Den fyldte Bank Boxen i Herning vidnede om MK's trofaste danske publikum - inklusive undertegnede. En del anmeldere er trætte af hans tilbagelænede stil. Nogle ønsker at han udelukkende spiler gamle Dire Straits numre. Personligt er jeg til det meste af det han laver. At han er en uforlignelig guitarist skal der ikke herske tvivl om. Den lyd han er i stand til at frembringe på guitaren er suveræn. Det kniber efterhånden lidt med stemmen. I Herning tog det ca tre numre inden lyden var i orden. Tredje nummer var "Sailing to Philadelphia" - en dejlig melodi som MK vokalmæssigt fremførte lidt for dovent og upræcist. Det vokale blev dog noget bedre henad vejen.
MK*s 10 mand store band talte som noget nyt en trompetist, der leverede nogle gode indslag, hvor det fungerede bedst. En vidunderlig saxofon hørtes på det gamle Dire Straits hit "Your Latest Trick". Hvis det var guitarspillet man var kommet efter, blev man bestemt ikke skuffet - her blev der ikke sparet på krudtet. Men jeg forstår ikke MK's modstand mod storskærme. En del af oplevelsen er jo at se musikerne performe - ikke mindst ham selv. Jeg har været til to af hans koncerter, hvor der var storskærme, og det var superfedt. MK bød på ialt seks Dire Straits numre. Udover "Your Latest Trick" spillede de "Romeo and Juliet", "On Every Street", "Once Upon a Time in the West", " Money For Nothing" (stor jubel) og ikke at forglemme, blev der sluttet af med den altid sikre "Going Home".