Da målingerne var nogenlunde i hus, kunne vi begynde at regne på kabinetstørrelser og kabinetdesign. Til at starte med var Steen totalt ligeglad med hvordan det kom til at se ud – bare det spillede musik! Her var jeg dog ikke enig, så vi blev nødt til at finde en designmæssig løsning sammen, som både opfyldte de fysiske / tekniske krav, men som også ville komme til at se bare nogenlunde ud i en almindelig stue.
Vi kom frem til at kabinettet (kabinetterne blev det senere – det blev to stk. pr. side) skulle være stabilt i højden grundet det store volumen. Altså ikke noget med løse kabinetter, som kunne ”rode” frem og tilbage over / under hinanden. Det fordrede naturligvis, at enhedernes placering i dybden blev præcist udmålt, så de sad rigtigt fra starten.
En anden vigtig detalje, vi brugte en del tid på, var, at få alle enhederne til at spille, så de gjorde det med færrest mulige fasefejl. Løsningen var egentlig ligetil – de skulle sidde på en del af en cirkelbue, hvor centrum var lytterens øre. Se billede af kabinettet fra siden. Jeg har stillet en loddestok op ad væggen for at man bedre kan se den buede front.
Da jeg kom hjem var det frem med tommestokken, så jeg kunne måle højden fra gulv til mit øre, når jeg sad i min favoritstol. Derefter skulle vi beslutte hvad lytteafstanden skulle være. Jeg mener at det blev 3,5 meter, og så gik vi i gang. Ned med noget stort pap på gulvet og fat i en snor med blyant for enden. Derefter tegnede vi en del af en cirkelbue på pappet, så vi kunne vurdere om det så OK ud, eller om det var helt ude i skoven
. Buen blev ikke så dyb, som man måske kunne forestille sig, så vi arbejdede fortrøstningsfuldt videre med skitser af hvordan dette system skulle tage sig ud. Som det er mange bekendt var Steen Duelund meget optaget af begrebet fase og/eller absolut polaritet. Han viste flere gange at han var i stand til at høre når enheder ikke spillede i fase. Nogen gange var det hørbart for mig, andre gange var det ikke. Den nemmeste måde at registrere forskel i fase på var at vende den 180 grader. Ifølge Steen var det et must at kunne høre vendt fase øjeblikkeligt, uden tøven. Kunne man ikke straks høre forskellen var der ikke grund til at beskæftige sig med lyd på højt niveau. Så kan man lige tygge lidt over den
!På daværende tidspunkt var der så småt begyndt at komme CD-spillere frem hvorpå man kunne vende fasen 180 grader (eller den absolutte polaritet, om man vil). Steen var dog ikke tilfreds med disse løsninger idet de var lavet ”kunstigt”
i nogle microchips i de enkelte apparater. For at være 100 % sikker på at alt var som det skulle være, lavede han simpelthen sine højttalerkabler så lange, at de kunne række ud til en trædekontakt på gulvet og så videre til højttalerne. Denne trædekontakt kunne bytte om på lederne, så man med et enkelt lille tryk på kontakten kunne skifte fase 180 grader øjeblikkeligt. Det var vigtigt at det skete i lyttepositionen, så man ikke var nødsaget til at rejse sig og gå hen for at trykke på CD-spilleren og så gå tilbage igen. Visse CD-spillere havde dog denne funktion i fjernbetjeningen også, men som nævnt tidligere, så var Steen Duelund ikke overbevist om at det var helt i orden
.Det er bekendt, at mange HiFi-interesserede ikke nødvendigvis er enige i alt hvad Duelund fremkom med. Det er absolut også i orden. Man skal ikke bare sluge alting råt, men være (positivt!) nysgerrig. Når jeg tænker nærmere over ”faseproblematikken” er jeg overbevist om, at Steen havde fat i noget af det helt rigtige. Tror man på dette, giver det desværre et gevaldigt indhug i mængden af brugbare delefiltertyper
.Tænk evt. på det sådan her: Det er kendt at to enheder overfor hinanden, som spiller i modfase, stort set ikke vil give lyd fra sig. I ”nyere tid” er der blevet konstrueret støjreduktionssystemer, som benytter sig af denne kendte fysiske egenskab. F. eks. støjdæmpning i flykabiner og i ekstremt dyre luksusbiler. Her sidder der små målemikrofoner, som sender den opfangede lyd ind til en mikroprocessor / computer, som sender det registrerede signal ud i modfase det samme sted som lyden blev registreret. Processen er ekstremt kompliceret, så jeg kan desværre ikke uddybe det nærmere.
Når man konstruerer delefiltre hvor fasen hopper stejlt ”op og ned” igennem hele frekvensområdet og hen over delefrekvenserne må man tænke på ovenstående. Hvor meget lyd ”udfaser” / ændrer to enheder, som spiller i modfase / forskellig fase indenfor det samme frekvensområde. Det kan jo rent faktisk godt tænkes at eventuelle udfasninger er med til at give en ret frekvensgang (som måske ville være ret puklet hvis denne udfasning ikke havde fundet sted???), men en ret frekvensgang tror jeg ikke på er ét-og-alt.
Det er selvfølgelig vigtigt at den er så ret "som muligt", men det er bare ikke ét-og-alt! Man kan evt. prøve at koble en god (bredbåndet) mellemtoneenhed til en DSP, som er i stand til at dreje fasen trinløst. Prøv at spille musik ved samme niveau medens fasen gradvist drejes.
Nok om det. Bare lige lidt strøtanker til at ”sende videre”
.Alle typer enheder skulle spille i eget kabinet (de to Seas´er havde fælles kabinet, og de fire Scan Speak´er havde fælles kabinet). For at få et kabinet som ikke var ekstremt højt fik Steen den ide, at de fire basser kunne sidde ved siden af mellemtone/diskant søjlen. Man kunne på den måde få et kabinet som var moderat højt (endte med at blive 169 cm inkl. fod + delefilterkasse) og moderat bredt (44 cm).
Her bedes man lægge mærke til en lille detalje. Steen var, modsat manges opfattelse, ikke urokkelig i sin opfattelse af hvordan lyd skulle være for at være ”korrekt”. I den periode hvor jeg var meget sammen med Steen Duelund, eksperimenterede han meget med bassernes placering i forhold til gulvet. På det tidspunkt var en (for) tæt placering på gulvet kun af ”det onde”. Jeg erfarer siden hen, at Steen havde fundet flere fordele end ulemper ved at placere basserne tæt på gulvet. De fleste ved jo, at man får nogle dB ”forærende” fra store flader (gulv, væg, loft), og disse dB kan man godt gå hen og få brug for, når man designer højttalere med lukkede kabinetter og lavt Q. Hvordan fasen så opfører sig med enhedens afstand til gulvet, er en helt anden pibe tobak.
Som det er de fleste bekendt, vil bassen foretage en ”glat” og jævn afrulning nedadtil i lukkede systemer med moderat / lavt Q, i modsætning til systemer med højt Q og / eller basrefleks, som går længere lineært ned men derefter (evt. efter en stigende tendens / pukkel) falder meget stejlt (her er evt. tilskud fra basrefleksporte ikke inkluderet!).
Altså; basserne væk fra gulvet – det var tesen dengang!
Højttalersystemet blev designet til at drage fordel af forstærkningen af de lave frekvenser fra rummets flader (især væg), så derfor fik det skrå fronter, så det uden nævneværdige problemer kunne placeres tæt på væggen. Den skrå front skulle også pege ind mod lytterens øre, så vinklingen af fronten på de to kabinetter blev en lille smule forskellig. På den måde undgik man at skulle vinkle de store, tunge kabinetter. Se billede ovenfra.
Baskabinettet er nærmest ”L”-formet med mellemtone/diskantkabinettet ”presset” ind i hakket. Der er placeret skum i mellemrummene (rent kosmetisk – burde ikke have nævneværdig akustisk indflydelse). Hullerne til enhederne blev affasede i 45 grader for at give enhederne så lidt luftmodstand som muligt, når de arbejdede.
Nu var selve højttalerkabinetterne på plads, og det var ikke hensigten at delefilteret skulle ind i selve kabinetterne. Det ville ikke være godt for delefilteret, og det ville heller ikke være så godt for dem som skulle putte det derind. Med andre ord, så blev der simpelthen designet en delefilterkasse, som højttaleren skulle stå på. Det ville ikke komme til at se så ”godt ud”, men mon ikke det gik???
Vi talte dog meget om hvordan man kunne få sådan en stor højttaler til at syne lidt mindre i rummet. Så fik Steen den ide, at man lavede nogle små afstandsstykker i messing-rør, som man placerede mellem delefilterkasse og højttalerkabinetter. Dette ville gøre dem mere ”luftige” at se på. For at køre denne ide til ende blev der også tegnet en stor fod, som delefilterkassen skulle stå på. Mellem fod og delefilterkasse kom der også messing-rør, som før nævnt. Da tegningerne var færdige talte Steen med Lars (Mito Nord) som fik til opgave at lave kabinetterne. Det tog lang tid inden de ankom hos Steen.
Inde i messingrørene blev der placeret en rundstok af træ med et hul i midten, så man kunne stikke et stykke gevindjern igennem. På den måde kunne alle tre dele spændes forsvarligt sammen uden at noget kom til at rasle, samtidig med at det rent faktisk kom til at se rimeligt pænt ud. Se billede af højttaleren forfra.
Det røde filt på fronten blev bestemt af min daværende kæreste, så hun også kunne få lov til at ”bestemme” lidt når der nu kom sådan nogle store æsker ind i stuen
. 
Sådan blev designet af 4-vejs systemet til. Som man kan se ud fra beskrivelsen, og billederne, har dette system været med til at bane vejen imod det store Poseidon system fra Gryphon. Jeg kan se, at ud over Poseidon, så holder Flemming Rasmussen fast i den ”buede front” som gør, at lyden fra alle enhederne ankommer til lytteren nøjagtigt samtidigt.
Hvis man vil lave den ”perfekte” højttaler med et analogt delefilter, så er der efter min bedste overbevisning ingen vej udenom den buede front. Her ligger der så en udfordring i at få det til at se elegant ud samtidigt. Her er Flemming Rasmussen & Co en sand mester i at designe store ting, så de stadigvæk har en vis elegance, efter min mening. At så prisen for menigmand har ”mindre elegance” er en helt anden snak
.Når man kigger på mit system, så ligger det jo milevidt fra Gryphons design. Hvis der er nogen der kan noget med HiFi-design (og lyd
) – så er det altså Flemming Rasmussen & Co. Hatten af for det! Prøv lige at se den nye 3-vejs Trident. Jeg ved ikke hvor meget Steen nåede at deltage i denne konstruktion, men jeg er overbevist om at han ville have glædet sig over den. Hvis den lyder lige så godt som den ser ud, er der virkelig håb for os som ikke har råd til Poseidon 
Hold jer muntre så længe - og tak til jer som kiggede med. Også tak til jer som har kommet med supplerende input til mine skrivelser
.Venlig julehilsen
Karsten Sømand.
