Jeg har lyttet til Juilliard-kvartettens samlede mono-indspilning fra 1950. Det er forrygende! Der spilles med en isnende kølighed, som får det til risle ned ad ryggen, men samtidig også (hvor paradoksalt det end måtte lyde) med både passion og vildskab. Det er forrygende!
Desværre har jeg ikke hørt Juilliards 1963-indspilninger, som jeg ellers kan forstå, at mange af jer ejer. Men jeg vil ikke udelukke, at jeg anskaffer dem på et tidspunkt. Det er jo altid sjovt at sammenligne, og det andet udspil fra Juilliard siges at være markant anderledes (i øvrigt med kun 2 af de oprindelige medlemmer). Takács kvartetten, som ofte anbefales som en af de bedste nyere indspilninger, kunne jeg også godt tænke mig. Det kunne også være sjovt at lytte til andre historiske indspilninger, fx Végh kvartetten. Men indtil videre er jeg særdeles glad for mine "mono-Juilliards", som jeg fremover nok kommer til at høre oftere end min anden indspilning (Alban Berg-kvartetten), som ellers er i meget bedre lyd.