Nerds.dk - Hifi, Stereo & Lyd Community

MJ Service og Agentur - igen

Erfaringer og oplevelser med forhandlere.

MJ Service og Agentur - igen

Indlægaf SonusFaber » søn jan 03, 2010 01:03

Hvor gammelt er et sæt Sonus Faber Stradivari, der er næsten nye og dårligt nok er spillet til?

Umiddelbart synes der at være tale om et tautologisk eller om ikke andet et rimelig simpelt spørgsmål. Jeg vil gætte på, at de fleste ville svare, at et sådan sæt må være mellem 50 timer og (maksimalt) 2 år gammelt. Som køber til et sådan sæt fine højttalere var jeg således også blevet oplyst om, at højttalerne (og jeg citerer) ”blot havde stået i deres kasser de sidste 1 ½ år”, og at de ”dårligt nok var spillet til”. Kort sagt, at de, som jeg blev oplyst på skrift af MJ Service og Agentur, var ”næsten nye”.

Jeg lagde således et depositum på 35.000 kr. for at sikre mig, at højttalerne ikke blev solgt til anden side, inden jeg havde lånt resten af pengene i banken. Godt en måned inden højttalerne skulle leveres, rettede jeg henvendelse til MJ Service og Agentur for at sikre mig, at alt papirarbejdet var i orden i forhold til et eventuelt fremtidig gensalg af højttalerne. Jeg spurgte således til højttalernes helt præcise alder – om de var 1 år og 8 måneder eller 2 år – og bad MJ Service og Agentur anføre den præcise alder på min kvittering. Det første svar jeg fik var følgende:

”Jeg har aldrig undersøgt det præcise alder på dem. Men det er den seneste udgave. Jeg kan forsøge at finde ud af det.

Det var netop, hvad jeg havde bedt om i min henvendelse, så jeg skrev tilbage, at jeg ville sætte stor pris på, hvis det ville være muligt at finde ud af det. Samtidig undrede jeg mig imidlertid over, at man hos MJ Service og Agentur tilsyneladende skelnede mellem to udgaver af Sonus Faber Stradivari. Mig bekendt findes der kun én udgave, men jeg så alligevel frem til at høre nærmere om, hvor gammel en sådan ”seneste udgave” af Stradivari nu måtte være. Imidlertid var jeg dog nødt til at henvende mig endnu engang, inden der kom svar. Svaret var følgende:

Jeg skulle lige til at skrive til dig.

Jeg mener bestemt at jeg fortalte dig, at tidligere ejer har haft dem stående i ca. 1 år og forrige ejer har haft dem stående i ca. 2 år. Desuden ved du så nu, at de er købt af mig i sommer. Andre oplysninger har jeg ikke fra tidligere ejer.

Du har måske allerede information fra din bank, om hvornår de er klar?


Nu blev jeg lidt bekymret ved situationen. Jeg havde selvsagt svært ved at få denne meddelelse til at passe med, hvad jeg tidligere var blevet oplyst; altså at højttalerne dårligt nok skulle være spillet til, at de var næsten nye og havde stået i deres kasser det sidste 1 ½ år. Jeg kontaktede derfor Sonus Faber i Italien og fik det alarmerende svar, at Sonus Faber Stradivari med serienummer 053 var solgt til Audionord i 2004. Højttalerne var altså 5 år og 8 måneder på købstidspunktet. Det er muligt, min fantasi ikke rækker til, at jeg kan forestille mig, at et sæt højttalere, der på købstidspunktet er 5 år og 8 måneder kan være næsten nye og dårligt nok spillet til, men jeg har til gengæld en veludviklet realitetssans, der siger mig, at det aldrig kan være tilfældet i virkelighedens verden.

For at sikre mig at det ikke var mig, der oprindeligt havde taget fejl eller overset noget, dobbelttjekkede jeg den første korrespondance, jeg havde haft med MJ Service og Agentur om det pågældende sæt Stradivari. MJ Service og Agentur skrev:

Vil du være interesseret i næsten nyt sæt Sonus Faber Stradivari?

Og i den efterfølgende mail da jeg svarede, at det kunne jeg muligvis godt, afhængigt af alder, pris og stand:

De står fejlfri og i violin rød. Jeg har ikke den præcise alder, men de er dårligt spillet til og har bare stået i deres kasser i ca. 1,5 år.”

For at gøre en lang og trist historie kort henvendte jeg mig igen til MJ Service og Agentur med de oplysninger, jeg havde fået af Antonio Donà hos Sonus Faber. Jeg konfronterede således MJ Service og Agentur med, at alder og brugsstand på Stradivari’erne ikke svarede overens med, hvad jeg var blevet lovet ved indgåelse af handlen. Jeg fremlagde to muligheder, hvoraf jeg naturligvis kun burde have givet den første. På den anden side havde jeg en forventning om, at man ville være parat til betydelige indrømmelser, når nu jeg havde taget virksomheden på fersk gerning i forsøg på bedrageri. Jeg fremsatte derfor følgende muligheder:

1) Handlen måtte gå tilbage, og jeg skulle refunderes det fulde indbetalte beløb på 35.000 kr.
2) MJ Service og Agentur måtte fremkomme med en pris, der afspejlede højttalernes reelle værdi, hvilket ville sige en betydelig prisreduktion.

MJ Service og Agentur, der tilsyneladende var upåvirket af, at jeg havde afsløret virksomheden i forsøg på bedrageri, svarede nu, at vi måtte snakke om tingene. Da jeg efterhånden var kommet ud af min naivitet og godtroenhed, altså det man almindeligvis ville forstå som tillid (på købstidspunktet var MJ Service og Agentur stadig Sonus Fabers og Audionords repræsentant i Danmark), meddelte jeg MJ Service og Agentur, at der kun kunne blive tale om at fortsætte dialogen på skrift. Jeg meddelte samtidig, at jeg absolut mente, hvad jeg skrev, altså at handlen enten måtte gå tilbage, eller at prisen måtte reduceres. Jeg fik følgende svar:

Som jeg kan forstå på dig, har du afslået tilbuddet om at vi tale om denne situation du opsat. Desuden har jeg forsøgt at ringe til dig i går på det telefonnummer du har angivet i vores aftale, men du har åbenbart ikke ønsket at ringe tilbage.

Såfremt du ikke inden 31. januar har overført det resterende beløb på 104.000,- kr. til nedenstående konto, vil denne sag blive overdraget til inkasso via min personlige advokat.

Desuden vil dine anklager blive behandlet af min advokat, allerede nu. Foruden dette, såfremt du lækker disse fortrolige oplysninger og anklager til tredjemand, vil der også rejses yderligere sag omkring dette.

For at dette optrin eventuelt hurtigt skal afsluttes, kan du komme med et seriøst tilbud, til endelig afslutning. Dette tilbud skal jeg have i hænde i dag. Såfremt du ikke fremsender et tilbud om endelig afslutning, vil min advokat under alle omstændigheder prompte få overdraget sagen. Når først sagen er overdraget til min advokat, vil alle omkostninger, renter, gebyrer blive tillagt dig.

Jeg beklager virkelig dette optrin af dig, men ser ikke anden udvej at løse det på denne måde.


Nu var det selvsagt ikke mig, der havde opsat nogen situation, men hos MJ Service og Agentur er man tilsyneladende af den opfattelse, at det er god kundepleje at true kunden med inkasso og stævning, hvis ikke kunden accepterer en handel, der er indgået på falske forudsætninger. Heldigvis kender jeg en smule til jura og retlige forhold, så jeg gav naturligvis ikke efter for virksomhedens trusler. For at give MJ Service og Agentur chancen for at komme til fornuft, meddelte jeg virksomheden, at den kunne orientere sig i straffelovens § 279 om bedrageri samt i købelovens § 42, hvorefter kunden kan kræve en handel ophævet, hvis sælger har handlet svigagtigt. Over de følgende dage forsøgte jeg endvidere at indgå i en konstruktiv dialog og nå frem til rimelig løsning, men den 30. december, efter stadig flere trusler og ultimatummer, slap min tålmodighed op. Jeg meddelte således MJ Service og Agentur, at jeg ville ophæve handlen og anmodede samtidig virksomheden om, at mit depositum per omgående skulle tilbagebetales.

MJ Service og Agentur har imidlertid nægtet at tilbagebetale mit depositum. Jeg fik således følgende svar på mit krav om tilbagebetaling og annullering af handlen:

”På baggrund af din seneste mail a 30. december 2009 20:25, bedes du fremover henvende dig til:

Advokatfirma Holck-Andersen & Tyge Sørensen
Nyhavn 6 
DK 1051 København K”


Jeg har naturligvis sat min egen advokat på sagen og er ikke et sekund i tvivl om, at MJ Service og Agentur vil tabe sagen og komme til at tilbagebetale mig mit depositum såvel som dække sagens fulde omkostninger. Det er imidlertid en ringe trøst lige nu, hvor jeg havde glædet mig som et lille barn til at få et sæt Stradivari hjem i stuen.

Men for at besvare det spørgsmål jeg stillede i starten af dette indlæg ”Hvor gammelt er et sæt Sonus Faber Stradivari, der er næsten nye og dårligt nok spillet til?”, kan jeg nu takke MJ Service og Agentur for at have beriget mig med den indsigt, at de kan være op til 5 år og 8 måneder gamle. Det var jeg ikke klar over, men måske er der tale om et ganske særligt sæt Stradivari, der kræver 5 ½ år eller mere, før det er spillet til. Jeg tror hellere, jeg må forhøre mig igen hos Sonus Faber om dette helt særlige sæt Stradivari, der angiveligt skulle kræve en årrække, inden det er spillet til.

Nu kunne det helt hypotetisk være tilfældet, at højttalerne næsten ikke havde været spillet på i deres næsten 6 år lange liv, men gennem lidt hurtig research fandt jeg ud af, at de blev taget i brug allerede i april 2004. Se følgende link (læg mærke til serienummeret 053 på kasserne):

http://www.hififorum.nu/forum/topic.asp?TOPIC_ID=28693

Sidenhen blev selvsamme sæt Stradivari endvidere anvendt i forbindelse med Audionords udstilling på Arken i 2004:

http://www.hififorum.nu/forum/topic.asp?TOPIC_ID=32701

Herefter har højttalerne haft skiftende ejere og har således være flittigt brugt over en årrække, indtil de angiveligt blev købt i sommers af MJ Service og Agentur.

Jeg håber, det fremgår af mit indlæg, at jeg ikke forholder mig fornøjet til sagen. Den fornøjelige tone i mit indlæg er ganske enkelt udtryk for, at man vel dårligt kan forholde sig andet end ironisk til MJ Service og Agenturs absurde kundestrategi. Jeg er mildest talt lige dele forbløffet og vred over virksomhedens adfærd, der synes at grænse sig til det groteske. Det ligger ganske enkelt udover min fatteevne, at man som kunde til et seriøst produkt skal udsættes for en sådan behandling. Jeg imødeser naturligvis, at MJ Service og Agentur kommer til fornuft og tilbagebetaler mig mit depositum, men jeg har selvsagt ikke de store forventninger til dette noget besynderlige foretagende.

Skulle der være nogen, som måtte være i tvivl om troværdigheden af mit indlæg, fremsender jeg gerne den fulde korrespondance med MJ Service og Agentur per e-mail.
SonusFaber
Medlem
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: lør jan 02, 2010 18:06

Indlægaf Chr. R. » søn jan 03, 2010 01:21

Av av, sikke et indlæg som jeg ser frem til at MJ svare på  :oops:
M.v.h.
Christian
Brugeravatar
Chr. R.
Udelukket fra forum
 
Indlæg: 1056
Tilmeldt: søn jan 11, 2009 14:48
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlægaf Thethe » søn jan 03, 2010 02:30

Det lyder som et firma der virkelig havde brug for 35.000,- og allerede har brugt dem inden handelen er færdiggjort.

Men handelen er vel først færdiggjort når varen står ved kunden og/eller papirer har en gyldig underskrift ?

Jeg er ikke et sekund i tvivl om at du, SonusFaber, står godt i denne sag
Thethe
Dobbelt Profil: "Cujo" Profil Lukket
 
Indlæg: 166
Tilmeldt: fre dec 25, 2009 20:42

Indlægaf sigma6 » søn jan 03, 2010 02:33

Jeg håber virkelig du får skovlen under det firma! :evil:
sigma6
Entusiastmedlem
 
Indlæg: 185
Tilmeldt: man nov 14, 2005 22:09

Indlægaf AM-E » søn jan 03, 2010 09:36

Sikke en kedelig sag du har fået på dine skuldre. Det er ikke første gang, at MJ "Service" er blevet taget i at drive en uærlig forretning. Sidst var det noget med en Primare RIAA til 4000-5000kr, som ikke kunne løses. Heldigvis var der en herre i Odense (som til gengæld driver en ærlig forretning) som hjalp den stakkels køber.

Det er selvfølgelig kedeligt at skulle ende som sorteper, og endnu mere tragisk at man ikke kan få sin drømmehøjttaler i hus, men jeg kan trøste dig med, at du står ret godt i din sag. Sælger har ikke handlet i god tro, og den produktbeskrivelse er jo en sand eventyr.

Jeg er ret sikker på, at du får dine penge tilbage samt dækket alle sagsomkostninger. Sådan bør det i hvert fald være, for uærlige og uetiske forhandlere er ingen tjent godt med.

Jeg sætter i hvert fald aldrig min fod i den butik.

Held og lykke med sagen, og håber du holder os underrettet når der sker fremskridt i sagen.
AM-E
Nyt medlem
 
Indlæg: 45
Tilmeldt: fre apr 21, 2006 20:04

Hej

Indlægaf jensen » søn jan 03, 2010 11:53

Det er jo lige sådan en sag der ødelægger det for os andre, men nu har jeg selv oplevet noget af det samme for mange år siden, det var også med til at jeg startet op med at sælge hifi, det var bare matin logan dengang.

Som jeg ser vil der også være et garanti problem, det bliver svært at opfylde det fra hans side af.

Det er godtnok en kedelig sag især for dig men også for sonus faber tænk at sådan et mærker vælger den salgs vej.
hvad nu
jensen
Branchemedlem
 
Indlæg: 1184
Tilmeldt: tirs okt 18, 2005 20:15

Indlægaf MarkJohansen » søn jan 03, 2010 12:39

Vi beklager dette indlæg.

Der har ikke været skjult noget som helst omkring alder på de højtalere. Da der i sommer blev nedskrevet en særsklidt aftale omkring denne handel, har køber været informeret om alt, også at der har været flere ejere af disse fine højtalere. Dette har dog ikke haft nogen som helst betydning for køber før nu.

Men nu når der skal betales for varen, så har piben fået en anden lyd.

Sagen er hos advokat, og der er lovet køber et svar hurtigst muligt.

Der tages naturligvis afstand fra de alvorlige anklager, og disse tages med i sagen. Derfor kommentere vi ikke mere i denne sag for nærværende.


mvh
MJ
MarkJohansen
Branchemedlem
 
Indlæg: 26
Tilmeldt: lør mar 03, 2007 15:26
Geografisk sted: Nordsjælland

Indlægaf SonusFaber » søn jan 03, 2010 12:55

Kære MJ Service og Agentur,

Hvis du vil snakke, må du fremlægge bevis for det, du skriver. Jeg imødeser gerne, at du fremlægger bevis for, at jeg skulle være orienteret om, at alder og brugsstand på det pågældende sæt Stradivari var 5 år og 8 måneder på købstidspunktet. Hvordan synes du i øvrigt selv det harmonerer med, at du fortæller mig i din første henvendelse, at de er (jeg citerer) "næsten nye" og "dårligt nok spillet til".

Noget andet er, at jeg skam har pengene. Det vil jeg bevise for dig, når jeg går ud og handler et sæt nyt eller næsten nyt sæt Sonus Faber Stradivari hos en af dine mere hæderlige kolleger i branchen.

For at der ikke skal herske tvivl om det finansielle i denne sag, poster jeg billeder af højttalerne, når de står i mit hjem.

Mvh.

Kristoffer
SonusFaber
Medlem
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: lør jan 02, 2010 18:06

Indlægaf Chr. R. » søn jan 03, 2010 13:02

Det mest afgørende i en handel som omfatter en brugt vare, må vel være: stand, pris og alder.

Hvad er der i den forbindelse oplyst og nedfældet i aftalen omkring alder? Hvad sagde salgsannoncen herom, samt hvornår kom oplyserne om den præcise alder frem, altså før eller efter der var indgået en (skriftlig) aftale?

Jeg tillader mig at gå ud fra, at pris og stand er der enighed om.
M.v.h.
Christian
Brugeravatar
Chr. R.
Udelukket fra forum
 
Indlæg: 1056
Tilmeldt: søn jan 11, 2009 14:48
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Indlægaf SonusFaber » søn jan 03, 2010 13:25

Hej Christian,

Jeg er helt enig.

I den købsaftale jeg indgik med MJ Service og Agentur, står der intet nævnt om alder. Der er til gengæld oplyst et serienummer (053) på højttalerne.

Set i bakspejlet var jeg naiv, men jeg regnede absolut ikke med, at den nu daværende repræsentant for Audionord og Sonus Faber i Danmark ville oplyse mig ukorrekt om højttalernes alder.

I e-mail af 12. juli 2009 oplyser MJ Service og Agentur mig således om, at højttalerne er (citat) "næsten nye". Virksomheden oplyser mig i e-mail af 13. juli 2009 om, at det pågældende sæt Stradivari har følgende stand og alder: "De står fejlfri og i violin rød. Jeg har ikke den præcise alder, men de er dårligt spillet til og har bare stået i deres kasser i ca. 1,5 år."

Den pågældende købsaftale er indgået d. 15. september 2009. Ved forespørgsel hos Antonio Donà hos Sonus Faber i Italien, opdager jeg d. 21. december 2009, at højttalerne er fra 2004.

Mvh.

Kristoffer

Mvh.

Kristoffer
SonusFaber
Medlem
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: lør jan 02, 2010 18:06

Indlægaf Hifiigen » søn jan 03, 2010 13:27

Det er jo vældig spændende at følge denne sag. Det er ikke en lille ubetydelig handel der her er tale om. Jeg er virkelig forbavset over, at Mark Johansen på den ene side fastslår at have oplyst, at varen er 5 år og 8 mdr., og køber (som ikke oplyser sit navn/initialer) på den anden side aldrig har modtaget anden information end at den er "næsten ny". En af de to herrer må næsten tale mod bedrevidende, og er virkelig på glatis her.

Hvis køber har ret, er jeg overbevist om, at en dommer vil dømme at varen må have lidt et ret betragteligt værditab i forhold til en "næsten ny" (under to år), for der er jo ikke her tale om en vare der øges i værdi med alderen, og at køber er blevet forholdt vigtig information i forbindelse med købers købsbeslutning. Tænk på værditabet på en bil eller al indbo, som forsikringsselskaberne jo jvf. deres tabeller oplyser om det årlige tab på i forbindelse med skade/røveri. Der kan let være tale om 40-60% tab, måske endnu mere, på de næsten 6 år. Køber bør også dømmes fuld erstatning for sagsomkostninger fordi han uforvarende er bragt i den situation.

Hvis sælger har ret håber jeg på tydelig genoprejsning for sælger, for i det tilfælde har køber handlet meget urimeligt i sine påstande og offentliggørelse og efter min opfattelse også ansvarspådragende.

Ka' næsten ikke vente på at læse mere om udviklingen!
Hifiigen
Medlem
 
Indlæg: 84
Tilmeldt: tirs jan 01, 2008 18:34

Indlægaf SonusFaber » søn jan 03, 2010 13:37

Kære Hifiigen,

Jeg sender dig gerne hele e-mail korrespondancen med MJ Service og Agentur.

Mvh.

Kristoffer
SonusFaber
Medlem
 
Indlæg: 59
Tilmeldt: lør jan 02, 2010 18:06

Hej

Indlægaf jensen » søn jan 03, 2010 13:48

Det jeg ikke forstå er dette.

Som impotør og forhandler så tager det kun 5 min at finde udaf alder på et produkt man sælger.

Hvorfor alder ikke er oplyst som det skulle man jo kun gætte sig til hvorfor det ikke blev gjort.
hvad nu
jensen
Branchemedlem
 
Indlæg: 1184
Tilmeldt: tirs okt 18, 2005 20:15

Indlægaf DELL_FAN » søn jan 03, 2010 13:51

MarkJohansen skrev:Vi beklager dette indlæg.

Der har ikke været skjult noget som helst omkring alder på de højtalere. Da der i sommer blev nedskrevet en særsklidt aftale omkring denne handel, har køber været informeret om alt, også at der har været flere ejere af disse fine højtalere. Dette har dog ikke haft nogen som helst betydning for køber før nu.

Men nu når der skal betales for varen, så har piben fået en anden lyd.

Sagen er hos advokat, og der er lovet køber et svar hurtigst muligt.

Der tages naturligvis afstand fra de alvorlige anklager, og disse tages med i sagen. Derfor kommentere vi ikke mere i denne sag for nærværende.


mvh
MJ


Det er pudsigt, at det gang på gang er dig der havner i disse situationer.

Der er tilsyneladende skaffet bevis for, at højtalerne er 5 år og 8 måneder gamle.
Sagens kerne er således ret klar:
Har du som erhvervsdrivende sælger, givet køber grund til at tro, at disse højtalere er næsten nye, ved at fortælle at de bare har stået i deres kasser i 1½ år og at de dårligt nok er tilspillede?

"Køber" har fremlagt bevis for, at du netop har indikeret dette. Nu har du så muligheden for at modbevise dette. Og måske skulle du være lidt mere konkret. Køber har jo tilkendegivet sin accept af, at du offentliggør Jeres korrespondance. Givetvis fordi han ikke mener han har noget at skjule. Og igen har du chancen for at bevise, at du heller ikke har noget at skjule. Lad os se den del af Jeres korrespondance hvor du gør køber opmærksom på højtalernes alder (5 år og 8 måneder), og ikke fortæller at de er næsten nye.
Hvis du har rent mel i posen, har du en masse potentielle kunder der læser med = Big business!

Vil du lade os se korrespondancen, eller vil du gemme dig bag en advokat?
DELL_FAN
Medlem
 
Indlæg: 77
Tilmeldt: tors okt 08, 2009 14:07

Indlægaf Per N » søn jan 03, 2010 14:08

Hvorfor handler man stadig med MJ service der har da snart været så mange sager med ham?

Hvis jeg skulle smide et større beløb ville jeg da undersøge sælgers service og forretning bare lidt, og en søgning på hifi4all på hans navn og der dukker lidt af hvert op.
Der findes kun 10 slags mennesker, dem der forstår binært og dem der ikke gør.
Brugeravatar
Per N
Seniormedlem
 
Indlæg: 530
Tilmeldt: tirs okt 10, 2006 20:05
Geografisk sted: Aalborg

Næste

Tilbage til Forhandlere


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte og 1 gæst

Brugermenu

Brugernavn:

Adgangskode:

Markedspladsen

Der er ingen annoncer på brugtmarkedet pt.