3DX skrev:Jeg syntes nu de holder 200%
de har lavet nogen af historiens mest revolutionerende album. og med en profesinalisme som mange kun lære en del af.
at de så også levere et sten sikkert show hver gang (har set demfra Hanover med 100.000 til "lill" Gentofte og sidste gang i Parken)har jeg svært ved at se er noget negativt.
Jeg siger ikke det er negativt - men det er bare det samme om igen.
Men jeg forstår godt hvorfor Gilmour ikke gider tage hele Cirkus Floyd rundt i verden og samle penge op.
3DX skrev:
gentagelser... hvorfor ændre på en vinder opsætning? musik ændresig måske ikke så meget. men teksterne er altid nye og lyrisk kvantespring foran det mest...lort... love love, heart heart, osv osv.
Jo... såmænd. Ikke at jeg er tekstekspert, men jeg synes nu de lyriske højder er til at overskue, men du har da ret i at de hæver sig væsentligt over den gennemsnitlige boy-meets-girl tekst.
det vil være synd hvis han skrider, måske kan Roger så overtage hans plads
om man kan lide dem eller ej, så må man sande at de har flyttetpæle, og har bla. (mange andre musikere mener det også) lavet det"perfekte" album.
men det er jo med så meget andet. smag og behag... f.eks. kan jeg slet ikke se meningen med Beatels
-avanceret børnehave sange
Først skal vi sande at Pink Floyd "har flyttet pæle" og "lavet det perfekte album" (hvad det så end er?)
og dernæst udråbes Beatles til en børnehavekvartet.
Hvis du vil tages seriøst som andet end teknikfreak og nostalgiker med hang til massepsykose ud i suppe-steg-is genren, holder den simplet hen ikke!
Ikke fordi Beatles for mig betyder noget specielt, men jeg synes ikke man kan tillade sig afskrive dem ud fra "smag og behag".
Set fra et musikalsk og harmonisk synspunkt er McCartneys Beatles-kompositioner langt mere specielle end Pink Floyds kompositioner.
Og så er de endda så let genkendelige og iørefaldende at hele den vestlige verden - fra ung til gammel - kender dem. Om du kan lide det eller ej er underordnet. Som musiknyder i den store stil bør du være i stand til at sætte dig ind i hvad der gjorde Beatles til det de blev. Ellers så ved du hvad resten af vinteraftnerne skal gå med
.
Jeg mener bliver nødt til at erkende visse musikeres kunnen og deres værker, hvadenten man kan lide dem eller ej.
Bob Dylan, Neil Young, Lou Reed og Tom Waits er et par af dem, men listen er selvfølgelig lang og bliver aldrig komplet.
Hvorvidt Pink Floyd hører til på den liste er jeg lidt i tvivl om. Nu bliver jeg sikkert upopulær, men musikalsk mener jeg ikke de er noget specielt. De spiller (eller spillede) selvfølgelig fint og kunne deres kram.
Fjerner man effekterne og lader musikken stå alene, er der nogle gode men musikalsk temmelig banale pop/rock numre tilbage, men om de er lige så langtidsholdbare som fx Dylan's eller Young's kompositioner er jeg ikke sikker på. Der er ikke de store musikalske uforudsigeligheder hos Pink Floyd. Der er ikke mange skïæve akkorder man lige skal vænne sig til.
Men Pink Floyd var vanvittig gode til at styre det dramatiske element i musikken. Selvfølgelig godt hjulpet af noget teknologi (fx Moog's synthezisere på Dark Side eller båndsløjferne på The Wall) som ingen andre mestrede på samme overbevisende måde.
Endnu en tour med Pink Floyd kun kan blive endnu et opvisningsstykke i hvor meget teknik man kan slæbe med rundt i verden.
Folk kommer for at høre de gamle numre, se noget laserlys og drikke fadøl.
David Gilmour har åbenbart vedtaget at resten af hans liv er for kort til den leg - jeg forstår ham godt.
/vilmann