of discussion.

Modsat, så kunne man sige, at Steen var en mand som ikke snobbede efter bestemte dyre mærker. Han var fuldt tilfreds med en diskantenhed fra Taiwan til en 50´er hvis den: 1. Målte godt (eller kunne komme til det) 2: Lød ordentligt. Begge kriterier skulle (naturligvis) være opfyldt. Det holdt ham dog ikke fra at indkøbe ekstremt dyre enheder for kort efter at kassere dem. Han skulle jo følge med udviklingen, ellers vidste han jo ikke hvor han stod!

Efter mange overvejelser faldt valget af (nedre) mellemtone på en Seas-enhed: G 17 REX / P. En enhed som ikke blev specielt bemærket, men som kom til at lyde fremragende efter at være blevet modificeret. De skulle kun modificeres ganske lidt – dvs. trådophæng og coating af glasfibermembranen med Isopunkt.







Øvre mellemtoneenhed(er):

Øvre mellemtone: Her var der ikke så meget at hugge om. Thiel C44. Denne enhed passede som ”fod i hose” på det sted i filteret, hvor den skulle arbejde. Da der er tale om en keramisk enhed, var det også svært at fifle ret meget med den  :lol:  . Det eneste der blev gjort, var at fjerne bagkammeret af plastik, og så fjerne de løse (!) terminaler, så der var ordentlig forbindelse. Vi blev meget forundrede over at erfare, at så dyre enheder blev sendt af sted med løse terminaler. Det blev opdaget ved at enhederne ved kontrolmåling hele tiden ændrede sig!


Diskant:

Her var kravet en diskant, som var rimeligt lineær og belastbar. Steen havde set sig varm på en diskant til professionelt brug, som hed Stage Accompany. Den var meget belastbar, og er en bånddiskant (magnetostat er nok mere korrekt) med et effektivt membranareal på ca. 20 cm2!!! Efter at have set målinger og kurver for denne enhed i det tyske blad Klang & Ton blev det besluttet at den skulle prøves af. Steen fik fat i enheden, og den bestod uden problemer Steens måle- og lyttetests (det var absolut ikke så let, som det umiddelbart lyder til!!!).

Steen havde hørt den ved en anden lejlighed og sagde på sin egen måde at: ”Hvis man afspiller lyden fra en telefon som ringer (altså, dengang var telefoner med klokker indeni  :shock:  ) så er denne diskant så hurtig, detaljeret og naturtro, at armen pr. refleks rækker ud for at tage telefonen”.

Billede: 2 x Thiel C44 + Stage Accompany



Skum + filt foran Thiel + Stage Accompanyenheden. Bemærk at filten er presset forsigtigt ned i hullet mod membranen, så det danner en skrå kant for at minimere diffraktion:




Jamen, så kunne det vel ikke blive bedre! Jeg kan desværre ikke oplyse typenummeret, idet det vil kræve at jeg ødelægger filt + skumgummi på højttalerfronten for at få enheden ud.


Stay tuned.

Venlig hilsen


Karsten Sømand.

Ku vi ikke få et billed af hele højttaleren og evt lidt fra filteret ?


der er altså ingen grund til at citere, hvis man ikke "bruger" citatet.
det bliver meget lange tråde, uden ret meget nyt  :D
Q skal ikke være højt eller lavt! det skal være korrekt.
citat, Knud Thorborg
3DX
Branchemedlem
 
Indlæg: 2441
Tilmeldt: tors nov 03, 2005 11:37
Geografisk sted: ht ing. :-)

Indlægaf Tape Connection » man nov 28, 2005 10:27

Maplewood skrev:Jeg syntes din "underskrift" / SD citat er lige i skabet!


Dog skal man lige lære at kende forskel på dynamik og aggressivitet...
Mvh. Otto
www.tapeconnection.dk
Atoll - Musical Fidelity - DLS - Monitor Audio - Black Rhodium
Man behøver ikke være ekspert for at være entusiast!
Tape Connection
Profil Lukket
 
Indlæg: 313
Tilmeldt: tirs okt 25, 2005 08:46
Geografisk sted: Århus

Indlægaf Cujo » man nov 28, 2005 13:51

Ku vi ikke få et billed af hele højttaleren og evt lidt fra filteret ?
Cujo
Profil Lukket
 
Indlæg: 33
Tilmeldt: lør nov 05, 2005 23:56


Tilbage til Steen Duelund


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.