Hvad fanden sker der...

[Lydcentrum]

Forvrægning????
Lua har lavet forstærkere der måler bedre end alle transistorforstærkere. Og det er rør. Lua NO 6. og Lua NO 7.
I Stereo 3-2006 sætter de nye målerekorder. Men Per N. er da rigtig i sin opfattelse af at rør ikke "dur". Men det gælder altså ikke for ca 2% af de rigtige konstruerede.

[mr.superetik]

Ja og nej, bare et personligt ønske om at adskille fysisk og fakta fra lytteoplevelser og andet subjektivit, eftersom de fleste diskussioner ender med at være kun den ene eller den anden, hvilket er ret kedeligt på flere niveauer.

Kim.

Det er helt urealistisk ikke at inddrage det den enkelte, finder mest korrekt, når der tales om det ene vs. det andet.  Men om ikke andet kunne det måske medføre, at debatten forsøgte at forny sig selv og prøve at overskride området subjektiv vs. objektiv tilgang til musikformidlingen. Vi ved nu, at debatter herom er dømt til at ende i det rene bavl.Så det kunne da være ganske spændende om der kunne komme nogle mere fysiske betragtninger angående dette områåde, der j i sig selv har det med at skille vandene

[Lydcentrum]

Omni. Det lyder jo meget charmerende. Men er det høj troværdighed?? High Fidelity.
Rummet skal helst have en efterklangstid på 0,3 til 0,4 sekunder. På den tid skal den refekterede lyd være dæmpet mere end 60 db.

[Hiraga]

 

Jeg er enig med Kibri i, at rør bør indgå i afspillekæden i et eller andet omfang.

 

 

af hvilken årsag? (fuldstændigt åbent spørgsmål til alle)

 

Der er selvfølgelig mange delte meninger om lyd men mht at rør skal blandes ind i kæden og hvorfor, er mit bud og erfaring at rør det rigtige sted (som regelt forforstærkeren) kan kompensere for transistorens uheldige egenskaber.

 

Forstået på den måde at røret kan "blødgøre" transistorerne og tilføje musikalitet, uden at lukke lyden sammen.

Man kan godt få transistorforstærkere der så at sige går den anden vej (samme vej som røret), men de lukker lyden sammen samtidig med at de kompenserer for "de andre" transistorer.

 

"Logisk" ville nogle så nok sige, jamen hvis de kan "blødgøre" og tilføje lidt musikalitet, hvorfor så ikke bruge dem i hele kæden.

Der er min vurdering at rør kun duer i forforstærkere eller i udgangen på signalkilden.

 

Kort sagt kan røret file skarpe kanter væk og tilføje musikalitet uden at lyden bliver lukket det mindste, iøvrigt den eneste komponent der evner denne ting

 

Det er kun min erfaring, ingen siger den er rigtig men det virker på denne måde her hos mig.

Andre får sikker andre resultater og sådan er vi heldigvis forskellige.

[3DX]

Hej Otto,

havde du ikke travlt

Aldrig for travlt til lidt livlig diskussion... Men at skrive en omfattende og dybdegående forklaring fra bunden omkring hvordan billedkvalitet hænger sammen, det tager trods alt lidt længere tid...

jeg kan nyde musikken lige så meget i bilen (med en 20 år gl. headunit) som der hjemme.
men jeg kan ikke nyde kvaliteten, indlevelsen, tilstæde oplevelsen der, som der hjemme.
og der er kvaliteten alt afgørende. man kan ikke ha' til stede oplevelsen, hvis kvaliteten af/på mediet er så ringe at det skygger for det at nyde musikken.

Dér er det så at jeg mener du (og utallige andre) er for fordomsfuld omkring hvad der er musik-indlevelse, og hvad der er lydkvalitet, og dermed hvad det vil sige at "lytte efter musik" frem for at lytte efter lydkvalitet. Hvis dét du ønsker i musikken når den gengives så godt som muligt, er indlevelse, nærvær, nerve, eller hvad du nu vil kalde det, så er det dét du skal lytte efter. En anden lytter måske efter andre ting i musikken, og så er hans definition af den bedste musik-oplevelse måske anderledes end din. Én vil følge rytmen, en anden finder det vigtigere at det er nemt at følge og forstå sangstemmer.

 

 

 

Øhhh, det er så her jeg mener du er fordoms fuld  der er INTET der modstrider i at kunne nyde musikken for det det er, og i at ville have den højeste lydkvalitet at lytte på, når den nydes. Det er som om, disse "musik" lyttere, mener vi "hifi" lyttere har glemt at høre efter tekster, musik også. intet kunne være mere forkert. men vi sætter bare pris på at den formidles bedst muligt.

 

Dét jeg mener er, at hvis forskellen i kvalitet gør at du får mere indlevelse derhjemme, hvorfor så ikke tage fat i dén indlevelse, og lede efter dén når du lytter til forskelligt udstyr? Hvorfor er det at de fleste hifi-entusiaster holder op med at lytte til musik, når de skal bedømme hvilket udstyr der er bedst? Vi kender alle sammen dén med at vi har nogle bestemte indspilninger, der er supergode og hvor vi lytter efter nogle bestemte detaljer, men som er noget musik vi i bund og grund ikke gider høre på (for nogle er det ikke engang musik!)

 

 

 

jeg for ikke mere indlevelse, jeg for bedre indlevelse. giver det mening  jeg nyder musikken på forskelige niveau i bilen og der hjemme. i bilen er det indholdet der tæller, der hjemme er det kvaliteten af indholdet der tæller.

man kan ikke sige enten eller.

 

 

Kort sagt: Hvis du har en plade du ikke gider høre når du sidder i bilen og lydkvaliteten er væk, så der kun er musikken tilbage, så er dén plade uegnet til at vurdere udstyr med.

 

 

kort sagt NEJ, men jeg kan sikkert godt hører noget i bilen som jeg ikke ville kunne hører der hjemme.

 

[3DX]

 

Jeg er enig med Kibri i, at rør bør indgå i afspillekæden i et eller andet omfang.

 

 

af hvilken årsag? (fuldstændigt åbent spørgsmål til alle)

det må være fordi det IKKE er neutralt. ellers giver det jo ikke mening

[kongruens]

Her er den efterlyste videnskabelige subjektivitet: http://www.milbert.com/tstxt.htm

 

Mvh

[Lydcentrum]

No.6

Testzitate Stereo 3/2006:
Die Lua- Monos bekamen es mit ebenso renommierter Konkurrenz in Form der Mark Levinson No.434 zu tun, die extrem akkurat, neutral und stabil ans Werk gehen. Lua hielt mit enormer Klangfarbenviel- falt und einem Schuss Wärme erfolgreich dagegen. Zudem stampfte sie eine Bassgewalt in den Raum, die ihr zur Ehre und den MLs zum Patt gereichte. Einzeln bereits hervorragend, bescherte uns die Lua- Kette aus Appassionato, No.7 und zwei No.6 schließlich ein Erlebnis der absoluten Sonderklasse. Derart stimmig, luftig und souverän hat es uns im Hörraum noch selten weggeblasen. Das muss man gehört haben. Die Röhre lebt.
Die Top-Monos von Lua bieten erzstabile Leistungsauasbeute und ungeheuer schnelle Signalverarbeitung. Dabei verbinden sie die Halbleitern nachgesagte Autorität mit dem Charme,
der -angeblich- nur aus Glaskolben kommt.
Technik:
Die Klirrverzerrungen sind es dann aber, die uns zum Staunen bringen: 0,0018 % bei 50 Milliwatt und 0,017 % bei 5 Watt sind für Röhrenverstärker geradezu unglaublich gut, der Klirr steigt erst nahe der Vollaussteuerung deutlich an. Ähnliches ist über die Intermodulation zu vermelden, sie ist zwar etwas höher, reicht aber immer noch für eine Sensation. Mit Signal- Rauschabständen von 84 Dezibeln für 50 Milliwatt und 104 Dezibeln für 5 Watt bringt der Reference No.6 nicht nur endgültig seine Halbleiter- Kollegen in Bedrängnis, er egalisiert sogar deren Laborrekord. Die obere Grenzfrequenz liegt über 110 KHz, was für eine “schnelle” und phasentreue Signalverarbeitung spricht.

 

Det var så testcitatet fra Stereo 3-2006. Så meget om rør der måler dårligt........

Men bare at smide et tilfældigt rør apparat ind i kæden for at få det til at lyde tåleligt, det holder altså ikke. Så skal man være mere end heldig.

Et valg af rimelig klangneutrale apparater og højttalere, er altid at foretrække som udgangspunkt. Ellers er det jo nærmest svært at få en "ordentlig" gengivelse.

Nogle producenter har selvfølgelig et komplet program, og for det meste, vil de være afstemt til hinanden så de danner en synergieffekt.

Netralt jo. Men rør giver normalt et lille tilskud at varme større klangfarver og mere musikalitet, i modsætning til digitallyd, for at sammenligne. Der skal bruges div. filtre mm. for at få den røragtige klang frem. Og for dem der ikke har oplevet en ordenlig rørfætter, venter der en af de bedre oplevelser.

[Mufus]

Hej Per N..

Hvis din første antagelse er korrekt, må jeg advare imod at gå til koncerter i lukkede rum.

Audio-rør er ikke ulinære i audio-området. Teknikken er måske gammeldags. Der findes et hav af info på nettet.

 

det er jo så koncerten der lyder sådan, den er allerede optaget med den lyd på cd'en hvis det er en sådan koncert, der er ingen grund til og tilføre mere rum sovs med en masse reflektioner fra omni princippet som skulle have været droppet for mange år siden, kan man ikke lide lyden fra sine skiver hjælper det nok ikke en og købe omni højttalere i det lange løb.

 

rør er ganske ulinære i alle områder i forhold til en FET eller en transistor endda, så det mest korrekte til og gengive noget som helst med vil jeg virkelig gerne vide hvad du begrunder det med? Hvis det er noget må det minimum være de 2 jeg lige nævnte og ikke røret, da de er bedre.

 

Jeg har her vedhæftet karakteristikken først for en irf 240 FET også for et kt88 i ultralinær:

 

Indlæg ændret af administrator, da billeder indrykket side om side sammenlagt ikke må være mere en 600 pixels.

 

Vil du lige være sød og forklare hvordan et rør kan være det mest korrekte?

Ulineariteten i både rør og transistorer er et problem. Hvis man ikke tog hensyn til ulineariteten i transistorer, ville det da også give problemer. Men det behøver ikke være et problem - hverken i rør- eller transtorforstærkere. Jeg tror derimod, at en væsentlig del af den bløde "rørlyd", slet ikke kommer fra rørene, men fra udgangstransformatoren.