Inden der bliver lukket helt for tilgangen til "Steen Duelund Memorial" vil jeg lige sende et par afsluttende ord ledsaget af et link, som jeg personligt synes er meget spændende. Det er på "udenlandsk" og i et sprog, som måske vil være relativt svært for nogen.
Som det er de fleste bekendt, var ét af Steens hovedpunkter "fasen". Han kunne høre fasefejl i gengivet lyd næsten øjeblikkeligt. Mange vil nok mene, at det var overdrevet. Jeg selv var slet ikke så dygtig til det, men jeg er ikke i tvivl om at der her er et punkt, som man som hifi-producent bør begynde at tage mere alvorligt - eller rettere: Seriøst. Det skal jo ikke være "alvorligt" alt sammen, vel ?!
Som I måske har læst i Flemming Rasmussens indlæg, mødte han første gang Steen hvor han var i færd med at lytte på en højttaler, og det vistnok endda i liggende stilling osv.
Det kan jo nok se ret underligt ud, og Steen fortalte mig engang, at en meget dyr, og meget vel anmeldt high-end højttaler måtte have et meget underligt delefilter. Hvorfor dog det? Jo, for højttaleren lyder ens lige meget hvor man end står. OK! I følge Steen var det fordi denne højttaler genererede fasefejl i uhørt stor målestok, hvilket var den eneste umiddelbart tilgængelige forklaring på dette fænomen .
I dette forum har der været debatteret lidt frem-og tilbage mht. fasen, og betydningen af denne. De mennesker, som ikke nåede at lære Steen at kende har (desværre) nok fået den opfattelse, at han bare var en gnaven, gammel eneboer som var urokkelig og påståelig. Et par af udsagnene er da rigtige nok: Han var "gammel" og "eneboer"
For at Steens postulater om fase mv. ikke skal "risikere" at stå som noget han selv har fundet på, har jeg indsat nedenstående link, som jeg håber at I (eller i det mindste nogen af jer) vil finde interessant. Der refereres i linket til nogle undersøgelser af nyere dato.
Jeg er klar over at det (måske?) vil være muligt at fremkomme med citater fra nogen, som siger det modsatte, men alligevel. Måske kan gennemlæsningen af linket få jer til i højere grad at vurdere hvor vigtig fasen er når I skal til at designe jeres næste højttaler.
Hav det godt, god jul, god læsning og god byggelyst.....
Venlig hilsen
Karsten Sømand
http://www.ocf.berkeley.edu/~ashon/audio/phase/phaseaud2.htm