Bluray audio

[sshd]

Blu Ray Pure Audio er ren marketing - ingen garanti for god lyd.

Nogle udgivelser vil være okay, andre vil være elendige. Et god indikator er at kigge på Dynamic Range, f.eks.

Supertramp - Breakfast in America DR10 - den originale CD har DR13, så blu ray er komprimeret.

Queen - Night at the Opera - DR9 - den originale CD har DR11 så igen har vi kompression.

Men kig selv videre her:
http://dr.loudness-war.info/album/list? ... album=HFPA

[mhansen]

Jeg synes man skal passe på med at bedømme lyd kvaliteten ud fra Dynamic Range listen.

Det er muligt at  Supertramp - Breakfast in America i Bluray udgaven har 10 pÃ¥ DR skalaen, men ikke desto mindre sÃ¥ lyder den udgave hos mig altsÃ¥ mere blød og naturlig.

Har samme album på både Vinyl og cd. Har alle dage både hadet og elsket diskanten. Den lækre og super sprøde diskant på f.eks. hihat/trommer er meget karakteristisk på pladen.

Men f.eks på Child of Vision har det for mig altid været en smule skinger i toppen og det blev næsten for meget med diskanten. I bluray udgaven er det en meget mere naturlige rolige diskant med større dybde i musikken.

Ellers er jeg enig i at uanset format, kan der være gode og dårlige udgivelse mht. lyden.

[Kaj.]

Jeg har fuldt med i diverse trÃ¥de hvor DR værdier bruges som et mÃ¥l for kvalitet. Jeg lavede en beskeden test, som overrasker mig. I 1972 optog jeg et heftigt tordenvejr, som varede en times tid. Jeg anvendte to kondensatormikrofoner og min modificerede Beocord 2400 spolebÃ¥ndoptager. Optagelsen er i forÃ¥ret 2001 digitaliseret pÃ¥ en almindelig billig computer med en simpel udgave at et Soundblaster lydkort, 16 bit/44khz. Resultat DR17 . Jovist, optagelsen lyder utrolig ægte og naturtro med fuglestemmer, regnvejr og menneskestemmer.  Jeg vælger at undertrykker tanken om at optagelsen af pladsmæssige Ã¥rsager undervejs kan være konverteret til WMA eller MP3 og tilbage igen til wave format siden hen.

Som "kontrol" af målingens rigtighed har jeg sammenlignet den med musik fra samme skuffe, som der sammenlignes med i denne tråd, svinger værdierne mellem DR6 og DR15 for de bedste. Den eneste optagelse som overgår dem er en optagelse af splintrende glas fra en High Fidelity test CD. DR26 !

Jeg har mine forbehold med hensyn til værdien af DR mÃ¥lingerne, især nÃ¥r man mÃ¥ler gennemsnittet af alle numre pÃ¥ en given musikudgivelse. De enkelte numre  kan have vidt forskellig DR værdi pÃ¥ samme udgivelse. Uanset mediet.

[Peter Steffensen]

Jeg er enig i at man skal tage DR værdier med et gran salt og i stedet prøve at lytte sig frem til om en optagelse er god eller dårlig. Jeg har Queen skiven i to hires udgaver, samt en ældre udgivelse på CD og giver dem et lyt i løbet af ugen mht. hvilken jeg synes er bedst.

[sshd]

DR er ikke et udtryk for kvalitet, men en brugbar værdi når der skal vurderes, om en udgivelse benytter dynamisk komprimering eller ej. Jeg har dog aldrig hørt et album med DR7 eller derunder som lyder acceptabelt.

Er den originale udgivelse dårlig kan det være en god ide at fikse den - sålænge det gøres smagsfuldt. Det kan være at der skal skrues lidt på bassen eller der skal en lille smule kompression på en begrænset del af frekvensspektret.

Det man skal passe på, er at man ikke falder i fælden med at alle udgivelser fra 1980erne er lidt for lyse i lyden og det skal vi fikse med kompression. Jeg har selv MFSL udgaven af Breakfast in America og den lyder fremragende.

[P.H.]

Jeg har endnu ikke lavet sammenlignende tests, men Bluray udgaven af den gamle dinosaur "Selling England by the Pound" med Genesis lyder overaskende godt, især DTS-HD-MA 5.1 lydsporet(rigtig god mixning). Numrene "Firth of the Fifth" og "Cinema Show skiller sig ekstra positivt ud.
Pladen får jo også et ganske pænt DR-score ifølge den tidligere omtalte liste.

Spillekæde:
Oppo BD95, Classe Audio SSP800, Classe Audio 3200, Acoustic Reality (bag), Revel (sub), Energy Veritas