3DX skrev:enig, men jeg har lavet et anlæg der spiller hifi, fordi jeg syntes beløningen for at at det spiller hif er enorm ved musik lytning... når denne er lavet i den rigtigt kvalitet.
men med den kvalitet cd'er der er bliver mere og mere alm. så er man da fristet til at lave noget rør, omni halløj, som ikke er så kritisk mht. plade kvalitet.
Det jeg mener med hifi vs. musik-lytning er at det ikke kun er et spørgsmål om hvilket anlæg man har. Det er en kombination af hvad man lytter efter når man lytter til musik, og samtidig om man har et anlæg der matcher dét. Hvis man "lytter hifi" mere end man lytter til musik, så bliver man ikke automatisk musikelsker fordi man køber rørforstærkere. Omvendt, så forstår en musikelsker ikke nødvendigvis hvorfor hifi-lytning er fedt, fordi han får et hifi-anlæg.
Derfor er det hele indgangsvinklen helt ovenfra, man skal overveje. Hvis du køber et anlæg ud fra dets evne til at gengive lyden "hifi-rigtigt", i en _forventning_ om at så fungerer musikken bedst, så er det ikke sikkert det fungerer i sidste ende. Hvis du i stedet køber anlægget ud fra den omvendte tese: Hvis musikken fungerer, så må det nødvendigvis være den rigtige lyd, så ender du med et anlæg der _med dine ører_ er optimalt til at høre musik på.
Det er faktisk simpel matematik. Hvis:
Lydkvalitet = Musikglæde
så kan vi også sige at:
Musikglæde = Lydkvalitet.
Hvis du kan gå efter lydkvaliteten, og vide at dét giver dig den største musikglæde, hvorfor er det så forkert at gå efter musikglæden, og konstatere at dén lyd der leverer dét, nødvendigvis må være den bedste lyd?
Hvis du køber et anlæg med en bestemt lyd i forventning om at så får du musikglæden, så gætter jeg på at du får samme problem - måske bare på nogle andre plader. Jeg er meget uenig i tesen om at de anlæg der gør dårlige indspilninger mest tålelige, er anlæg der sovser detaljerne ind og ikke har noget attack. Jeg oplever det nærmest modsat faktisk: Jeg kender et par stykker der har nogle ikke specielt dyre anlæg, som ikke er synderligt "hifi", men som giver et utroligt "hul igennem" til musikerne, de er om noget netop IKKE indsovsede, men ekstremt åbne og på mange måder pågående. De gør det bare på en måde så man kan lytte "forbi" lydkvaliteten, og ind til musikken. Hvis anlægget bare sovser lyden til, så får du ikke musikken frem, så dæmper du bare både lydkvalitet og musik. Det er jo ikke dét der er meningen.
Jeg vil anbefale at man øver sig i at opdele lydkvalitet og musik. Prøv at lytte til hvad der foregår i musikken, og samtidig glemme lydkvalitet. Prøv gerne det omvendte også. Hvis et anlæg gør det nemt at følge lydkvaliteten alene, men ikke nemt at følge musikken alene, så er der enten noget galt med anlægget eller måden man lytter på (medmindre hifi-oplevelsen er målet i sig selv, selvfølgelig). Først og fremmest, så gør det fordomsfrit, og lad være med at sætte lighedstegn mellem "at lytte til musik" og dén lydkvalitet du forbinder med de mærker (eller konstruktionstyper) der oftest slår på "musikalitet". At definere musikglæde eller "musikalitet" som en bestemt type lyd, er netop at dumpe i øvelsen med at adskille lydkvalitet og musik.
Mvh. Otto
