One week – on a lovely beach with a handful of lovely beech…...
Det kunne også være en tråd om den berømte øde ø, men det her vil jeg hellere end på en øde ø. Jeg er ikke bekymret over at de ikke alle har 5 stjerner i allmusic, der er jo mig der lytter.
Men kapitel 1 drejer sig om 10 skiver fra pop/rock scenen med kvinder i hovedrollen. Jeg kunne nemt rable 50 andre skiver af – men jeg har tænkt mig lidt om – her er nogle som i min verden betyder lidt mere end andre.
Når jeg ikke er i klassikken er det oftest lidt i det lette jeg trives – sådan en slags balance.
Henad vejen – der går noget tid – vil jeg skrive flere kapitler om mine tilholdsteder i musikken. Der er mange: On the Sunny Side of the Street – Swamp i deltaet and up the river to Chicago – Blåt og koldt med indre varme – Pearls from the Old Gold Mines – jeg kommer til at kræse og kredse meget om klassisk. Jeg håber at få gæster til at hjælpe mig hvor jeg er på bar bund. Lad os se hvad der sker.
Disse piger skal med på min beach tur.
Emmelou Harris er en lang kærlighed. Selv i den lange periode i 70-80’erne, hvor 98% af al lytning var klassisk musik, var hun en af de få light musik jeg orkede. Og det gør jeg stadig. Jeg faldt for en utrolig ærlig glæde ved at synge, og den evne hun har til at gøre enhver sang til hendes. Hendes country stil er oftest rocket, men når hun i ballader virkelig gir den country sødmen gør hun det rent og og krystal klart så man får ikke sukkerchok. Hos Emmylou er det den gode sang der kommer først, berømmelse og hits er ikke prioriteret højt.
Hendes 5 første skiver er et must have. Cimarron er no 9, men er den jeg helst hører i dag (både vinyl og cd). Hendes longbox med 3 cd’er over hendes lange karriere er minimum hvad man skal have. Longboxen er fyldt med billeder af den utroligt dejlige kvinde, som mange amerikanske ”blends” er hun udstyret med de lange lange lange smukke ben, ender de nogensinde? Forelsket? Yep forever.
Eleanor McEvoy : Yola
Det fine HIFI+ og den lige så fine web shop Vivante fristede med så megen omtale af McEvoy’s Yola at den måtte webbes hjem. En af de skiver som wifi straks tog helt til sig. Musikken er 1. klasse og teksterne endnu bedre.
Virkelig en lyt efter plade, altså lyt efter tekst ikke om de rasler med nodepapir. Den måtte også haves på vinyl – og den kom samtidig med at vi skiftede til Nottingham og Obelisk. Dette skift glemmer vi aldrig, så udover at pladen er en af ”vore”, så kan vi huske at det var den første der blev spillet så snart Klaus (Lydbutikken) havde fintunet Nottingham. (Nottingham/Obelisk det bedste vi har gjort- men det er en anden historie).
Heather Nova: Storm
Ballader, guitar pop, hard rock. Først en lidt anonym plade – men da vinylen kom i hus begyndte vi at spille den meget mere. Af den hær af rock piger der kom for 10-12 år siden er hun den der holder ved hos os.
Rosanne Cash : Spinning Wheels
Det er bare så helstøbt et album, og en fejl at den er sprunget over i så mange år, men børn af berømtheder leverer sjældent varen. Rosanne gør. Er fra 1993, så har butikken lager endnu koster den ingenting = sikkert 39kr eller lignende.
Bonnie Raitt: Luck of Draw – Americas svar på Sanne Salomonsen. Rock, blues, country - Bonnie mixer disse til sin egen stil. Hun er jo aldeles fremragende på guitar, og har medvirket som slide på utrolig mange af andres rock/bluesplader. (Katie Webster, Junior Wells siger beskeden fra demensbeholderen).
Wifi oplevede hende for et par år siden i København. Hun holder siger wifi,
behøver ikke et studie til fejlrettelser, hun kan også uden sikkerhedseler.
Den lille rødhætte har virkeligt klaret at lege med de store ulve.
Rickie Lee Jones: Pirates
Kender den snart rigtig godt – når en af vore venner er på besøg (og det bliver altid meget sent) så går han ikke (selvom whisky’en er væk) før jeg sætter ”Woody and Dutch on the slow train to Peking” på som ”morgenmusik”.
Rickie er stadig god – men noget slidt. Men hun går i hjerteregionerne, er der nogen der synger med større smerte i stemmen?
Joni Mitchell: Wild things run fast.
At vælge en Joni plade er svært der er mange kanongode plader. En personlighed der dyrker mange facetter f.eks. maleri – hun er oftest (altid?) mester for covers og design af pladenoter. Wild things er ret enkel i forhold hendes andre – men jeg kan godt den herlige direkte rock feeling – en sjov coverversion af "Cool Water" og af ”Baby I don’t care” som Elvis brugte i filmen Jailhouse Rock. Kender den kun som vinyl – men den herlige referenceootagelse kan næppe være ”digget” helt i stykker
Dette er det smukkeste Joni cover jeg har, tæt på mint – det er meget smukt.
Joan Armatrading (Nusertøsen) Show some Emotion ….. Det gør hun!!!
Hun er nok vores pop/rock droning, en stor personlighed der tager sin musik seriøs og altid giver en masse af sig selv. Jeg vil tillade mig at kalde det voksen pop/rock.
Vi har temmelig meget af hvad hun har lavet – og sjovt nok har hun også lavet en fin opsamling. Jeg hader normalt Best of….” men ”Love and Perfection” er en intelligent og godt produceret dobbelt cd med et rigtig valg fra hendes sangbog. Husk det er dobbelt cd’en – make no mistakes!.
Kommer I forbi en plov – så sæt Willow på – en glemt skat af en popsang. Selvom jeg fik den på Steensen’s ML demoer, så er det en plovsang, den forlader ht. og fylder lytterummet så alle sanser må koncentreres.
Armatrading kom ind i mit liv samtidig med jeg købte min første kassettebåndoptager en TEAC A400, Joan blev spillet lidt i radioen dengang, så hun blev flittigt optaget.
Marie Muldaur.
Engang var der noget der hed Stereo Review og som udover fin FI stof, lavede fremragende musik views – jeg brugte SR til pop/rock og Gramophone til klassisk inspiration. SR var skyld i min første Muldaur anskaffelse (som stadig spilles). Så sidste år dukker hun op igen med en enormt sej blues plade Richman Woman Blues – der er mange år mellem min første og sidste med hende – og det er hørbart at Muldaur har nydt nogle synder i tidens løb. En stemmes særpræg er dog ikke sådan at ryge væk, hun er genkendt. Hun vender musikalsk tilbage til sine rødder – og laver en ærlig, vedkommende og kanonflot plade. Er utrolig god skive (både lp/cd) på alle leder og kanter langt over gennemsnittet.
Arethea Franklin:
Til sidst en at de helt store stjerner. Denne plade satte skub i karrieren – efter denne udgivelse fulgte album på album på album pr år.
Denne plade indeholder noget af det bedste hun har lavet. Ingen kalkuler eller krukkerier – bare af sted. SOUL – SOUL – SOUL.
“4 Men with Beards” har lavet en lækker vinyl genudgivelse.
Alle 10 kan findes på vinyl (er i tvivl om Rosanne), og i hvert fald på cd.
Reserver til Beach partiet, hvis der skulle opstå skader på holdet:
K d Lang, Holly Cole, Susanne Vega, Joss Stone, Tracy Chapman, Emiliana Torrini, Minnie Rieperton, Beth Gibbons, Linda Ronstadt …. .
Denne reserveliste bare for at fortælle at lavede jeg listen om en uge ville den nemt kunne være ændret.
(Torry Gredsted var iøvrigt i en periode lærer på Bogø, så vi bliver da i det fynske 
)
Lækker Ø... - jeg vil med!
