Jeg husker at der i min barndom og tidlige ungdom, blev sendt en jazz-udsendelse på P3 (ak ja - det var dengang) der måske hed Hotel Evergreen. Dengang havde jeg ikke begreb om hvad det var jeg hørte, men det giver mig alligevel en vis tryghed, selv at fortsætte ritualet med søndags morgen jazz. Og efter jeg har fået børn, er det blevet markant tidligere!!!!
Hvad skal det så være - det skal være jazz på den fede måde! Fed, svedig, doven jazz.
I dag ( er det lørdag, men jeg har taget forskud på glæderne) er jeg startet med en af mine absolut personlige favoritter, Shirley Horn og hendes trio. Hendes album "Violet for Your Furs" er en liveoptagelse fra "North Sea Jazzfastival" fra 1981, og har den rigtige sound, et lavt tempo, og hendes emotionelle stemme og piano. Det passer fantastisk til lejligheden. Jeg har flere af hendes album, og da de alle ligger stilmæssigt tæt på denne her, er hun en hyppig søndagsgæst.
En anden hyppig søndagsgæst er Ben Webster. I dag hører jeg " Ben Webster Meets Oscar Peterson". Det er et album, hvor Oscar Peterson Trio komplementer Webster på fremragende vis, og er en efterfølger til albummet "Soulville" som de lavede et par år tidligere. I særdeleshed nummet "When your lover has gone" har søndagsmorgen sound'en, men også "Bye Bye Blackbird" er et ekstra lyt værd.
Her var der et par søndag morgen bud. Ligger du inde med andre på fed, svedig, doven søndag morgen musik, giv da endelig dit besyv med.
