Ugens skive - en kilde til inspiration

[Bulgroz]

Ja altså jo flere der deler ud af deres musik erfaringer jo bedre, så smid den gerne derop for min skyld, det vigtigste er bare at alle kan anmelde og at det ikke nødvendigtvis skal pusses af før andre må se det. Musik nu! inspiration nu!

[becker]

Det var egentligt også i den dur jeg oprindeligt havde tænkt det, og fundet inspirationen til tråden fra. Så becker ... you are it

Hov hov - don't shoot the messenger.

Jeg vil gerne lave en ugens cd, men det bliver altså ikke lige nu. Så du er nødsaget til at finde en anden i næste uge

[Bulgroz]

Jammen så er den i luften igen, grib og skriv det her, eller lad tråden dø igen

[MGPProjectS]

Hey Zorg.

Inspirerende læsning!

Kan du ikke lige skrive, hvad CD'en med G3 hedder. Har været på jagt efter den et stykke tid, efter jeg kom hjem med en "forkert" G3 (G3 Live).
Mener også den findes i en DVD-udgave?

[Bulgroz]

Hej MGP

Tak skal du have, prøver at give lidt igen når tiden tillader det

DVD udgaven kan du læse om her
http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=am ... xsa93gr23f

Den er også udgivet på CD, prøv at checke f.eks. amazon, de plejer at ligge inde med det meste, men den er sikkert fedest på DVD hvor du får det hele med.

[MGPProjectS]

Takker...!

Har du lagt øre til Blue Junction's "Dating"?
DualDisc med Live-DVD og Studie CD - en fornøjelse

[Bulgroz]

Nææ, men det kan da være en ide! du kan jo lave en "ugens skive" over den? lokke lokke

[MGPProjectS]

Nææ, men det kan da være en ide! du kan jo lave en "ugens skive" over den? lokke lokke

Skal se hvad jeg kan gøre. Har faktisk ikke set eller hørt dem i fuld længde endnu. Damn kids - lov'em

[gurdet]

Alright, så prøver jeg:

 

Dette er et dugfrisk indkøb, og følgende bliver derfor fra hoften.

Howe Gelb kender jeg kun ganske lidt til, men jeg kan forstå, at han har været med i adskillige år, bl.a. i Giant Sand sammen med de to Calexico herrer. Gelb har vist nok lidt et ry for at mangle fokus, og de to albums jeg har hidtil har hørt - lånt på biblioteket - har begge døjet lidt med dette. De har spændt fra det støvede og uforståelige til det støvede og sublime, men har haft øjeblikke nok til, at Howe Gelb er blevet hængende i min erindring.

"Sno angel like you" er hans seneste album, udgivet i år, og jeg har stødt på nogle ganske positive anmeldelser af den. Altså blev den indkøbt - i går...

 

Ingredienserne på albummet er først og fremmest Gelb med stemme og guitar, trommer og så ... Voice of Praise Gospelchoir.

 

Gelbs stemme lyder som Lou Reed meets mister E, visse steder så meget som Lou Reed, at man bliver lidt urolig. Musikken er - hvis vi glemmer gospelkoret et øjeblik - en knastør ørkenblanding af blues, rock og country (på den fede måde), guitarspillet sejt, men nøje afmålt, kun ind imellem stikker han afsted i en forreven solo, og hele sceneriet er dovent og måske endda en lille smule "sjusket". MEN så er der jo gospelkoret, der gang på gang træder til, lige når man er ved at kvæles i ørkenstøvet, og vederkvæger sindet med de lækreste vokaler. Det er lige præcis doseret, så de to vildt forskellige ingredienser supplerer og fremhæver hinandens bedste egenskaber - ja, jeg kommer uvilkårligt til at tænke på den gamle tuborg reklame med den tørstige mand. Sådan er balancen, en stadig vekslen mellem det tørstfremkaldende og det vederkvægende.

Cd'en fik fire ture uden afbrydelse til stadig voksende begejstring, ganske vist mens jeg gik og nussede rundt med andre ting. Efterhånden blev Gelb ejermanden til stemmen, så jeg slap for at gå og græmmes over, hvor længe det egentlig er, siden Lou Reed har lavet en god plade. Jeg kunne mærke, hvordan solen brændte mine kinder, og jeg følte, hvordan min sjæl blev lutret.

 

Jeg er ikke sikker på, at Sno angel egner sig til intens sololytning, til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at den vil blive en mægtig følgesvend til noget øl i behagelig selskab, sprængfyldt som den er med krads guitar og sjælfuld gospel.

 

I øvrigt synes jeg, at både cover og titel udstråler samme stemning som musikken. Det er helstøbt, og det er godt gået...

 

Mvh      

[Bulgroz]

Så blev det købt lidt ind i prog rock genren igen, og det skal da blive til en ugen skive(r) her meget snart når jeg får hørt godt på dem

[Dejen]

Ja da!

Jeg ved godt, jeg måske medvirker til at skrue forventningerne højt op - men skidt; Transatlantic's musik kan holde til det  

Spørgsmålet er så, om de kan kandidere til "ugens skive" når man medtænker, at det næsten tager en uges tid at få de laaaange numre hørt igennem  

God fornøjelse!

MVH

[Bulgroz]

Transtalantic – SMPTe

Efter at have hygget mig længe med bands som Dream Theater, Symphony X og Spock Beard var det tid til at prøve nyt inden for prog rock genren. Men hvor skal man starte? Heldigvis har vi en der ved bare en lille smugle mere om prog rock end undertegnede, nemlig Dejen. Jeg har fulgt med i diverse tråde om prog rock og her faldt jeg så over Transatlantic. Det er en såkaldt supergruppe bestående af Dream Theaters trommeslager Mike Portnoy, Niel Morse fra Spocks Beard, og en Ronie Stolt fra Flower Kings – og rosine i pølseenden blev Marillions Pete Trewavas! Uha uha for en samling. Kun Ronie Stolt havde jeg ikke hørt før, men resten af gruppen var jo rent guld.

Så slog jeg til og købte de to studie albums de har udgivet ind til videre…



Det første album hedder SMPTe, hvilket er forbogstaverne fra medlemmerne af gruppen og lige et ekstra ”e”, men tilsyneladende også en slags kode? Det skal jeg dog ikke gøre mig klog på, men læs selv videre på Dream Theaters side.

Så kom skiven i og umiddelbart røg der prog elementer som skidt fra en spædekalv ud i stuen, uha der var meget og det er komplekst. Det første jeg sad og savnede var en rød tråd i pladen, den består af meget forskellige numre der ikke bruger det gamle kneb med at genbruge elementer – en ting jeg ellers holder meget af i prog rock genren. Men de enkelte numre i sig selv har en stor lytteværdi, de får hårerne på armen til at rejse sig som de skal gøre når musik rammer lige der hvor det gør godt. Det er sjældent jeg støder på skiver, hvor det egentligt kan lyde som en opsamlings skive hvor det er en række ”best of” elementer der er lagt sammen, som holder alligevel. En af fordelene ved de har skruet skiven sammen på denne måde er at sangene i sig selv får frit løb. Jeg lover at du ikke kan gætte hvad de finder på om 2 minutter, hvilket er forfriskende men også en ting man skal være bevist om – det er ikke pladen du sætter på for anden gang kl. sent og regner med at kunne følge den i alle facetter.

Dejen fortæller at en af årsagerne til stilen er at den blev til på kort tid og derfor sikkert er skrevet mere i hver sin lejer end som en helhed.

Hvem skal så købe den? Ja personligt syntes jeg ikke du skal starte der med prog rock, det er pladen for kompleks til. Men har du hørt det mainstream (hvis man kan kalde prog rock det) du skal og har mod på noget mere, vildere, udfordrende, så slå til – du vil ikke fortryde det.

Næste uge lytter jeg på det andet album, Bridge Across Forever.

Eksterne Links

Dream Theaters side om Transatlantic
http://www.dreamtheater.net/info_projects.php?s=transatlantic

All Music
http://www.allmusic.com/cg/amg.dll?p=amg&sql=11:wnh9kemtaq7c

Billeder
Ronie Stolt


Mike Portnoy


Pete Trewavas


Niel Morse

[Bulgroz]

Transatlantic  - Bridge Across Forever
    

Den anden udgivelse fra Transatlantic er alt og intet af det den første var. Hvad er nu det for noget sludder? Jov ser du, hvor den første skive var udfordrende og kompleks, med store forskelle hen over stykkerne er den anden sammenhængende, en rød tråd der går igen og igen. Hvad har de til fælles? Det er fremragende prog rock, punktum. Pyha, hvad er der så mere at sige om skiven – masser, hvis du altså gider læse mere inden du køber det.

Du behøver bare 20 sekunder før du har hoved temaet. Et par ganske få toner spillet på en måde så du vil stå mange morgener i badet og fløjte, nynne og tromme med. Det er som fløjte sangen fra kill bill, den sidder der og den sidder fast. Det gør den også på Bridge Across Forever i varierende udgaver – af og til forsvinder den, giver plads til lej. Ja titel nummeret er ganske afdæmpet og kort (hvis man altså kan sige det om noget prog rock) men det er som alt andet på pladen, det leder op til hoved temaet. Du kender det godt, du har hørt en sang 1000 gange, du elsker den, du kan huske hver en bid af melodi og komposition – her får du det så serveret på et sølvfad bestående af en fremragende prog rock skive. Nu pakker jeg superlativerne sammen for jeg skal over i sofaen og fløjte med.

Hvem skal købe den? Alle, det er den klassiker det første album nok er for kendere, her har vi indpakningen der ikke kan spilles på p3 men burde når ud til alle. Det er sjældent jeg har hørt noget af samme kaliber.

Eksterne links

Transatlantic’s side http://www.transatlanticweb.com/#ed_op#br>
Audio klips fra skiven http://www.transatlanticweb.com/media.php?p=audio#ed_op#br>
Mike Portnoy’s tanker omkring hvorfor han bedre kan lide Bridge i forhold til SMPTe http://www.mikeportnoy.com/about/mpfaq/ ... ldAuto=492 (meget sjovt at læse efter jeg selv tænkte i de samme linier)

Koncert billeder http://www.antgel.co.uk/music/transatla ... html#ed_op#br>

 

[Bulgroz]

Næste uge hører jeg Maroon 5, med Songs about Jane. En rigtig radio basker skive, men holder den?