Dynamik!

[dreamz]

I guldtråden her på nerds (hvad hører du nu) var der på siderne 553 og 554 en diskussion om lydkvaliteten af Daft Punk’s voldsomt populære album Random Acces Memory (RAM), som jeg mente var uhyre godt optaget, mens en anden bruger bl.a. på baggrund af Dynamic Range Database (http://www.dr.loudness-war.info/) konstaterede, at ”(…) den (er) et fint eksempel på voldskomprimering manipulering til Ipod, radio, youtube , og anlæg i den lave ende, som sagt den adskiller sig ikke fra alt det andet mainstream  lort som laves i dag.”

Jeg har nydt pladen det meste af sommeren, og kan bl.a. glæde mig over, at en af de store kapaciteter inden for musikproduktion Ian Shepherd på sin blog også roser pladen for sin fremragende lyd. Han noterer, at ikke alle bryder sig om musikken, ”But everyone agrees about one thing. “Random Access Memories” sounds awesome.

Læs hans indlæg her:

http://productionadvice.co.uk/daft-punk-mastering/

Og det får mig til at spekulere på, hvad man egentligt kan bruge denne Dynamic Range Database til. Som bekendt er der tale om en analyseværktøj, som bl.a. findes som plugin til afspilleren foobar 2000. Det måler en indspilnings højeste punkter og sammenligner dem med indspilningens gennemsnit. Jo større forskel, jo højere DR-værdi. Og RAM har en DR-værdi på 6, hvilket absolut hører til i den lave ende, men som anført alligevel uhyre vellydende.

Efter at have analyseret en del af mine albums med dette plugin, kan jeg konstatere en masse ejendommeligheder. Fx, på Jans Joplin’s Pearl-album er det Mercedes Benz, der har den højeste score!! Et a cappella-nummer!! På Frank Oceans Channel Orange, som ellers ligger og roder med værdier omkring de 6-7 stykker er der et enkelt nummer, der får værdien 14. Nummeret er en elendigt optaget telefonsamtale med trafikstøj i baggrunden (Skæring 6: Not Just Money.)

En genre som støjrock vil altid score lave DR-værdier, fordi der konstant kværner en forvrænget guitar i bagrunden, som betyder, at forskellen mellem de højeste og laveste niveauer ikke er speciel stor.

Så i min optik er DR-værdier at sammenligne med så mange andre tekniske data som fx udgangseffekt og frekvensområde: De er gode rettesnore og interessante at betragte, men fortæller ikke nødvendigvis, hvor dynamisk et stykke musik er – og de fortæller intet som helst om lydkvaliteten.

[Milu]

Helt enig!

Jeg tror, at man ikke skelner mellem lokal og global komprimering.

Hvor ligger så det problem?
Min erfaring er, at det ofte går galt i kilden, hvis den ikke formår at pensle ud at det drejer sig om et enkelt/enkelte instrumenter der er komprimeret.
På en DAC der ikke formår hive disse detaljer ud, vil hele nummeret fremstå som kompromitteret. Og så kan jeg udmærket forstå at man brokker sig over dagens standard.

Med den rette kilde, vil man opdage, at forbavsende meget er lokal kompression og ofte er en kunstrisk frihed der ofte får tekst og musik til at hænge sammen. Med andre ord, en verden af "ny" musik åbner op.

Ja Daft Punk RAM er fremragende - især med fuld tryk, virkelig underholdende!
Ligeså Gossip, Air, GusGus, John Grant, Robyn osv osv osv. er OFTE i rotation for øjeblikket!

Mvh.

[lydarne]

Pokkers også, jeg havde ellers sat mig for at jeg ikke gad at diskuterer dette her mere, men når du Dreamz ligefrem starter en tråd bare for at underminere mine synspunkter, og fremhæve dine egne så er jeg jo nærmest tvunget til det.

Som jeg prøvede at forklarer  i den anden tråd så giver DR værdien en god indikering af forholdet mellem hvor meget maskiner og producerer har påvirket lyden , og hvor meget selve musikerne og musikinstrumenterne  har.
DR værdien giver også en god indikering af ægte naturlig dynamik som ikke kun handler om hvor højt det lyder.

Vil du have et mere detaljeret billede  så er dette program en mulighed  http://www.lts.a.se/lts/masvis
Ps jeg har ikke kunne få det til at kører på Windows 8

Vi er nogen, godt nok tilsyneladende ret få hi-fi entusiaster som er interesseret i lyden fra musikere og musikinstrumenterne uden indblanding fra et par halvgamle gråhårede sikkert halvdøve flæskehoveder, http://productionadvice.co.uk/daft-punk-mastering/
jeg er fløjtende ligeglad med hvad sådan et par kødhovede  kan  lave med alle deres maskiner og software af lydsminke. når det hele ende med voldskomprimering og tilpasning til den genesnitlige forbruger som typisk ikke interesserer sig for hi-fi.

Jeg er også fløjtende ligeglad med hvor mange selvudnævnte eksperter som udnævner denne lyd fra daft-punk til det syvende vidunder. Det virker iøvrigt som de fleste er imponeret af den feede... bas.  Der er også mange som spiser McDonald og bruger basreflex og det bliver det sku ikke bedre af.

Men du Dreamz eller andre må naturligvis også gerne synes at den lyd bare er enormt fed , og et kæmpefremskridt i indspilningsteknik og at det er helt fint at produceren bliver vigtigere end  musikerne. Det skal jeg ikke blande mig i.  
Det for ikke mig til at ændre mening eller vakle på nogen måde i min holdning, som jeg mener kan være lige god som din ikke mindst fordi den faktisk bunder i begrebet hi-fi.

Og hold fast i at min holdning er baseret på at jeg  på ingen måde taler om MUSIKKEN eller SMAG , kun lyden og graden af fidelity , som er en så nøjagtig gengivelse af en musikalsk live begivenhed som muligt.

Jeg har typisk ikke noget imod at en gruppe giver sin lyd et lille tvist af en genkendelig sound hvis de stadigvæk bevarer naturlig instrumentklang og dynamik , Til gengæld bryder jeg mig ikke om  når pladeselskaber gør det samme, tilføre  lydsminke , som eks.v. kirkeligt kulturvæksted ,Verve, Chesky med flere....  

Og til Milu i det ovenstående link om daft punk's indspilning kan du se man behandler først de enkelte instrumenter med diverse maskiner og komprimering, så klister man det hele sammen, derefter komprimeres det hele op igen til max lydtryk og til sidst tilsætter sikkert lige den sidste omgang  fløde, for at runde retten af.

Jeg kan 100% på den første tone hører om der har været en producer i gang, og hvor meget han har skrueret på knapperne hvor  , det kan man meget tydeligt hvis man har hørt plader hvor der absolut intet er gjort ved lyden.
Eller  som sagt man kan  bruge DR værdien som en god rettesnor.

Fra den anden tråd kan man se en anden rettesnor, det ses at alle nummerer på  Daft punk er kørt præcist op til -0.1 db af fuld udstyring, det kan kun en komprimeringsmaskine limiter eller lignede gøre , det ses også at det samme ikke er tilfældet med Kraftwerk , men her er Autobahn til gengæld oppe og ringe på 0 db

DR Peak RMS Duration Track
--------------------------------------------------------------------------------
DR7 -0.10 dB -8.96 dB 5:38 05-Instant Crush
DR6 -0.10 dB -8.47 dB 4:11 12-Doin' it Right
DR7 -0.10 dB -11.05 dB 8:19 07-Touch
DR7 -0.10 dB -8.72 dB 5:54 06-Lose Yourself to Dance
DR8 -0.10 dB -9.38 dB 6:10 08-Get Lucky
DR8 -0.10 dB -9.22 dB 4:40 11-Fragments of Time
DR9 -0.10 dB -10.29 dB 4:34 01-Give Life Back to Music
DR9 -0.10 dB -10.83 dB 5:22 02-The Game of Love
DR7 -0.10 dB -9.06 dB 9:05 03-Giorgio by Moroder
DR8 -0.10 dB -11.47 dB 3:48 04-Within
DR8 -0.10 dB -10.24 dB 4:50 09-Beyond
DR9 -0.10 dB -11.73 dB 5:42 10-Motherboard
DR5 -0.10 dB -8.19 dB 6:22 13-Contact
--------------------------------------------------------------------------------

Number of tracks: 13
Official DR value: DR8

DR værdien sniger sig lige over dårligt i gennemsnit
http://www.dr.loudness-war.info/

Sammenlignet med en anden elektronisk klassiker fra halvfjersene , dog her i en udgave fra 85,  den originale udgave er fra 74 og den vil sikkert ligge en tand højre i DR værdien, måske på 15.

Analyzed: Kraftwerk / Autobahn (Elektra 9 25326-2)
--------------------------------------------------------------------------------

DR Peak RMS Duration Track
--------------------------------------------------------------------------------
DR14 0.00 dB -16.50 dB 22:43 01-Autobahn
DR14 -1.48 dB -18.74 dB 6:26 02-Kometenmelodie 1
DR12 -1.35 dB -16.92 dB 5:48 03-Kometenmelodie 2
DR14 -1.47 dB -21.37 dB 3:43 04-Mitternacht
DR14 -3.30 dB -25.10 dB 4:04 05-Morgenspaziergang
--------------------------------------------------------------------------------

Number of tracks: 5
Official DR value: DR14

[dreamz]

Lydarne. Det er som om, du ikke vil acceptere, at der findes forskellige former for musik. Jeg er helt enig i, at akustisk musik – det være sig jazz, klassisk eller pop/rock - skal lyde så tæt på virkeligheden som muligt. Men så er der også en verden af elektronisk musik, hvor selve ideen med musikken netop er manipulationen.

I den kategori finder vi bl.a. Daft Punk RAM. Og ja, den er voldsomt manipuleret. Der er både tilsat fløde og sukker, så resultatet er en lækker fornemmelse af vellyd – en slags akustisk crème brûlée. Jeg er godt klar over, at det ikke lyder rigtigt, men det, som glæder mig, er, at der er kælet for lyden, så det lyder godt – også på gode hifi-anlæg (fx mit eget). Jeg har det på samme måde med Stelly Dan’s plader, som også er smurt ind i vellyd. Og naturligvis kan man få for meget, men det ændrer ikke ved, at RAM er overordentlig vellydende – ikke korrekt, men vellydende.

Inden for film, havde Trier, Vinterberg og Co. et dogmetrip med brug af håndholdt kamera og direkte lyd, uden tilføjede rekvisitter, uden brug af lyssætning og uden efterfølgende justering. Et interessant eksperiment, der kom mange gode film ud af, men jeg føler mig også godt underholdt, når jeg ser James Bond, selvom jeg naturligvis godt ved, at det meste er effekter og, ja, manipulation.

Det er som om, du opstiller et sæt dogmeregeler for musikproduktion, som handler om, at produceren og lydingeniøren helt skal holde nallerne fra knapperne. Men sådan laver man altså ikke musik i dag – og har ikke gjort det siden 60’erne, hvor Phil Spector opfandt begrebet Wall of Sounds.

Ang. DR-databasen, så forklarer Ian Shepherd i dette indlæg, hvorfor DR-værdien i nogle tilfælde ikke giver nogen mening:

http://productionadvice.co.uk/its-all-a ... eat-sound/

Jeg skal ved lejlighed kigge på det software, du henviser til. Og så lige noget andet; fordi personer – i dette tilfælde musikproducere – har en anden holdning end dig, er ikke ensbetydende med, at de er ”halvgamle gråhårede sikkert halvdøve flæskehoveder.”

[Milu]

Der er absolut ingen tvivl om at der er manipuleret kraftig med musikken.
Men hvis man tager hifi brillerne af, så er det fremragende MUSIK - og jeg synes det ville give et helt andet udtryk hvis de ikke havde leget med teknikken på den måde.

Et andet eksempel og endnu hårdere komprimeret musik er Gossip: Music For Men. Fantastisk musik, mindre godt hifi-mæssigt, men det passer mægtigt godt sammen med musikken og understøtter denne glimrende, Gossip ville nok ikke være Gossip uden dette.

Et tredie eksempel, er Mick Jagger: Goddess In The Doorway. Scorer højere/bedre end Gossip, men her lyder vel 10x værre! HIFI mæssigt ikke vellykket.
Men MUSIKKEN er fantastisk og spiller den jævnligt.

Jeg må indrømme, at jeg ville være meget ked af hvis jeg ikke kunne spille, og nyde, alt det dejlige musik derude.
Man må acceptere det kunstneren vil udtrykke, måske specielt i elektronisk musik, hvor ville vi være hvis alt kunst skulle gøres perfekt?

Mvh.

[dreamz]

I mine ører handler hifi om, at musikken skal lyde, sådan som den var tiltænkt i pladestudiet. Og her kan dygtige producere bruge meget tid på at frembringe lige præcis den lyd, de ønsker. Det kan være, det ikke er den korrekte lyd, men hvordan ved man, hvordan en elektrisk guitar tilsat et batteri af effektpedaler skal lyde?

Hvordan ved du lydarne, hvornår fx Radioheads OK Computer lyder korrekt?

En af årsagerne til de elendige indspilninger – udover loudness-krigen – er fremkomsten af den digitale indspilningsteknik, hvor producerne fik mulighed for at lægge et uendeligt antal lydspor ind i indspilningen – i modsætning til fortidens 8-spors båndoptager. Derved opstår faren for overproduktion, hvor der lægges så mange lag lyd ind, at det hele lyder som en sammensmasket grød. Bedre bliver det ikke af, at mange af de lydspor, kreative producere lægger ind, er samplinger fra elendige mp3-klip.

[virious]

I den kategori finder vi bl.a. Daft Punk RAM. Og ja, den er voldsomt manipuleret. Der er både tilsat fløde og sukker, så resultatet er en lækker fornemmelse af vellyd – en slags akustisk crème brûlée. Jeg er godt klar over, at det ikke lyder rigtigt, men det, som glæder mig, er, at der er kælet for lyden, så det lyder godt – også på gode hifi-anlæg (fx mit eget). Jeg har det på samme måde med Stelly Dan’s plader, som også er smurt ind i vellyd. Og naturligvis kan man få for meget, men det ændrer ikke ved, at RAM er overordentlig vellydende – ikke korrekt, men vellydende.

Hej dreamz

Det er lang tid siden, at et skriveri her på siden har givet mig et godt grin - din akustiske creme brulee er et genialt udtryk, så tak for det

Jeg er rørende enig i dine øvrige synspunkter

God sommer!
Jeppe

[Jakobsen]

Når har lige købt Daft Punk RAM albummet

Giver den et lyt  

[RAMMA]

Når har lige købt Daft Punk RAM albummet

Giver den et lyt  

giv lige en tilmeldning, når du har hørt den
om det er en musikalsk komprimeret lyd eller bare noget som det man normalt får i nye indspilninger

[Jakobsen]

Når har lige købt Daft Punk RAM albummet

Giver den et lyt  

giv lige en tilmeldning, når du har hørt den
om det er en musikalsk komprimeret lyd eller bare noget som det man normalt får i nye indspilninger

Du kan låne den .... Den er rippet

[RAMMA]

Når har lige købt Daft Punk RAM albummet

Giver den et lyt  

giv lige en tilmeldning, når du har hørt den
om det er en musikalsk komprimeret lyd eller bare noget som det man normalt får i nye indspilninger

Du kan låne den .... Den er rippet

Det må jeg lige prøve

[sigma6]

I mine ører handler hifi om, at musikken skal lyde, sådan som den var tiltænkt i pladestudiet. Og her kan dygtige producere bruge meget tid på at frembringe lige præcis den lyd, de ønsker. Det kan være, det ikke er den korrekte lyd, men hvordan ved man, hvordan en elektrisk guitar tilsat et batteri af effektpedaler skal lyde?

Hvordan ved du lydarne, hvornår fx Radioheads OK Computer lyder korrekt?

En af årsagerne til de elendige indspilninger – udover loudness-krigen – er fremkomsten af den digitale indspilningsteknik, hvor producerne fik mulighed for at lægge et uendeligt antal lydspor ind i indspilningen – i modsætning til fortidens 8-spors båndoptager. Derved opstår faren for overproduktion, hvor der lægges så mange lag lyd ind, at det hele lyder som en sammensmasket grød. Bedre bliver det ikke af, at mange af de lydspor, kreative producere lægger ind, er samplinger fra elendige mp3-klip.

Selvfølgelig kan elektronisk musik lyde godt....måske er det også lettere at ha' med at gøre for studieteknikere. Men ville du få det samme ud af at høre f.eks overture 1812 på et keyboard? Tror du, at du ville opleve samme dynamik/ kontrast som ved et orkester?

[lydarne]

Jeg må indrømme, at jeg
Man må acceptere det kunstneren vil udtrykke, måske specielt i elektronisk musik, hvor ville vi være hvis alt kunst skulle gøres perfekt?

Mvh.

-

Også Dreamz køre videre i samme spor kan jeg se med at man skal have ret til at lave den lyd og han synes det er fedt og det vil han have lov til at synes osv.

Det irriterer mig at man hele tiden misforstår mig, jeg har absolut intet i mod elektroniskmusik eller at man laver sound , prøver at skabe en stemning, jeg har til gengæld noget imod at man komprimerer det sønder og sammen, for at tilpasse det til et marked for radio og ipod. Plus at nogle prøver at ophøje det til nærmest en reference i god indspilningsteknik.

Hvornår er komprimering blevet en kvalitet i hi-fi, hvornår er manipulering af instrumenter til en ukendelighed grød blevet en kvalitet i hi-fi, hvis vi skal inkludere dette så mener jeg begrebet hi-fi er helt ligegyldigt og udvandet på sammen måde som når folk mener at hi-fi kun drejer sig om at tilfredsstille sin egen personenlige smag.

Så nævner Dreamz at det skal lyde som ved mikserbordet, jamen ok så er det optimale hi-fi anlæg et par Yamaha monitor højtalerer, noget skod elektronik plus en håndfuld skod kabler.

Sagen er den at produceren heller ikke ved hvad der er på pladen, langtfra, det kan jeg love 100%, gjorde han det så ville han i mange tilfælde grave sig ned, men han kan mikse så han er rimelig sikker på at det lyder "godt" og ensartet* på et gennemsnitligt stereoanlæg, ipod og at pladen gør sig godt i radioen og ikke mindst bliver hørt.

* Ensartet lyd på mange anlæg opnås ved tilføre elektroniske manipulations effekter gerne så der ikke er en naturlig tone tilbage fra det oprindelige instrument, komprimering og næroptagelse er også gode måder at opnår ensartethed i lyden på fra anlæg til anlæg.

Af en eller anden grund er langt de fleste anlæg rigtig gode til gengive elektronisk genereret lyd så det lyder ok.
Derimod kniber det tit gevaldigt med at gengive rene musikinstrumenters lyd og struktur på stereoanlægget, specielt hvis instrumenterne er optaget på afstand og i en naturlig akustik.
Men lyder det ikke så godt, så er der jo heldigvis altid bare tale om "dårlig indspilning", og man kan hurtigt sætte en af de lidt mere hi-fi typiske plader som typisk ikke har en tone som ikke er manipuleret elektronisk og ikke mindst er optagelsen altid ekstremt næroptaget , så er man fri for de dårligt lydende naturlige toner optaget på afstand, det kunne være Patricia Barber eller måske apropos Daft punk.


Det er meget længe siden jeg har købt en pop/rock plade, jeg gider simpelthen ikke betale for den lyd som laves idag, og hver gang jeg evt køber , er det samme, det hele er ved at vælte og det pumper løs, alt er manipuleret til ukendelighed,  alle instrumenter er helt fremme og skriger jeg vil høøres....  og det er uanset om det er en stille sang eller en hurtig sang, et kendetegn er også at det er umuligt at skrue ned, det er stadigvæk "højt" hele tiden lige meget hvor langt man skruer ned , DR værdien er typisk 5-6-7 måske 8 i bedste fald og når DR værdien er i det område så lyder det altså bare sådan.  

Det virker som at musikerne idag ikke bestemmer hvor meget der skal komprimeres, det er ikke kunstnerisk frihed og alt det plader,  det er markedskræfterne som bestemmer, der skal tilpasses til ipod og radio, det gennemsnitlige stereoanlæg, måske er det også bare en bestemt sound som åbenbart sælger idag.
Masser af musikere har brokket sig højlydt over den ringe lydkvalitet som laves idag.

Jeg kan her ikke lade være at referer fra et indlæg på den anden kanal  skrevet af Boman citat start:

"For et par år siden skrev jeg til Anne Linnet, fordi hendes cd-samling "Boksen" var klippet og komprimeret. Man havde
ødelagt de oprindelige udgivelser fuldstændig.

Her er hendes svar:

"Men du har ret man mastererer idag meget til radiobrug - og det er ikke altid lige fedt til gode anlæg.
Mange hilsner fra Anne" " citat slut

Når ingen gang Anne Linnet har noget at skulle have sagt så er der ingen musikere som har den store indflydelse på dette.

Kort sagt når den producer du referer til Dreamz  , den producer som ved hver anden linje sige at det drejer sig om at lave "great sound" , han lave for det første ikke "great sound", muligvis på det gennemsnitlige anlæg og på ipod og for folk hvor "imponator genet" stadigvæk  er indtakt.

Men det mest beskæmmende er at han simpelthen intet forhold har til begrebet hi-fi og hvad det betyder, han laver og fremme det stik modsatte anti hi-fi, han fjerne lyden mere og mere fra kilden, når  han mener at hans job er at skabe "great sound" og ikke bare videreformidle en livepræstation  så nøjagtigt som muligt.

Men det er naturligvis ok at den sound bliver lavet og at nogen synes det er skidegodt og fedt at høre på, men jeg bede,  lad være med at forbinde det med hi-fi og kæmpefremskridt inden for indspilning af hi-fi. som Dreamz prøver.
Kald det evt "great sound" som produceren selv gør

Efter alt den snak fortryder jeg at jeg ikke startede med at ridse op hvad hele diskussionen startede med i den anden tråd.
For det har Dreamz slet ikke berørt i denne tråd, han  har ikke bestilt andet end at snakke om hvordan der skal være plads til alt musik og kunstnerisk frihed osv.
Proplemet er ikke at Dreamz eller andre ikke skal have lov til at synes at den type musik er enorm god og at den lyder enormt fedt osv. Det er der som sagt intet problem i fra min side, Og nu til  kernespørgsmålet
Dreamz skrev citat start:

"Jeg hørte den til en fest i går, og troede først, der var tale om netop gammel, 70'er musik, men heftig brug af autotune og electronica gjorde mig nysgerrig. Men grunden til, at jeg hiver den frem, er, at den faktisk er uhyre godt optaget og produceret. I en tid med voldkomprimering og elendig mp3-lyd mixet til iPods og bluetooth-højttalere er det befriende med en ny popplade, hvor der faktisk er gjort noget ud af lyden." citat slut

Dette mente jeg simpelthen ikke var rigtigt, det viser DR værdien og min egen gennemlytning også.
DR værdien har været  helt anderledes da Daft punk fremførte pladen i studiet , sikkert også selve lyden så slutproduktet er fjernet fra kilden og dermed  set ud fra et hi-fi synspunkt ikke en god optagelse.
Det er et manipuleret tilpasset produkt, og Daft punk havde sikkert gerne selv set at der ikke var blevet komprimeret så meget som der blev.

Det er der jo tilsyneladende heller ikke blevet på LP versionen, hvor DR værdien gennemsnitligt er 13 , en fin værdi i stedet for de 8 som på CD'en , og dem som har hørt LP'en påstår også at den lyder langt bedre  end CD udgaven, og det tror jeg på.

Der er kommet en tredje "kunsterne" ind over, produceren plus en masse maskiner og software som måske har givet det største lydmæssige bidrag til pladen, og hvor meget af det er "kunst" og hvor meget er markedsføring.
Musikerne accepterer dette fordi den rigtige producer og lyd og tilpasning til afspille udstyret kan være forskellen på succes og fiasko idag, og det gælder sikkert også i dette tilfælde.

Det er meget muligt at alt dette sound halløj startede med Phil Spector , jeg er skide ligeglad med Phil Spector sound, men det er Phil Spector jo nok ikke selv. Jeg vil til enhver tid fortrække den naturlige lyd. Som den jeg kan høre live, den er ok og fuldt tilstrækkeligt til mig og mit anlæg.

Og din producere ven Dreamz forstår ikke det jeg siger, jeg gentager:
DR værdien en god indikering af forholdet mellem hvor meget lydmaskiner software og producerer har påvirket lyden , og hvor meget  musikerne og musikinstrumenterne  har.

Dette er et ukendt begreb for din producer ven, fordi det er graden af det arbejde han lave som bliver målt, og han kan naturligvis ikke forstår eller sætte sig ind i at nogen synes det ville være bedre hvis han ikke lavede noget "great sound" overhovedet.
Han har sikkert den stik modsatte opfattelse, at han skal lave så meget "great sound" som muligt.
Jeg skrev også:
DR værdien giver også en god indikering af ægte naturlig dynamik som ikke kun handler om hvor højt det lyder.  Jeg har ikke endnu været ude for at DR værdien ikke passede med det hørte, heller ikke i dette tilfælde. Og er derfor også her uenig med din producer. Jeg vil tror din producer mangler et anlæg hvor han virkelig kan høre hvad han faktisk laver.

Branchen indspillede indgang hvad der blev fremført af kunstneren, så simpelt er det ikke idag inden for pop og rock.

Man har indtryk af at meget af det de gør idag i studierne, gør de kun fordi de kan, og resten er tilpasning til markedet.
Et kunstigt lydbillede skabes efter laveste fællesnævner, et produkt som flertallet kan lide og accepterer plus at det vil lyde fornuftigt på de fleste platforme, det mener i uhyggelig grad om Macdonald.
Ikke at der er noget galt i det, men jeg er ikke enig i at det er et kæmpefremskridt inden for indspilning af hi-fi , ja nærmest en ny reference som Dreamz antyder.

Jeg håber bare at de lader den klassiske musik gå fri, men der er desværre også tendenser i negativ retning der, man er gået fra DR værdier på 14-15-16 stykker ned til omkring 12 på en del indspilninger.  Jazz'en har producerne allerede overtaget.
Puha det blev langt men nu kommer der heller ikke mere om dette herfra.

[WymaxReborn]

Selvfølgelig kan elektronisk musik lyde godt....måske er det også lettere at ha' med at gøre for studieteknikere. Men ville du få det samme ud af at høre f.eks overture 1812 på et keyboard? Tror du, at du ville opleve samme dynamik/ kontrast som ved et orkester?

Er det ikke lidt som at sammeligne de sædvanlige æbler og pærer?

Helt klart at hvis man hører klassisk musik, fra de velkendte klassiske komponister, så skal det lyde mest ægte muligt, og vel egentlig også så live som muligt, for at forsøge at genskabe koncertoplevelsen.

Men når man er ovre i pop som Daft Punk, så må de gøre som de har lyst, også selv om de benytter orkester-elementer. Hvis de ønsker at sovse for at komme frem til deres udtryk, så må det være ok - her er det ikke nødvendigvis meningen at det skal lyde ægte. At de så stadig formår at lave en lyd der er over det sædvanlige niveau for pop skal de have ros for.

Jeg har ikke hørt RAM pladen, men har pladen med deres musik til Tron Legacy. Den anvender orkester-elementer og masser af bas, og kan bestemt ikke siges at være "ægte". Men det lyder nu godt alligevel.

[Wood]

Selvfølgelig kan elektronisk musik lyde godt....måske er det også lettere at ha' med at gøre for studieteknikere. Men ville du få det samme ud af at høre f.eks overture 1812 på et keyboard? Tror du, at du ville opleve samme dynamik/ kontrast som ved et orkester?

Ja! Hvis det er meningen at musikken skal udtrykkes over et keyboard, piano, klaver, klassisk guitar etc.... kan jeg da ikke se at det skulle være særligt dynamik begrænsende?!?