Raskolnikov skrev:Er der andre grunde er det?
Jeg har faktisk sværere ved at finde grunde til at Samsung tv ER noget der skal kaldes high-end. Det bedste man kan sige om billedet er at de fleste af de andre er værre, og derfor ender Samsung højt på ranglisten. Men hvis du kigger på selve konstruktionen, ville du så betale 20.000,- for en forstærker, hvis den var bygget i tilsvarende billig plastic-kvalitet? Samsung er sindssygt dygtige til at optimere de få ting der får folk til at købe produkterne (bestemte billed-egenskaber, design, pris), og alt andet er nedprioriteret. Holdbarheden er ringe, konstruktionen er tynd og billig, servicen er ringe, det er så godt som umuligt at få reservedele til produkter der er mere end 3 år gamle, softwaren er ofte kun halvt færdig (især "bag kulisserne"). Igen: Hvis nogen sendte den type produkter på gaden i hifi-markedet, så ville INGEN tage dem seriøst, om det så lød nok så godt. Det endda i et hifi-marked hvor det i forvejen er en stående diskussion om man får valuta for pengene i high-end branchen.
Jeg har ikke som udgangspunkt et problem med at samfundet hylder "built to fail" produkter - hvis man hellere vil have t-shirts til 20 kroner der holder tre måneder, end t-shirts til 400 kroner der holder ti år, så synes jeg egentlig det er folks ret at jagte dét. På samme måde, så kan jeg ikke få ondt i røven over at et tv til 2499,- er noget skrammel. Dér hvor kæden hopper af for mig, er når folk giver 20-30-40.000,- for Samsung topmodeller, og ikke kan gennemskue at det reelt er discount-konstruktioner de køber. Med 15 års erfaring i tv-branchen i ryggen, så kan jeg kun sige at sådan noget som det nye 75" Samsung til 65.000 kroner, det vil jeg ALDRIG drømme om at købe, om så billedet er så godt at jeg får orgasme tre gange i hver film. Sandsynligheden for at du står med for 65.000 kroner skrot der ikke kan repareres om 3-5 år er ganske enkelt for stor. Problemet med Samsung er at de dyre modeller generelt er lige så ringe konstrueret som de billige. Hvis jeg skal give 65.000 for et stykke elektronik, så skal det være bygget som en kampvogn og udstråle at det yder som nyt om 10 år. Der findes hifi-producenter der giver livstids-garanti. Endnu flere der giver 10 års garanti eller mere. Dén slags kan jeg forholde mig til at give så mange penge for. Ikke for et masseproduceret stykke plastic fra Korea, hvor jeg skal bede en stille bøn hver gang jeg tænder den så snart reklamationsretten er udløbet.
Raskolnikov skrev:Hvilke producenter er mindre slemme på det område?
Hvis vi taler om at topmodellerne indeholder ting der reelt forringer billedet i forhold til billigere modeller (men dog oftest alligevel vinder samlet pga andre fordele), så er det faktisk et godt spørgsmål, det er ret udbredt. Muligvis Sony, jeg har ikke så bredt kendskab til dem, jeg har indtryk af at de er lidt oversete i TV-markedet i øjeblikket. Jeg har heller ikke observeret fænomenet hos LG, uden at jeg vil garantere noget, deres hardware konstruktion er dog lig Samsung's ikke dét jeg vil kalde "high-end".
I det hele taget er jeg muligvis lidt unfair, da jeg helt grundlæggende ikke mener der findes high-end konstruktioner i tv-markedet i øjeblikket. Hvis man skal have et "tv" som JEG personligt mener er high-end, på samme måde som dét vi kalder high-end hifi, så er vi ude i noget med et pro-panel ala Panasonic's professional serier, plus en ekstern video-processor ala Lumagen. Men så har vi naturligvis også hægtet et high-end prisskilt på (hvilket jeg har svært ved at se det urimelige i).
Mvh. Otto