Godmorgen og velkommen til den ottende december!
Dagens tema: Mørke – på den fede måde….
Megen musik nydes bedst i mørke, og lige nu er der rigeligt af det, så her ruller vi med musik til, fra, i og om mørket.
Vi starter lige på og hårdt med en rigtig morgenkradser (©SES):
Det ”rigtige” første Mahavishnu-team: John McLaughlin, Jerry Goodman, Rick Laird, Jan Hammer, Billy Cobham. Dette var den eneste gang, temperamenterne gik op i en højere enhed, de enkelte kompositioner står af sig selv, og der bliver ind imellem økonomiseret bare lidt med krudtet (men heldigvis ikke hele tiden).
Rasende fart og poetiske øjeblikke.
Musikken til morgenbønnen – der kan udtales, som man nu synes…
Som et nyt og bedre menneske tager vi nu fat på:
Sange om arbejde, uddannelse og lidt om Gud og andre sunde sager før daggry:
Ali Farka Touré: Niafunke.
Den bedste skive jeg har lige nu. Jord, sand, kamellort, alt sammen lyslevende in your face. Optagelsen er helt i top, sangene i den lokale dialekt og musikken nærmest ”saddle up your camel” – blues, ja jo, måske, men der er ingen Amerika her.
…aner man så småt en lys stribe i østen…?
Til at akkompagnere den gryende dag, denne:
Abdullah Ibrahim (Trio): African Magic
Live fra 2001. Her arbejdes igennem uden afbrydelse. Allmusic bruger termer som ”..his cubistic style of deconstructing and reconstructing…” og hvad ved jeg – men det swinger helt forrygende. ”A must-have for any serious jazz collection.”
Morgenmusikken har været mere spirituel end spirituøs, det rådes der bod på efter solnedgang, hvilket er lige om lidt, først får de blege timer lige lidt med på vejen:
Michelle Shocked, hvis solen skinner lidt, så mindes man sin egen barndoms Smalltown.
Beth Gibbons, hvis det rusker og raser og skyerne farer over himlen. Mens vi venter på det Portishead album, vi er blevet lovet. Gibbons knudrede indre udredes sammen med Paul Webb fra Talk Talk på et album, der musikalsk er meget ligetil (for det meste). Her dominerer rigtige, akustiske instrumenter og resultatet er stilfærdigt og ganske melankolsk. Tæppet op til næsen, og ild i den imaginære brændeovn.
Kuusumun Profeetta, hvis himlen er blygrå, og det står ned i stænger. Finnerne kan bare det der med at vække den slumrende vinterdepression for at fortælle den, at den godt kan slumre videre. Musikken er sådan noget underligt, skævt akustisk folk-noget, og jeg fatter ikke en meter af, hvad der bliver sunget, men det griber mig.
Lyset svinder endelig, så er det tid til den musikalske ækvivalent til en kop varm chokolade:
Isaac Hayes: Hot Buttered Soul
Hvilken titel! Hvilket cover! Hvilken musik!
Og præcis som med varm chokolade bliver det vammelt ved overdrevent indtag…
NU! Skal dyret lukkes ud:
John Campbell: Howlin Mercy
Tung, kantet, mørk, farlig, sumpet og rasende god hvid mands blues. John Campbell kunne have drevet det rigtig vidt, hvis ikke han var død af et hjertetilfælde som 41årig. Her må spilles HØJT. Børnene flygter formentlig sammen med konen ud i natten, men det giver så mulighed for også at fyre denne her af:
Velvet Underground: White Light/White Heat
Sex, drugs and violence. Føj, hvor er det godt. Fik John Campbell ikke ryddet helt ud i dit skab, så sker det her. Rockhistoriens mest modbydeligt-fantastiske album?
Således renset – og træt – kan der sluttes af med lidt meditativ musik:
David Sylvian: Dead Bees on a Cake
Dette er en vidunderlig skive – holdt i et helt lavt leje. Det er utrolig meget plads i musikken – tomrum til selv at fylde ud. Sylvian er buddhist, og dette er musik fra et menneske, der giver slip – eller også er det en gang højrøvet selvforherligelse. Under alle omstændigheder et det en fantastisk plade at gå i stå til. Nu i seng – men husk først at få familien hentet ind.
Alt dette bør jo skylles ned med noget godt, mørkt øl. Vi er ude i noget snavs nu: Discount! Det er faktisk muligt at få øl til under 100 kr. literen – udmærket øl. Dette øl er så discountet, at det ikke engang har sin egen hjemmeside – har man kendt mage!
Fra Vestfyen
Må vi anbefale alen først og stouten siden hen! Dejligt, sort, mættet, storslået og – billigt.
Sådan noget øl kan vel sælges så billigt, fordi reklamebudgettet er nærmest nul. Reklamer er noget møg, i bedste fald ligegyldige.
Det er faktisk ikke så længe siden at Carls Special og den bortgangne Gamle Carlsberg kunne fås for en rund femmer i Iso og lignende steder. Jeg måtte af med 7,50 for at prøve det nye medlem af familien Carl, og den smager af - Carl. Til en pris på 4,50 burde Vestfyens Ale have 98% af det danske ølmarked, men pas på, det er ikke en bilistøl, den holder 5,7% vol alc
Bortset fra nogle ganske få, forstås, der har fat i den lange ende:
Til slut en formaning ovre fra det rigtig mørke:
”Som barn vidste han præcis hva han ville, han ville styre en mægtig stor kran
Han endte som halvskaldet funktionær ved Almindelig Brand”
Niels Hausgaard: I Fornuftens Land
Det rimer glimrende på jysk....
Tilbage er blot at ønske en rigtig glædelig jul.
Jeg fryder mig dagligt over de fantastisk gode og farverige låger...
I morgen er åbningsceremonien ved Troelsmeister.
.jpg)
der er for meget at kommentere på. Fortsæt endelig! Bedste kalender jeg kan mindes... 
. 
