I forlængelse af nyt billedopload, kom jeg til at tænke på, hvornår går man egentlig istå.
Hvornår holder man op med at lære noget nyt, og hverdagen bare kører derudaf, med selvfølgelige variationer, så den ikke bliver ens?
De ting man har lært gennem tiden kører jo bare....men når der dukker nye ting op, der virker lidt besværlige, hoppes der så over fordi vi er vant til at der er som der er, og derfor fortsætter vi i det vante spor, eller prøves der på at forny en selv? Jeg mener gøres der forsøg på at gøre rygsækken tungere?
Efter jeg fik piskesmæld må jeg se i øjnene at det ikke kan lykkes mig at koncentrere mig særligt længe ad gangen, og at jeg kører hurtigt træt ved fysisk arbejde. Derfor kan ting som det nye billedopload-ting virke totalt uoverskueligt, og noget jeg ikke har lyst til at sætte mig ind i, fordi det forvolder mig mere kvaler end lysten er til at få nye billeder på.
Hvad får jer til at gå istå, eller hvornår gik i istå og kører i det samme spor? (hurtig behøver ikke svare her, fordi han er i samme spor altid og gået istå i mine og andres øjne)
Hvornår holder man op med at lære noget nyt, og hverdagen bare kører derudaf, med selvfølgelige variationer, så den ikke bliver ens?
De ting man har lært gennem tiden kører jo bare....men når der dukker nye ting op, der virker lidt besværlige, hoppes der så over fordi vi er vant til at der er som der er, og derfor fortsætter vi i det vante spor, eller prøves der på at forny en selv? Jeg mener gøres der forsøg på at gøre rygsækken tungere?
Efter jeg fik piskesmæld må jeg se i øjnene at det ikke kan lykkes mig at koncentrere mig særligt længe ad gangen, og at jeg kører hurtigt træt ved fysisk arbejde. Derfor kan ting som det nye billedopload-ting virke totalt uoverskueligt, og noget jeg ikke har lyst til at sætte mig ind i, fordi det forvolder mig mere kvaler end lysten er til at få nye billeder på.
Hvad får jer til at gå istå, eller hvornår gik i istå og kører i det samme spor? (hurtig behøver ikke svare her, fordi han er i samme spor altid og gået istå i mine og andres øjne)